Barkley
til Mount Isa
Vi have kun
en fem timers køretur foran os, men vi skulle stadig tidligt op, så det blev en 5.30 start hvor pakkede vores
ting ned og hoppede på bussen til klokken 6.
Dagens
første stop var klokken 8.30 ved Velkommen til Queensand skiltet, hvor vi var
nødt til at stoppe for at tage et par billeder.
Vi ankom i
Mt Isa klokken 12.30. Campingpladsen i Mt Isa var lidt anderledes end de andre vi
havde været på, da vi var spredt over flere pladser, så denne gang kunne vi
endelig få lov til at være for os selv. Carl havde sagt at det ville være Barkley ville være sidste sted vi kunne sove udenfor, men da vi kom frem ved campingpladsen i Mt
Isa, og Carl snakkede med ejeren, så var det nemmere at vi ikke slog telte op,
så vi fik endnu en nat uden telt, hvilket ingen af os brokkede os over. Så vi
lavede en stor gruppe med Kaho, Lena, Margaux, Lukas, Paul, Milena, Sonja og
jeg.
Efter at vi
havde sat vores camp op var det frokost tid, og til alles overraskelse var det
igen wraps.
Men det
ville ikke fungerer at sende 39 ned på en gang, så vi blev delt op i to. Sonja
og jeg kom i samme gruppe sammen med 16 andre samt Linda og Laura. Vi var i
gruppe to, hvilket betød at vi havde fri tid inde i byen inden det var vores
tur til at komme ned i minen.
Margaux,
Sonja og jeg gik amok i Kmart, hvor Sonja kom op med den geniale idé at vi
skulle prøve at finde det værste outfit, og vi havde 15 minutter til at finde
det, inden vi alle skulle prøve vores outfit på. Derudover gik vi også i Coles,
for at købe noget at spise.
Vi skulle
være tilbage ved minen klokken 14.45, hvor vi skulle i vores mine outfit inden
vi skulle ned i selve minen. Outfittet bestod af en gul ”sikkerhedsdragt”,
sikkerhedshjelm, sikkerhedsbriller og gummistøvler. Det var ikke så meget for sikkerheden, men
mere for at få hele mine oplevelsen.
Men det var
noget af en oplevelse, og vores tourguide gjorde det hele meget bedre, da han
var hylde morsom. På touren fik vi lov til at prøve at bruge en boremaskine. Vi
fik set hvordan minemaskiner virker. Han fortalte os, at minen vi var i aldrig
var en rigtig mine, men den var blevet lavet for turister, hvilket jeg fandt meget interessant.
Da vi var
færdige med vores tur, og vi var kommet ud af minen og kunne tage alt
sikkerhedsgearet af sagde vi tak til manden, som havde givet os turen, og gik
tilbage til campingpladsen. Det var kun en tyve minutters gåtur, men det føltes
overhovedet ikke som om vi gik i tyve minutter, da Sonja og jeg skrålede med på
musikken fra Sonjas telefon.
Da vi kom
tilbage til campen smed vi os på vores senge, og lå bare og snakkede. Sonja,
Margaux, Kaho og jeg var de første tilbage på campen, men som tiden gik
sluttede flere og flere sig til os.
Vi skulle
ud og spise den aften, og denne gang var det hverken for at spise pizza eller fish
& chips, vi skulle have en ordentligt steak den aften.
Det endte
med at vores gruppe sad på vores stretchere og legede truth or dare. Og
pludselig begyndte folk at slutte sig til os.
Da det var
sengetid kunne vi ikke sove, og vi var måske lidt for højlydt, så de endte med at
Laura kom og satte sig ned ved siden af vores stretchere indtil vi ”faldt i søvn”
og da hun var gået begyndte vi at snakke igen.
Vi faldt
ikke i søvn før klokken var 1.30.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar