Dag 2 – 27/11
St. George - Mitchell - Bonus Downs
Det var
meningen, at vi skulle forlade St. George
til middag, så vi havde god tid til at udforske byen, men det tog ikke lang tid, så vi gik til den brune flod (bogstaveligtalt) for at vandre op og ned langs den. Det kaldes for tidsfordriv......
Gruppebillede!
|
FUN FACT TID!
|
Der var mulighed for at få en dukkert i floden, men kun et par stykker tog chancen og hoppede i. Resten af os sad på bredden og grinte af dem.
Da resten
af os ikke havde lyst til at bade i det ulækre brune vand, så kørte vi omkring
Mitchell, en lille by ikke langt fra, hvor vi skulle overnatte, da vi forlod St. George. I Mitchell fik vi både en svømmetur og en shoppingtur. Med shoppingtur mener jeg så bare at jeg købte vand og mere vand, da det var utroligt varmt - helt op til 40 grader! Og så kørte vi videre til Bonus Downs.
Mitchell Pool
|
Men inden
vi kom til Bonus Downs brød bussen selvfølgelig sammen. FEDT! Så vi havde 30 –
45 minutter ude midt i ingenting. Og hvad gør man, når man er ude midt i ingenting
som en udvekslingsstudent? Man tager billeder!!! Jeg fik den geniale ide at tage
billeder midt på vejen, da der var en meget lille chance for, at der kom en bil.
Vi startede med at være tre i billedet, og pludselig fik vi flere og flere
mennesker i billedet. Til sidst var vi en hel flok.
Da vi fik bussen igang igen kørte vi videre imod vores mål.
Bonus Downs
er en farm lidt uden for Mitchell. Jeg ville gerne give jer hele historien om
farmen, men det må blive en anden dag. Jeg vedhæfter linket til deres
hjemmeside hvor I blandt andet kan læse historien bag Bonus Downs:
Farmen har
været igennem en del, men det var først da de nuværende ejere Madonna og Lyle
købte stedet, at det blev så fantastisk, som det er i dag.
Vi blev mødt af Madonna, som gav os en rundtur af stedet blandt andet for at vise os, hvor vi skulle sove. Vores ly for natten var et skur uden vinduer. Vi var i starten lidt skeptiske, da der var en million insekter, men vi ville gøre det bedste ud af det!!
Her skulle vi sove...
|
Vores
værste mareridt blev virkeligt, da vi så frøerne i toilettet. Ikke nok med at
det var én frø, der var helt op til 5 frøer i det åndsvage toilet. Jeg tissede
meget få gange i løbet af vores tid på Bonus Down.
Rotary klubben
fra Mitchell donerede vores aftensmad, og Madonna stod for at tilberede og
servere det. På bålet/grillen lavede de lam – hvilket var helt utroligt.
Derudover fik vi forskellig kartofler, salater og damper (traditionelt australsk
brød). Vi gav maden 10/10 – det var udsøgt J
Jeg havde en virkelig slem
hovedpine hele aftenen, så jeg ville virkelig gerne have en god nattesøvn, men
når man sover 28 mennesker sammen, så er det ikke så let som det lyder, men jeg
faldt overraskende hurtigt i søvn den nat, efter Travis havde givet mig, hvad jeg
håber var hovedpinepiller, men man ved aldrig med den Roma-dreng!
Victoria Secret Model Caleb....
|
Dag 3 – 28/11
Bonus Downs - Amby - Roma - Arcadia Valley
Efter
morgenmad mandag morgen sagde vi farvel til Madonna og farmen, og kørte mod Roma.
Det var ikke nødvendigt at handle ind, da vi allerede havde gjort det dagen
forinden, så vi kørte direkte til Roma. Lidt uden for Roma er der en meget
lille by Amby med kun 60 beboere og en af de beboere er Caleb – drengen som
skal til Brasilien. Caleb gav os den helt store tur af Amby. Vi så ALLE højdepunkterne…et
hus…..et hus…..et hus mere oh vent et skur!
Det tog ikke mere end 2 minutter, at få turen af Amby, og det mest interessante var nok, da Caleb viste os et mærke i vejen, hvor en møbellastbil var eksploderet nogle år tidligere.
Dette billede er ikke engang fra Amby - det er fra Roma. Vi var så overvældede over Amby, at vi slet ikke kunne forholde os til at tage billeder...
|
Vi spiste frokost i en lille park uden for Roma. Vi fik hjemmelavede wraps, hvilket var nemt at spise på en resteplads.
Vi havde 2 timer i Roma, hvor vi kunne lave, hvad vi havde lyst til. Caleb og Travis gav Nathan, Sonja, Paul og jeg en rundtur i byen. Vi brugte dog mest tid på McD, hvor der var gratis internet.
Vi skulle
have en svømmetur i Roma, men den offentlige svømmepool var lukket så det blev
ikke til så meget. Heldigvis reddede Rotary klubben fra Roma os. De skulle lave
mad til os, og heldigvis havde et af medlemmerne en pool i sin baghave, så vi
havde det som konger.
Ikke nok med, at der var en pool, maden var også fantastisk. De
starede med at servere rejer (ikke min favorit) og andre snacks, som vi kunne
spise imens de lavede selve frokosten. De havde lavet ris blandet med
grøntsager, og man kunne enten få kylling eller bøf på grillen, og det var helt utroligt!
120/10. Min favorit!!
Efterfølgende
skulle vi ombord på bussen igen. Vi havde 4 timers køretur foran os, så vi måtte
hellere få det bedste ud af det.
Vores
camping sted for natten var i Arcadia Valley en dal nord for Roma. Dalens økonomi
kommer fra kvæg, da der ikke er den mindste dråbevand under jorden. Der er
flere forskellige gårde i dalen, men hver landmand ejer store arealer, og i
disse arealer følger også bjergene, som omkranser dalen. Vi havde to muligheder for overnatning.
1) Da det havde regnet lidt, inden vi kom, var vejene mudrede, og det var ikke
sikkert at bussen ville kunne klare sig op på bjerget, hvor der var et toilet og
et lille hus, hvorved vi kunne slå vores telte op.
2) Hvis vejene ikke duede for
bussen skulle vi blive nede i dalen, hvor der var så varmt, at så snart vi stod
ud af bussen, så begyndte vi at svede og blev klisterede. Vi håbede på bjerget.
Carl, vores
busschaufør tog sammen med ejerne af området, hvor vi skulle overnatte, op for
at tjekke vejene, og da han kom tilbage og gav os thumbs op, var vi ovenud
lykkelige. Vi kørte 5 km op af en lille grusvej for at komme til det mest
fantastiske sted jeg nogensinde har set. Der var godt nok kun et toilet, men
udsigten gjorde at vi alle sammen var forelskede.
Det var første gang vi skulle
slå vores telt op, og vi fik alle sammen pånær Heloise (ulige antal) en makker.
Jeg fik Tzani, som jeg delte værelse med til September Camp, og det viste sig, at
hun er en god campist, så det kunne ikke være bedre.
Da vi var
færdige med at slå vores telt op udnyttede os inbounds chancen til at få et
billede med vores flag. Outboundsene blev lidt misundelige, så de fik også
lov til at tage et par billeder med den fantastiske udsigt heheh. Hvis vi løb ned af
bakken fra hvor vores telt var og op på en høj, kunne vi stå på en sten og se
ekstra seje ud, men det værste var buskene, som rev i vores ben på vej op. Da
jeg kom op på toppen, lagde jeg mærke til at mit knæ var fuldstændigt rødt af
blod, men det bekymrede mig ikke. Jeg ville have et par billeder på stenen.
Da vi kom
tilbage skulle vi lave aftensmad. På turen var vi blevet delt op i hold. Jeg var
team grøn, og vi stod for at lave morgenmad den første morgen, så vores arbejde
var overstået (vi fik det nemme job). Aftensmaden var bedre en forventet 6/10.
Hvis I ikke kan se det, så er det mig, Claire og Emily, der forsøger at se skræmmende ud! |
Da det blev
mørkt udenfor sad vi om bålet og snakkede, hvilket ville sige at jeg sad langt
væk fra røgen, mens de andre synes jeg var mærkelig, men sådan er det når man
har astma!!
Det skal
også lige siges, at jeg ikke besøgte toilettet specielt ofte i løbet af de dage, hvor vi var i dalen. For når man ingen vand kan finde under jorden, betyder det, at man samler regnvand i en stor tank uden for toiletbygningen, hvilket vil
sige, at der er 1000000 frøer. Frøerne var lidt mere aggressive her. De ville ud
af toilettet og hoppede derfor rundt i og på toilettet, samt rundt i resten af
badeværelset. Jeg var ret sikker på, at de voksede for hver gang jeg besøgte toilettet, hvilket skræmte mig!!!
Dagens tur....
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar