Cairns til
Airlie Beach
På dag 21
kørte vi fra Cairns til Airlie Beach, hvilket var en 7-8 timers køretur. Vi puttede
vores ting på bussen om aftenen den 26., så vi var klar til at køre klokken
4.30.
Dagens
første stop var i Bowen ved den store Mango. Ja vi har på vores tur set lidt af
hvert...den store gummistøvle, den store mango, den store cane toad. Kun et
sted som Australien laver store ting som dem.
Vi var i
Airlie Beach ved frokost, og efter at have slået vores telte op, så var det
frokost tid. Bob serverede hans elskede wraps, og i dag var det endnu værre for
der var ingen ananas.
Efter
frokost havde vi tid for os selv, hvor vi enten kunne blive på campingpladsen
eller tage ind til Airlie Beach by. Jeg ringede efter en taxi og fik fat i en sur
dame, men jeg fik bestilt en taxi, og den kom indenfor 10
minutter.
Lukas,
Nathan, Sonja, Milena, Margaux, Paul, Milena, Lena og jeg tog taxaen ind til
byen, og vi havde en diskussion om at vi skulle på maccas på vej ind, så da vi
steg ud af taxaen jokede chaufføren med at hvis vi skulle have en taxi hjem så var det overfor maccas vi skulle finde dem.
Vi skyndte os
at gå ned til nogle markeder der var ved stranden, men da vi kom derned var vi
for sent på den, da de allerede var ved at pakke sammen.
F
Vi så
stranden, butikkerne og resten af byen på under tre timer og for at være ærlig,
så er der ikke meget at se i Airlie Beach. Selvom det var en hyggelig lille by,
så var det ikke et sted jeg ville bruge flere timer, da vi løb tør for ting at
lave meget hurtigt.
Vi var alle
sammen sure på hinanden den dag især Sonja havde fået nok, så hun endte med at
finde en beergarden og fik en øl (hun er jo tysker after all), og da der er
mange backpackers i byen, så tjekker de ikke ID, så vi fik snildt en øl.
Da vi rejste
os fra bordene og var på vej ud, kom en mand op og begyndte at snakke med os. Han spurgte
hvad vi lavede der og hvor vi kom fra da han kunne høre at vi havde en accent,
så vi fortalte ham hvor vi var fra og det viste sig at han var kiwi – altså fra
New Zealand.
Han
inviterede os til en musikfestival, der var i byen den aften og vi lovede ham, at
vi ville komme, men vi var godt klar over at det ikke kom til at ske. Folk
troede tydeligvis på, at vi var over 18.
De snakkede
alle om at de ville gå tilbage på campingpladsen, men det var en gåtur på 2.5
km og jeg synes jeg havde gået nok den dag, og det synes mit ben også, så det
endte med at vi alle tog bussen tilbage, og vi skulle kun betale $1.70 for at komme tilbage. Vi skulle
være der klokken 18, og bussen holdte uden for campingpladsen klokken 17.57, og
vi var inde for at tjekke vores navn af klokken 18.00 præcist.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar