Så kom jeg endelig til Australien –
men efter en laaaang og udmattende flyvetur.
Hele eventyret begyndte allerede
lørdag den 23. hvor vi tog til København. Nervøsiteten ramte allerede, da jeg
vågnede om morgenen og blev faktisk bare værre i løbet af dagen. Vi var i
København omkring middag og blev tjekket ind på hotellet, så vi kunne komme ud
i byen og nyde det længeventede danske sommervejr. På vej ind på strøget fik
jeg mit livs overraskelse for på hjørnet af vores hotel stod min onkel, tante,
fætter og kusine. JEG VAR MEGET GLAD…. Og jeg fældede måske en tårer eller to!
Men så var til altså også tid til at
komme ind på strøget. Vi fik frokost på tovet og bagefter ”kaffe” på Baresso.
Og så var det tid til at tage i Tivoli hvor vi skulle prøve alle rutsjebanerne
– selv fritfald, hvilket jeg aldrig gør frivilligt igen.
Efter en lang dag var det tid til at
komme i seng så jeg var klar til min stoooore dag J
Efter en dårlig nattesøvn skulle vi
tidligt afsted til lufthavnen. Dog skulle fødselsdagsgaven til min far først
overleves – han var dog ikke den eneste der fik en ”fantastisk” gave – også skraldespanden
i parkeringskælderen fik en overraskelse….
I lufthavnen skulle vi mødes med resten
af udvekslingsstudenterne, der skulle til Australien og New Zealand, samt vores
to rejseguider Thomas og Christian. Vi var i alt 22 der skulle til Australien
og 4 til New Zealand.
De tre timer skulle bruges på at
checke-ind, sige farvel til familie og tage et gruppebillede.
Check-ind gik
snildt igennem (og heldigvis havde jeg ikke overvægt). Så var det tid til
afsked eller med andre ord den store græde fest og for at være ærlig var det
den værste oplevelse jeg nogensinde har oplevet, men det var nødvendigt for at
komme afsted. Det var en al for hurtig afsked, men afgangen skulle gå hurtigt
og så var det ellers på flyet imod Singapore.
Efter 12 timer i luften stod vi i
lufthavnen i Singapore. Vi var alle trætte (MEGET TRÆTTE) så de tre timer vi
havde i lufthavnen blev brugt på at sove på gulvet. Det fandt en gruppe aussies
meget interessant, de fik et godt grin ud af det. Men vi havde også valgt et sted midt i lufthavnen........
I Singapore blev vi alle splittet op
så der til sidst kun var os der skulle til Brisbane og dem som skulle til
Sidney – vi var i alt 7 tilbage samt Christian der skulle flyve med os til
Brisbane.
Da vi endelig efter 3 timer skulle afsted,
traskede vi sløve ned til gaten, hvor vi skulle sige farvel til de tre der
skulle til Sydney. Og så var vi 5! I flyet var vi alle blevet spredt ud rundt
omkring i flyet – dog var der ingen af os der heldige nok til at få dem på
første klasse. Jeg fik pladsen ved siden af en slubrende kineser og en syg
kvinde… FEDT L
Men efter 7 ½ time i et meget koldt
fly landede vi i Brisbane endnu mere trætte end nogensinde, selvom vi alle fik
sovet en smule. Inden vi kunne komme ud til vores værtsfamilie og counsellors
der ventede på os, skulle vi igennem 4000 forskellige tjeks, hvor de enten
skulle tjekke vores pas eller den gule lap papir, hvor vi skulle deklarerer
hvad vi havde med og hvad vi skulle i landet. Da vi fik lov til at hente vores
baggage skulle vi igen tjekkes men denne gang med hunde. Da vi kom i gennem
nåleøjet synes vi det var nødvendigt at skifte tøj.
Jeg var meget nervøs over at skulle
møde mine ”familier” for det næste år, så jeg spurgte Christian om han også var
så nervøs, dengang han skulle møde sine familier (han er tidligere Rotary
udvekslingsstudent og har været i Australien). Han var ærlig og sagde at han
var ved at skide i bukserne, så jeg havde det ikke så slemt.
I lufthavnen blev jeg modtaget af min
første ”familie” min counsellor og hans kone – jeg skal bo ved dem indtil
søndag (31/7) både for at falde til, men også fordi min første officielle
værtsfamilie var på cruise. Jeg blev også modtaget af min counsellors datter, der
bor i Brisbane sammen med sin danske kæreste Thorbjørn. Hun var
udvekslingsstudent gennem Rotary i København for nogle år siden. Derudover var
chairmanden var mit distrikt der også. Af hende fik jeg en håndbog, nogle pins
og et velkommen-skilt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar