søndag den 5. juni 2016

Toowoomba, Australien

WUUUUUUHHH nu ved jeg hvor jeg skal bo det næste år!!!
ENDELIG ENDELIG ENDELIG kom den længeventede mail fra Australien med counsellor, værtsfamilie, by og skole.
Jeg skal bo i Toowoomba i den sydlige del af Queensland – 132 km vest for Brisbane.

Toowoomba er også kendt som Havebyen hvilket jeg forhåbentligt snart finder ud af hvorfor. Der bor i byen cirka 120.000 indbyggere, hvilket vil sige at det er den næststørste indlandsby i Australien.


I byen ligger St. Ursula’s College, hvor jeg skal gå i skole. Det er en katolsk pigeskole med en interessant skoleuniform. Det bliver underligt at jeg hver dag skal gå i uniform når jeg er vant til selv at bestemme. (Billeder af uniform in real life følger senere)


Samtidigt med byen og skolen fik jeg også min counsellor. Det viser sig faktisk at være to stk. – ham og hans kone. Min counsellor er revisor og hans kone er sygeplejerske ligesom mine forældre hvilket er ret sjovt. De har sammen 3 piger i 20’erne som alle har været udvekslingsstudent gennem Rotary. Den ene var i Tyskland, den anden i Belgien og den tredje i København :-) Hun kan eftersigende stadig dansk i dag og hendes partner er også dansk.
Jeg har skrevet til min værtsfamilie men jeg har ikke hørt fra dem endnu.
Nu venter jeg blot på mine forsikringspapir osv. og så kan jeg søge visa.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar