Tiden
flyver, og det var efterhånden længe siden jeg sidst havde set Karina, så da jeg skrev til
hende angående vores Roundabout, som snart står for dørene, så aftalte vi
hurtigt at mødes.
Lørdag den 19. november blev jeg hentet lidt i 11 af Karina og
hendes yngste søn Patrick. Inden vi kørte afsted ville de gerne se min værtsfar enorme
LEGO-samling, og det fik det selvfølgelig lov til. Vi kørte Patrick til
gymnastik, hvorefter vi tog ud for at spise frokost. Nogle måneder forinden, da
Karina og jeg var ude og kigge på Streetart fandt vi nemlig denne lille
restaurant, der lå gemt. Vi aftalte på daværende tidspunkt at vi engang skulle
prøve den, og det gjorde vi så. Vi fik de bedste forårsruller jeg nogensinde har
smagt for næsten ingen penge! FANTASTISK! Vi fik vendt verdenssituationen og
fik løst nogle problemer jeg har haft over en omgang forårsruller!
Patrick var
færdig med gymnastik klokken 1.30, så vi tog ud for at se ham springe rundt lidt
før. Da vi hentede ham kørte vi til Grand Central for at købe mad til ham. Vi
gik i Coles for at købe en Vegemite og oste snegl. Jeg fik også en, men gemte
den til senere. Vi gik hele byen rundt for at finde den nye Nintendo 3DS til
ham, og da vi endelig fandt den var han ovenud lykkelig!
Patrick
skulle videre til en fødselsdagsfest i en trampolinpark, men festen varede kun
i en time, så vi blev i området for at kunne hente ham igen.
Vi tog til
The Springs Garden World – et havecenter for at kigge på blomster og andre ting
til haven. Til havecenteret var den en sø med flere hundrede grimme fugle. Jeg
tog et billede af det og på billeder kan man bare se hvide og brune pletter –
det er fugle!
Vi gik rundt i andre nipsbutikker og ventede på, at Patrick var
færdig.
Da vi
samlede ham op kørte Karina mig hjem. Da jeg kom hjem spiste jeg min vegemite
og oste snegl. Den var overraskende god i starten, men blev mere og mere klam for hver bid jeg tog. ALT FOR MEGET VEGEMITE!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar