I weekenden havde jeg min første Rotary camp sammen med de andre
udvekslingsstudenter fra distrikt 9630. Vi er 12 udvekslingsstudenter; 2 fra
Belgien, 2 fra Brasilien, 2 fra Schweitz, en fra Sverige, en fra Østrig, en fra
Frankrig, en fra Tyskland, en fra Taiwan og mig. Vi var dog kun 11 denne gang, fordi
pigen fra Taiwan først havde fået sit visum onsdagen forinden og skulle
derfor først ankomme i slutningen af ugen. Udover os 11 var en af Rotarianernes
søn der også. Han er 14 år og skal til Frankrig til januar med en af de mange Rotary klubber i
Toowoomba.
Danmark, Brasilien, Brasilien,
Schweiz, Frankrig, Tyskland, Sverige, Belgien, Østrig, Schweiz og Belgien
repræsenteret i et billede.
|
Fjollebillede - med Karina |
Campen begyndte lørdag morgen klokken 9. Jeg var så heldig at campen
foregik i Toowoomba i High Fields, så jeg skulle kun kører cirka 25
minutter for at komme derud, i modsætningen til de andre udvekslingsstudenter
der bor i og omkring Brisbane (cirka 2 timer fra Toowoomba). Da mine
værtsforældre skulle til begravelse i en by 3 timer fra Toowoomba, var min værtsbror
nødt til at køre mig derud, hvilket han ikke virkede særligt begejstret for.
Da jeg kom ud til centeret, som min skole (St. Ursula) faktisk ejer, var
mange af de andre der allerede. De var kommet dagen forinden sammen med
Rotarianerne, som skulle være vores opsyn og vores ”vejledere” for weekenden.
Vi kom 5 ”nye” - resten havde sovet der og havde på den måde allerede fået et forhold til
hinanden, hvilket ikke var ret fedt for os andre.
Da vi kom, introducerede vi os for hinanden og alle fik et navneskilt for at gøre det hele lidt nemmere.
På mit navneskilt stod der MARLENE,
Danmark og min klub her i Toowoomba. Jeg var ret overrasket over, at de havde
formået at stave mit navn forkert, så jeg gik over og drillede dem (de var ikke
stolt) - de lovede mig heldigvis at lave et nyt til næste camp.
Vi startede med at lave en boldleg for at lære hinanden ordentligt at kende. Vi stod i en rundkreds og kastede en lille bold rundt. Når vi fik bolden
skulle vi fortælle hvad vi hed, hvor gamler vi var, hvor vi kom fra og vores Rotary klub her i Australien. Derudover skulle vi også besvarer det spørgsmål vores tommelfinger landede på
på bolden. Jeg fik spørgsmålet: hvad er vigtigt i et venskab for dig.
Bagefter var der morning tea, også kaldt meget sen morgenmad eller min fars
vigtigste måltid (udover alle de andre selvfølgelig) formiddagskaffe.
Efter formiddagskaffe fik vi et stykke papir med en række spørgsmål vi
skulle besvare. Det var spørgsmål som: hvor mange søskende har du, hvad er dit yndlings dyr eller hvilket land vil du gerne besøge. Når vi have besvaret dem
skulle vi igen samles og snakke om hvad vores svar var.
Efterfølgende skulle vi have det lidt sjovt. I Australien er de ikke så
kreative så de har ”opfundet” et spil, hvor man kaster med
klipklapper. Den der kastede længst vandt en pin til at putte på vores blazer.
Jeg kastede anden længst, men selvfølgelig var der ikke nogen 2. præmie :-(
Bagefter havde vi quiz med australske dyr. Det gik ikke så godt – jeg fik
et point, så der var ingen chance for at jeg vandt en pin der.
Så skulle vi lave en bucketlist vi kunne vise vores værtsfamilier. En af
rotarianerne Karina, der var med på campen er medlem af en anden Rotary klub
her i Toowoomba (det er hendes søn der skal til Frankrig) hjalp mig med at
finde på ting jeg kunne gøre her i Toowoomba. Vi kom til at snakke om jeg
elsker at sejle, så når vejret bliver bedre ville hun tage mig med ud og sejle
på en sø, der er her i området. Da jeg er den eneste udvekslingsstudent her i
Toowoomba snakkede vi også om, at jeg skulle komme til et møde i hendes klub en
fredag morgen, og fortælle om det at være udvekslingsstudent, og overtale dem til
at have en udvekslingsstudent næste år. Det sagde jeg selvfølgelig ja til!!
Da vi var færdige med vores bucketlist (vi fik kun 15 minutter til at lave
dem) blev vi igen samlet for snakkede om hvad vi have skrevet. Jeg blev lidt
chokeret, da en af pigerne sagde, at hun gerne ville til en begravelse her i
Australien – det var måske ikke lige det jeg ville have mest lyst til at
foretage mig i mit år her.
Og så var det frokost tid. Og nu hvor vi endelig er kommet til Australien,
hvorfor skulle vi så ikke have en barbecue. Det var lækkert!
Efter frokost var det igen tid til sjov og ballade.
Vi skulle spille fransk cricket (som slet ikke er fransk). Det er et spil,
hvor en person står i midten og resten står omkring personen i en rundkreds.
Personen i midten har et bat man skal bruge til at ”forsvare” sig selv imod
den bold, de andre skyder imod personens ben. Hvis man bliver ramt på
skinnebenet af bolden eller hvis en person i rundkredsen griber bolden er man ”ude”.
Det sværeste er, at man ikke må flytte sine ben, så når man skal vende sig rundt
må man kun vende overkroppen.
