Dag 4 – 29/11
Arcadia Valley - Carnarvon Gorge - Farm besøg - Arcadia Valley
På vores anden dag i Arcadia Valley skulle vi på en vandretur i Carnarvon Gorge. Vi skulle køre i cirka en time for at komme frem til stedet, og vi blev nødt til at tage af sted tidligt, for ellers ville det blive alt for varmt. Det betød så, at vi alle skulle op klokken 5, men det var ikke et problem for der stod solen op, så vi var alle friske…. eller næsten da!
Sonja og jeg var de eneste som var vågne.... |
Emuer |
En kænguru og hendes baby gemte sig under et borde-bænkesæt |
MAAAAADDD og PAAAAUUSSSEEEEE |
Vi er så røde i hovedet og svedige at man skulle tro vi havde løbet et maraton. |
Vandfaldet var hele gåturen værd, men vi var knuste da vi fik at vide at vi ikke måtte hoppe i :-( |
Vi stank, da vi kom tilbage til bussen, og selvom Carl har en regel om, at vi ikke må gå våde ombord på bussen, tog nogle af os alligevel chancen og løb igennem en af de sprinklere, de havde fremme til at vande området. Jeg tror jeg drak 3 liter vand bare for at gå den tur.
Den bedste nyhed kom, da Carl sagde, at han havde fundet et sted kun nogle få kilometer fra hvor vi var, hvor vi kunne bade. Det var en lille flod, og jeg tror ikke en eneste brokkede sig, så vi hoppede ombord på bussen.
Efter vores svømmetur skulle vi skynde os at komme ud af parken, da det begyndte at regne. Selvom en smule regnvejr ikke ville skade, kunne det hurtigt blive værre, endda så slemt, at vejene blev så mudrede, at vi ikke kunne komme ud af national parken. Men vi nåede heldigvis at komme ud inden det blev et problem....
Inden vi kom tilbage til "campingpladsen" skulle vi besøge en farm. Farmen tilhørte det ægtepar, hvis område vi overnattede på. Sunnyholt var den kaldt. Ejeren gav os den helt store rundtur af området. Vi blev nødt til at køre rundt i bussen, da området var så stort. Han viste os sine kvæg og alt der hører med.
Inden vi kom tilbage til "campingpladsen" skulle vi besøge en farm. Farmen tilhørte det ægtepar, hvis område vi overnattede på. Sunnyholt var den kaldt. Ejeren gav os den helt store rundtur af området. Vi blev nødt til at køre rundt i bussen, da området var så stort. Han viste os sine kvæg og alt der hører med.
Køer..... |
Nød-dam i tilfælde af tørke. |
Vi elskede rundturen, men vi hadede fluerne!!!! |
Solnedgangen fra bussen, da vi kørte tilbage til campen |
Det første Isadora og jeg gjorde, da vi kom tilbage til vores telte, var at løbe op og hente vores ting og spurte ned til badet for at komme først, og det gjorde jeg for første gang nogensinde tror jeg! De andre piger var rasende, da de kom ned, og så at jeg allerede stod der og prøvede faktisk at snyde foran, men man kan ikke snyde en dansker, der virkelig har behov for et bad. Jeg var i den 7'ende himmel, da jeg kom ud fra badet og faktisk duftede godt!
Maden på anden dagen var ikke det bedste. 3/10. Bøffen var sej, kartoflen var kold og ikke ordentligt kogt. Det som redede retten fra at få minus 1000, var faktisk en stykke tørt brød. Det er nemt at redde en ret!
Kærlighed til brød!
Aftenen gik IGEN med pool. Ryan ville ikke give så let op, selvom han bare gjorde sig selv mere og mere til grin.
Du ved du er på camp med en flok udvekslingsstudenter, når du ser dette syn.... |
Dag 5 – 30/11
Arcadia Valley - Chinchilla - Dalby - Bunya Mountains
Vi kørte fra Arcadia Valley klokken 8.30, hvilket jeg tror vi alle var glade for, da det betød, at vi kunne gå på toilettet uden at bekymre os om frøer steder hvor vi ikke ønskede at have frøer.
De siger, at grønne frøer er et tegn på et rent toilet, men det skal jeg ærligt indrømme, at jeg ikke var helt sikker på.
De siger, at grønne frøer er et tegn på et rent toilet, men det skal jeg ærligt indrømme, at jeg ikke var helt sikker på.
Da vi kom ud på landevejen gik der ikke lang tid før vi spurgte efter en tissepause. Jeg har aldrig nydt et ”rent” toilet, så meget i mit liv. Det var fantastisk!!
Vores første pause efter tissepausen var i Chinchilla, hvor vi fik frokost. Ellie er fra Chinchilla, så hun gav os den stor tur af Chinchilla. Chinhole, som vi også kalder byen har lidt over 5000 indbyggere og er ikke ekstremt stor, så rundturen tog ikke lang tid! Vi mødtes med Rotary klubben fra Chinhole i Rotary parken. Det første Sonja og jeg gjorde var at gå på toilettet, og vi var så desperate, at vi kom til at gå på herretoilettet, hvilket morede rotarianerne, men vi var ligeglade for vi havde tomme blærer.
Til frokost havde Rotary folkene bestilt pizza fra Dominos. Det bedste ved det var, at Dominos var lukket, så de blev nødt til at lave en speciel aftale med dem for at få 18 pizzaer.
Første runde |
Note til mig selv. Lad aldrig din telefon ligge fremme når du går på toilettet. Du får 1000 billeder ligesom disse. |
Det bedste ved vores stop i Chinchilla var, at en gammel udvekslingsstudent var kommet tilbage på besøg og I gætter ALDRIG hvor hun var fra!!!!
DAAAAANMMMARRRKK.
Så gæt hvem der fik snakket dansk igen!!!!
MIIIIGGGG.
Hvis i ikke kan regne det ud, så var jeg suuuppper glad, men jeg skal også ærligt indrømme, at mit dansk var lidt rustent, men hun var en tidligere udvekslingsstudent, så hun forstod mig.
Efter frokost havde vi et stop i Dalby hvor vi kunne handle ind inden vi kørte til Bunya Mountains. Emily (Sverige), Claire, Heloise og jeg skulle virkelig tisse (igen) så efter vi havde handlet lidt ind gik vi på jagt efter et toilet. Vi fandt et i det lokale shopping center. Ved et tilfælde så vi, at Dalbys Rotary Klub havde nogle medlemmer til at sidde og sælge noget angående jul, så vi tog chancen og gik op for at snakke med dem. Jeg er ikke sikker på, at de vidste hvad vi havde gang i, også selvom vi alle havde navneskilte på, men vi prøvede i hvert fald at forklare dem, at vi var udvekslingsstudenter.
I bussen sad jeg sammen med Malin vi snakkede svensk/dansk sammen om alt fra Paradise Hotel til accenter. Det er fedt at selvom vi er fra to forskellige lande med to forskellige sprog kan snakke sammen. Vi forsøgte at lære Caleb og Travis at snakke dansk/svensk, men de lærte kun nogle ord de aldrig ville få brug for/ville sige offentligt.
Mærkelig ting sker på en bus fyldt med udvekslingsstudenter. Dette er Malin Paul Ellie Ryan Malene Nathan Caleb Travis - fantastisk person det kan jeg fortælle jer! |
Nørden Paul. Jeg ved ikke hvad der er bedst brillerne ellers hans hår :-) |
Min y-tysker <3 |
Sidste pitstop inden Bunya Mountains var på en legeplads nogle kilometer uden for bjergene. Vi havde nogle problemer med bussen, så vi havde en lille pause. Sonja og jeg tog chancen og udnyttede skateboardbanen. Vi lod som om vi havde skateboards, og jeg tror folk troede vi var sindssyge, men vi havde det sjovt. Så sjovt at Sonjas sko gik i stykker. På legepladsen var der de der vippeting som jeg ikke ved hvad hedder, men i hvert fald var der en formet som en kænguru. Caleb satte sig op på. Jeg skubbede den lidt for hårdt tilbage, så han faldt af og kom i karambolage med halen på kænguruen. Jeg grinte så meget, at jeg trillede rundt på jorden.
Da de fik bussen i gang igen kørte vi til Bunya Mountains, hvor vi skulle være i to nætter. Da vi kom frem satte vi vores telte op. Vi var en gruppe som besluttede at lave, hvad vi kaldte the circle of love hahah, hvilket betød at vi satte teltene op i en rundkreds. Det gik ikke så godt. Jeg tror ikke er var nogle som kunne se, at det var en cirkel.
Da vi var færdige tog vi alle sammen bad, da vi virkelig trængte!! Resten af aftenen gik med lege (ikke barnlige lege) som medførte til at nogle sandheder kom frem hehehJ og til at vi grinte natten lang. Vi forsatte, da det blev lidt for koldt og lidt for mørkt udenfor, i Heloises telt, hvor vi havde en lille fest.
Da vi var færdige tog vi alle sammen bad, da vi virkelig trængte!! Resten af aftenen gik med lege (ikke barnlige lege) som medførte til at nogle sandheder kom frem hehehJ og til at vi grinte natten lang. Vi forsatte, da det blev lidt for koldt og lidt for mørkt udenfor, i Heloises telt, hvor vi havde en lille fest.
Hvad jeg ikke vidste var, at Heloise var ekstremt bange for at et eller andet dyr ville kravle ind i hendes telt, eftersom hun sover alene. Caleb, som det legebarn han er, tog en halvtom pose chips og knuste dem i små stykker og spredte dem uden for døren og vinduet til hendes telt. Så da hun stod op var der kalkuner, wallabies, fugle og en masse andre dyr uden for hendes telt. Hun flippede fuldstændigt ud. Jeg havde så ondt af hende, men på samme tid kunne jeg ikke lade være med at grine.
Som om Heloise ikke havde fået nok, så fik hun også som den eneste ud af 29 mennesker en flåt. Hun var den mest udsatte på hele turen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar