Lørdag den 22. oktober tog jeg med
Elizabeth – Rotary medlem og en af mine kommende værtsmødre, samt hendes mand
Arthur – arbejder sammen med Steve (min 1. værtsfar) ved Pioneer, og deres datter
Phoebe og hendes kæreste Sam, og hendes veninde Verity til Clifton Races.
Clifton er en by med cirka 2000 indbyggere
50 km uden for Toowoomba. Arthur er oprindeligt fra Clifton, og de boede der
indtil de flyttede til Toowoomba.
Jeg blev hentet på ved det lokale
supermarked af Elizabeth klokken 11. I bilen var også hendes datter Phoebe, Sam
og Verity.
Vi kørte i lidt over en halv time for at
komme til Clifton. Vi så marker, gårde, flere marker og flere gårde. Og der
midt i ingenting var Clifton.
Inden vi nåede ind til selve ridebanen
blev vi stoppet af politiet, fordi Elizabeth skulle blæse i alkometeret. Vi fik
heldigvis lov til at videre. Da vi kom til banen ventede Arthur på os. Inden vi
betalte for at komme ind mødtes vi med nogle af Elizabeth og Arthurs venner –
Janelle, Peter og Vicki.
Elizbeth have lejet et lille overdække -
hun fortalte mig, at de tidligere havde været derude, hvor det var vildt varmt,
så det var godt at sidde et sted med skygge. Under overdækket var der
et bord og 10 stole. Alle fandt deres mad frem. De havde medbragt kish,
frugt, bær, sodavand (til mig), rocky road, ost, kiks og en masse andet. Første
løb begyndte klokken 1 og inden det skulle Elizabeth og jeg vælge hvilke heste
vi ville heppe på.
Der er tre trin til at vælge en hest.
1) Find et navn du kan lide…fx var der en
hest som hed man overboard (mand overbord)
Hvis nr. 1 ikke
lykkedes gå til trin to….
2) Gå efter den grå hest!
Hvis der ikke er en
grå hest er det kun en anden løsning nemlig.....
3) At gå efter hest nummer
8!
Hvis ingen af disse trin lykkedes for dig,
så kan du lige så godt tage hjem for så har du fejlet!
I løbet af dagen var der 5 forskellige løb
– og Elizabeth og Arthur vandt kun i det sidste race. De vandt 60 dollar, men
de tjente ikke det store for de havde sat to bet i hvert løb af 5 dollar,
hvilket ville sige at de brugte 50 dollar. De tjente altså kun 10 dollar, hvad
der svarer til 52 danske kroner (se lige alt det matematik).
Som ved et rigtigt hestevæddeløb var der
Fashion on the field. En konkurrence for hvem der havde det bedste outfit. Der
var 5 kategorier: kvinder, mænd, par, teenagere og den bedste fascinator
(mellemting mellem en hat og et hårbånd). Elizbeth, Verity og Phoebe stillede
op i kvinde kategorien, men ingen af dem vandt – Elizabeth var dog i top 10.
Sam stillede op i herre kategorien, men heller ikke han vandt.
Det var meningen, at jeg skulle sove
derude i et telt sammen med Sam, Verity og Phoebe, og danse natten lang i et
skur med musik, men vejret var frygtligt!!!
Det var skide koldt, og det blev endnu
værre, da det begyndte at regne, så jeg besluttede mig for at tage hjem sammen
med Elizabeth og Arthur efter det sidste løb.
Jeg frøs så meget for jeg havde kun min
kjole og min cowboy jakke på, så jeg nød køreturen hjem i en bil med sædevarme!
Jeg overnattede hos Elizabeth og Arthur
fra lørdag til søndag.
Søndag morgen lavede Elizabeth og jeg
pandekager, så vi fik en fantastisk morgenmad. Jeg blev hentet af Steve og
Trish søndag formiddag.