Det viste sig faktisk det er mega sjovt, og at jeg er overraskende god til
fransk cricket – så god at jeg blev udråbt til fransk dansk cricket mester. Jeg fandt det så sjovt, at jeg ikke lagde mærke til at min finger var helt rød af blod. Heldigvis var Karina sygeplejerske så jeg forblødte ikke ;-)
Vi fik også lov til at ”crack a whip” – mere australsk bliver det ikke! Hvis I ikke ved hvad det er, så vil jeg foreslå jer at søge på det på YouTube for den lyd pisken siger, er ret fascinerende.
Udvekslingsstudenten fra
Schweiz der forsøger sig med pisken
|
Fordi australiere enten snakker med en underligt accent, snakker utroligt
hurtigt eller mumler, kan det til tider være svært at forstå hvad de siger. Det
ved Rotarianerne også godt, fordi næsten alle har været udvekslingsstudenter. Vi
skulle derfor lave en øvelse for at se om vi forstår, når de giver os en
opgave. De havde lavet to forskellige lister over, hvordan man laver en
vegemite sandwich. En kort udgave og en lang udgave. De skulle bruge to
udvekslingsstudenter – en til hver opgave, så de valgte ud fra hvilken måned
man har fødselsdag. Først valgt hun maj – ingen havde fødselsdag i maj, så
valgte hun juni – ingen havde fødselsdag i juni, og så valgte hun selvfølgelig
september – det vil altså sige MIG!!
Jeg var endnu mere uheldig, da jeg fik den korte opgave. Jeg fik
instruktionerne: tag toastbrød og put et tyndt lag smør på og derefter putte et
endnu tyndere lag vegemite på. Derefter skulle man tage en bid og nyde det.
Jeg gjorde bare som jeg plejer at gøre, jeg tog en tallerken og en kniv. Karina
stoppede mig og sagde, at den hverken havde sagt noget om en kniv eller en
tallerken.
Det ville sige, at jeg skulle bruge mine fingre til at putte smør på brødet
og til vegemite. Jeg puttede bare brødet ned i smørret og undgik derfor at
putte fingrene ned i det. Men da jeg skulle putte vegemite på, kunne jeg ikke
putte brødet ned i glasset, så jeg var nødt til at stikke fingeren ned i
glasset. Til alle jer der kender vegemite så ved I, at det har en meget skarp
lugt.
Jeg kunne lugte det resten af weekenden, lige meget hvor mange gange jeg
vaskede mine fingre ville det ikke gå væk.
Da vi var færdige havde vi tid for os selv, så vi satte os ind i huset og byttede pins, og snakkede. Nogle af os gik også en lille tur op af vejen for at nyde den australske natur.
Da vi skulle spise aftensmad var vi alle ved at falde i søvn, fordi vi var
så trætte. Vi fik spaghetti og kødsovs til aftensmad, men spaghettien var ret
ulækker.
Efter aftensmad viste Wendy (mit distrikts chairman) os en video, som en
udvekslingsstudent fra Brasilien havde lavet, som sit oplæg for hendes
sponsorklub.
Da vi kom ind i køkkenet igen havde de lavet varm kakao til os og på bordet
stod der en stor skål med TimTam. Vi skulle lave TimTam-slam. TimTam-slam er
når man tager en bid i hjørnet af en TimTam i hver ende (modsat af hinanden), putter den ned i
kakaoen og suger. Så snart man kan smage mælken, skal man skynde sig at proppe
den i munden for ellers smelter den. Man ender ofte med chokolade i hele
hovedet.
Efterfølgende lavede de bål. Alle sad udenfor omkring bålet og nød det,
undtagen mig der sad indenfor for at undgå røgen, der var ved at slå mig ihjel
efter bare 2 minutter udenfor :-(
Vores sengetid var klokken 11.00, men vi var først i vores soveposer omkring midnat. Vi havde lavet en aftale med drengene om at stå op klokken 4, for at se meteorregnen. Da vi vågnede var vi alle sammen med at fryse ihjel, for der var kun 1 grad udenfor. Vi stod udenfor i en halv time i vores tykkeste trøjer og med tæpper og så hver 2 stjerneskud. Det var ikke det værd, så jeg gik i seng.
Det lille værelse hvor vi sov
4 piger.
|
Vi
havde ingen planer søndag, udover at de skulle fortælle os om det to ture
vi skal på: round-about i slutningen af november/ starten af december og safari
turen i hele maj.
Klokken
10 skulle værtsforældre og counsellorne komme, men da min counsellor var til
bryllup, min værtsfar var ude og cykle, og min værtsmor var i kirke, var jeg
alene.
På
vores plan stod der, at campen ville slutte klokken 1, men alle tog hjem
omkring klokken 11, så jeg var alene med alle rotarianerne.
Jeg
lavede en aftale med min værtsmor om at hun skulle komme 12.30 og så skulle vi
kører til kultur og sprog festivalen i Toowoomba. Men hun var en time forsinket,
så jeg spiste frokost sammen med rotarianerne og Harris – Karinas søn der skal
til Frankrig til januar. Vi havde det heldig sjovt og jeg lærte Harris bedre at kende.
Da
jeg endelig blev hentet, tog vi til kulturfestivalen. Vi gik igennem Queens
park ned til området med festivalen.
Jeg havde aftalt at mødes med Kate en pige fra min skole. Min værtsmor og jeg havde aftalt med hendes kirke at hjælpe til
fra 3 til 4, og derefter hjælpe med at rydde op, så jeg havde en time til at gå
rundt og se på alle udstillingerne. Der var brand –og politimænd, kampsport, mad
fra hele verden, klamme australske dyr, en lille klappe-zoo, forskellige
religioner og kirker, udstillere fra hele verden, og så var der tre scene med
forskellige dansere og sangere.
Fantastiske blomster og
planter i Queenspark
|
Festivalpladsen |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar