Jeg ved godt, at det er længe
siden jeg har lagt noget op på min blog, og det beklager jeg meget, men jeg har
haft så travlt med afleveringer på det sidste, at jeg simpelthen ikke har haft
tid. Men på magisk vis fandt jeg alligevel tid til at skrive dette. Da det kom
til, at jeg skulle oploade det blev det lidt for lang, så I er så heldige at I
får hele tre oplæg over meget kort tid. SÅ NYD DET!
Rotary distriktet 9630 – mit distrikt, har hvert år en
konference, hvor alle 50 klubber, som er i distrikter har muligheden for at
møde op og snakke med andre Rotary medlemmer og høre om alle programmerne
Rotary har noget med at gøre. Konferencen fandt sted ved guldkysten (Gold
Coast) den 4. – 5. marts på Jupiters Hotel og Kasino. Os udvekslingsstudenter
skulle alle sammen bo sammen på Tallebudgera Recreation Centre. Vi skulle
derned fredag aften og hjem igen søndag overmiddag.
Fredag – Dag 1
Milena, pigen fra Ecuador, bor i
Pittsworth - vest for Toowoomba, hvilket betød at de skulle køre igennem
Toowoomba for at komme til konferencen.
Jeg havde lavet en aftale med hende, at jeg kunne få et lift derned, da hendes klubs præsident skulle derned, og ingen i min klub havde tænkt sig at komme.
Jeg havde lavet en aftale med hende, at jeg kunne få et lift derned, da hendes klubs præsident skulle derned, og ingen i min klub havde tænkt sig at komme.
Jeg var ikke taget i skole, da de
havde sagt, at de ville hente mig klokken 12. Jeg havde pakket min taske og var
klar til at tage af sted klokken 12. Så blev klokken 13 og de var stadig ikke
kommet. Så blev klokken 14 og stadig ingenting. Så blev klokken 15, og så hørte
jeg endelig noget. De ville være hos mig klokken 15.30 – 3 ½ timer for sent!!!
Rotary klubben fra Pittsworths
præsident er født i England, mens hendes forældre er fra Portugal og hun
voksende op i Madrid hvorefter hun flyttede til Sydafrika for at arbejde og
endte i Pittsworth, så det var en multikulturel bil.
Køreturen derned tog 2 timer, så det
var en forholdsvis lang tur. Vi skulle bo på Tallebudgera Recreation Centre,
som er et kæmpe center med massere af værelser. På vores værelser var der 4
køjesenge, så der var plads til 8 på vores værelse. Udover os 19
udvekslingsstudenter plus 5 rotarianere, så var der 400 andre mennesker i
centret.
Kloken var næsten 18 før vi ankom på centret, men det gjorde ingenting eftersom vi var nogle af de første til at komme. Kun Sonja, Paul og Irin var der allerede. De
viste Milena og jeg til vores værelser, og jeg valgte en seng.
Sonja, Paul, Milena, Irin og jeg gik derefter til stranden, og så begyndte folk så småt at dukke op.
Da de fleste var dukket op kom Wendy
med pizza og sodavand til os alle sammen. Sådan tilfredsstiller man en flok udvekslingsstudenter!
Efter aftensmad skulle vi alle sammen
sidde udenfor vores værelse, så vi kunne have en lille snak. Her fik vi vores
navneskilte og et program. Alt var okay indtil jeg opdagede, at de havde stavet
mit navn MARLENE. Det er som I nok husker ikke første gang det er sket, så denne
gang blev jeg lidt mere irriteret.
Os inbounds fik vores safari tasker,
hvilket gjorde os glade og kede af det på samme tid. Glade, fordi vi alle glæder
os til safari, men kede af det, fordi det betyder, at vi snart skal hjem.
Efter vores lille snak havde vi
”fri” indtil det var sengetid, så Sonja og jeg gik en lille tur rundt i
området. Vi fandt Nathan, Paul og Milena på rugby banen i gang med en kamp, og
vi kunne selvfølgelig ikke lade være med at slutte os til dem. Vi spillede en
useriøs kamp og havde det sjovt.
Da vi kom tilbage sad vi på Sonjas
værelse, som hun delte med Lachlan, Sam, Paul, Milena og Nathan. Vi hørte musik
og havde det sjovt, indtil det var sengetid. Vores sengetid var klokken 22, men
det betød bare vi skulle være stille på vores eget værelse, men vi var alle
kvæstede, så vi faldt i søvn omkring klokken 23.
Jeg delte værelse med Jacqueline, Katie, Irin og Marieke. Det var et godt værelse, og vi kom alle sammen godt ud af det med hinanden, så der var ingen problemer der. Eller der var ingen problemer lige indtil en kæmpe karkerlak kravlede hen over væggen og vi blev nødt til at kalde på Nigel - Wendys mand, for at få ham til at slå den ihjel.
En anden ting jeg lærte på værelset, var hvordan man skriver Malene på taiwanesisk. Man lærer mange ting, når det er en flok multikulturelle unge der er samlet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar