søndag den 20. november 2016

Danske juletraditioner

At flette julehjerter er ikke det nemmeste i verden, men at lære sin Rotary Klub at flette hjerter er 2000 gange værre.
Jeg var for nogle måneder siden blev spurgt om, jeg havde lyst til at holde et foredrag foran min Rotary Klub, for at fortælle dem om danske juletraditioner, og hvem kunne dog sige nej til sådan en opgave.

I Toowoomba har de hvert år en lille juletræsfestival og dette års tema var……. jul over hele verden. Så det var oplagt at pynte træet som vi gør det i Danmark.
Af denne årsag ville de frygteligt gerne have mig til at lave en præsentation om dansk jul.
Jeg grublede længe over, hvordan jeg skule gribe det an, og jeg lavede om på min præsentation en million gange inde jeg endelig fandt ud af hvad jeg ville gøre.
Jeg fik min fantastiske mor til at sende danske flag til mig som vi skal bruge på træet. Mere dansk bliver det ikke!

Jeg tænkte at det ville være billigere selv at lave dekorationerne i stedet for at købe dekorationer i det lokale supermarked, så jeg fik alle der var mødt op til mødet til at lave et flettet julehjerte.
Jeg lærte forinden min værtsmor Wendy, Sandra og min tidligere værtsmor Trish at lave dem, så jeg havde nogle til at hjælpe mig, når jeg skulle lærer dem alle at flette dem. Det var lidt af en udfordring at lære Wendy at gøre det, men hun fandt ud af det efter at have lavet et masse. Derudover lærte jeg også min PC-gruppe i skolen det.

Sandra havde fundet rød og hvidt papir til mig, som jeg kunne bruge. Så jeg brugte nogle eftermiddage forinden på at klippe, så det ikke ville tage alt min tid til Rotary mødet, jeg havde jo trodsalt kun 25 minutter.

Mandag, hvor jeg skulle lave mit foredrag havde jeg matematik eksamen, som varede fra klokken 8.30 til klokken 11. Wendy hentede mig, da jeg var færdig, så vi kørte ud for at købe ind til at lave havregrynskugler. 
Jeg tror ikke hun var helt vild med at vi brugere fingrene til at lave det, for da hun skulle rulle dem i kokos brugte hun to skeer så hun ikke rørte ved det. Jeg elskede det som i kan se på billederne :-)

 




















Steve var til møde den aften, så jeg fik Wendy til at komme med mig til Rotary i stedet for! Vi mødte lidt tidligere end sædvanligt, så jeg kunne finde det hele frem og gøre mig klar. Trish kom også for at støtte mig!

Det var en kamp at lære over 30 mennesker at flette julehjerter, især da de fleste af dem var mænd, men jeg sagde til dem, at de ikke fik lov til at gå før de alle sammen havde lavet et, og det fik dem i gang. Jeg brugte de første 10 minutter på at lære dem at flette hjerterne, og mens de kæmpede med det, fortalte jeg dem lidt om danske juletraditioner. Jeg nævnte alt fra kalenderlys til bagning. De var især benovede over vi har J-dag! Og jeg skal ærligt sige at de var skuffede over at jeg ikke havde taget nogle med til dem.....haha!



De roste mig alle sammen efterfølgende og sagde, at jeg havde lavet et godt stykke arbejde. De elskede især mine havregrynskugler for jeg havde fyldt en plastikbøtte med dem, og da jeg fandt bøtten igen efterfølgende var der ikke mange tilbage. Jeg var ovenud lykkelig!


Dette var min power point præsentation....




Jeg synes selv jeg klarede det godt, og at jeg klædte dem på til når vi skal pynte træet.



Festivallen finder sted fra den 7. til 16. december fra 9 til 9 hver dag. Udover at pynte et træ står klubben også for at grille mad hver dag, så det ser jeg meget frem til!

1 kommentar: