Så kom
tiden endelig hvor jeg reelt set fik noget at skrive om på min blog.
Jeg har
tilbragt weekenden i Bjerringbro på Nørgaards Højskole sammen med
udvekslingsstudenterne fra distrikt 1440. Det var afrejsebriefingen for
distriktet, da det næste gang er for hele Danmark samt Færøerne.
Weekenden
foregik med forberedelser til turen og viden om hvordan vi skal tackle svære
situationer.
Det var en
fed oplevelse at møde alle udvekslingsstudenterne uden at have forældre på
nakken ligesom til forældrebriefing i marts. Der var mulighed for at lærer
hinanden at kende og danne nye venskaber.
Vi mødte
omkring middag lørdag til en fælles orientering. Derefter blev vi delt i
landehold. Vi var team rød – Australien, New Zealand og Taiwan. 4 til
Australien inklusiv mig, 2 til Taiwan og 1 til New Zealand. Vi blev igen delt
så team rød og gul blev til et oplæg, og blå og grøn gik sammen med tidligere
udvekslingsstudenter for at arbejde med en række cases.
Efter
aftensmaden var der store-kage-bage aften. I holdene skulle vi bage forskellige
kager for at styrke vores fællesskab. Vores opgave var at bage napoleonshatte
og vaniljekranse. Da vi kun var to med evner til at bage delte vi holdet i to. Jeg
stod for vaniljekransene sammen med to af drengene, og de andre fik
napoleonshattene. Fremstillingen gik fint nok, men ovnen var ikke vores
speciale. De blev lidt for brune og det var måske derfor folk ikke spiste så
mange af dem. Men vi synes nu at de smagte fantastisk. Team rød spiste da hvert
fald de fleste af dem over en god omgang quiz der tog et par timer :-)
Sengetiden
var 23.00, men ingen af os overholdte den – de fleste på grund af Champions
League, vi i quizklubben af helt andre årsager :-)
Næste dag
var det tidligt op til morgenmad og endnu et oplæg, selvom ingen af os var
rigtig vågne. Efter oplægget var der fotosession af hele holdet.
Derefter var det tid til frokost med vores klub counsellors og så var
det tid til at tage hjem efter en SUPER hyggelig, men trættende weekend.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar