Uluru til
Alice Springs
Den morgen
var det surt at vågne op. Ikke fordi vi
havde fået en dårlig nattesøvn tværtimod, men da vi vågnede var alt vådt,
hvilket betød at vi ikke kunne pakke vores ting ned før solen havde tørret det
hele for ellers ville det blive surt at skulle sove den aften.
På dag 13
var det egentligt meningen, at vi skulle bruge dagen ved Uluru (det sagde vores tidsplan i hvertfald), men da vi nåede
alt vi skulle og kunne dagen før, så kørte vi til Alice Springs, og så var vi
tilbage efter vores tidsplan.
Køreturen
fra Uluru til Alice Springs tager næsten 6 timer, så vi lavede ikke meget den
morgen andet en at køre, køre og køre.
Den eftermiddag på den anden side, gjorde vi alle sammen noget vildt. Vi red på kameler. Jeg har aldrig i mit liv redet på en kamel og for at være ærlig, så troede jeg heller aldrig at jeg kom til det, men da Carl dagen forinden fortalte os at det faktisk ville ske, så flippede vi helt ud.
Vi ankom til
en kamelfarm og blev modtaget af to hjælpere og de introducerede os til to kameler, som vi skulle ride på.
Vi skulle
danne par, og jeg var så ”heldig” at få Paul som makker, eller det vil sige at
han ikke ville lade mig være i fred, og jeg havde ikke andre muligheder, så
Paul blev min makker.
To kameler
med to personer på gik af gangen gik afsted, og da de nåede cirka halvvejs
begyndte de at løbe. Det var hyle morsomt, og en vild oplevelse.
Nogle
valgte ikke at ride på kamelerne, da de mente at det var dyrplageri, men vi
snakkede med de to hjælpere, og de sagde at kamelerne nød hvad de gjorde, og
jeg ser det som det samme som at ride på heste.
Da vi
endelig kom frem til Big4 campingpladsen i Alice Springs var klokken 16, og så
skulle vi slå teltene op og putte vores ting ind i teltene. Aftensmad den aften
var klokken 18.30, så vi havde hele eftermiddagen til at gøre hvad vi havde lyst til på
campingpladsen, og vi havde alle spottet, at der var en god stor pool, så hver
og en af os gik derop og svømmede og prøvede rutsjebanen.
Den aften
efter aftensmaden kom en mand fra byens reptilcenter ud til os på
campingpladsen for at fortælle og vise os slanger og andre krybdyr. Han havde 3
forskellige reptiler og to slanger med sig. Han fortalte os hvordan man håndterer
at blive bidt at en slange, da Australien har flere giftige slanger end
ikke-giftige slanger.
Da han var
færdig med at fortælle om alle reptilerne, så fik vi lov til at holde dem (dog
ikke den giftige slange thank god).
Den aften
sneg Milena, Lukas, Sonja og jeg os ud efter, at alle var gået i seng. Vi fandt
et vaskerum, som stadig var åbent, så vi gik derind. Vi klarede os i en halvtime,
men vi var åbenbart for højlydte, da Linda kom ind og fortalte os at vi skulle
gå i seng. Det bedste var, at Linda slet ikke var sur, hun sagde bare at vi
skulle være stille næste gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar