søndag den 5. juni 2016

Toowoomba, Australien

WUUUUUUHHH nu ved jeg hvor jeg skal bo det næste år!!!
ENDELIG ENDELIG ENDELIG kom den længeventede mail fra Australien med counsellor, værtsfamilie, by og skole.
Jeg skal bo i Toowoomba i den sydlige del af Queensland – 132 km vest for Brisbane.

Toowoomba er også kendt som Havebyen hvilket jeg forhåbentligt snart finder ud af hvorfor. Der bor i byen cirka 120.000 indbyggere, hvilket vil sige at det er den næststørste indlandsby i Australien.


I byen ligger St. Ursula’s College, hvor jeg skal gå i skole. Det er en katolsk pigeskole med en interessant skoleuniform. Det bliver underligt at jeg hver dag skal gå i uniform når jeg er vant til selv at bestemme. (Billeder af uniform in real life følger senere)


Samtidigt med byen og skolen fik jeg også min counsellor. Det viser sig faktisk at være to stk. – ham og hans kone. Min counsellor er revisor og hans kone er sygeplejerske ligesom mine forældre hvilket er ret sjovt. De har sammen 3 piger i 20’erne som alle har været udvekslingsstudent gennem Rotary. Den ene var i Tyskland, den anden i Belgien og den tredje i København :-) Hun kan eftersigende stadig dansk i dag og hendes partner er også dansk.
Jeg har skrevet til min værtsfamilie men jeg har ikke hørt fra dem endnu.
Nu venter jeg blot på mine forsikringspapir osv. og så kan jeg søge visa.

onsdag den 1. juni 2016

Afrejsebriefing 1440 Bjerringbro 28-29. maj


Så kom tiden endelig hvor jeg reelt set fik noget at skrive om på min blog.
Jeg har tilbragt weekenden i Bjerringbro på Nørgaards Højskole sammen med udvekslingsstudenterne fra distrikt 1440. Det var afrejsebriefingen for distriktet, da det næste gang er for hele Danmark samt Færøerne.

Weekenden foregik med forberedelser til turen og viden om hvordan vi skal tackle svære situationer.
Det var en fed oplevelse at møde alle udvekslingsstudenterne uden at have forældre på nakken ligesom til forældrebriefing i marts. Der var mulighed for at lærer hinanden at kende og danne nye venskaber.

Vi mødte omkring middag lørdag til en fælles orientering. Derefter blev vi delt i landehold. Vi var team rød – Australien, New Zealand og Taiwan. 4 til Australien inklusiv mig, 2 til Taiwan og 1 til New Zealand. Vi blev igen delt så team rød og gul blev til et oplæg, og blå og grøn gik sammen med tidligere udvekslingsstudenter for at arbejde med en række cases.

Efter aftensmaden var der store-kage-bage aften. I holdene skulle vi bage forskellige kager for at styrke vores fællesskab. Vores opgave var at bage napoleonshatte og vaniljekranse. Da vi kun var to med evner til at bage delte vi holdet i to. Jeg stod for vaniljekransene sammen med to af drengene, og de andre fik napoleonshattene. Fremstillingen gik fint nok, men ovnen var ikke vores speciale. De blev lidt for brune og det var måske derfor folk ikke spiste så mange af dem. Men vi synes nu at de smagte fantastisk. Team rød spiste da hvert fald de fleste af dem over en god omgang quiz der tog et par timer :-) 
Sengetiden var 23.00, men ingen af os overholdte den – de fleste på grund af Champions League, vi i quizklubben af helt andre årsager :-)  
Næste dag var det tidligt op til morgenmad og endnu et oplæg, selvom ingen af os var rigtig vågne. Efter oplægget var der fotosession af hele holdet.




Derefter var det tid til frokost med vores klub counsellors og så var det tid til at tage hjem efter en SUPER hyggelig, men trættende weekend.