søndag den 23. oktober 2016

En weekend hos min counsellor

Weekenden den 14.-16. oktober overnattede jeg hos min counsellor Tim og Terri. Min værtsfar skulle køre Brisbane to Gold Coast et 100km cykelløb som sjovt nok er fra Brisbane til Gold Coast. 
Jeg havde et par uger forinden snakket med min counsellor om det var okay at jeg var hos dem den weekend og de sagde at de hellere end gerne ville have mig boede. For at gøre det nemmere for både mig og mine værtforældre blev jeg hentet fredag eftermiddag. Han holdte foran døren klokken 5.30 hvor jeg havde pakket mine tasker og var klar. 
Det viste sig at Mairead, deres yngste datter, også skulle være der den weekend fordi hun skulle til en 21-års fødselsdagsfest lørdag aften. Da min counsellor er ved at bygge nyt hus bor de lige pt. i et udlejningshus med kun 3 værelser og 2 senge, hvilket ville sige at enten Mairead eller jeg skulle sove på luftmadrassen i det værelse de bruger til opbevaring. Det gik efter først til mølle princippet, og da jeg kom først fik jeg den gode seng haha! Den aften lavede vi hjemmelavede pizzaer og vi havde som sædvanligt en konkurrence om hvem der havde lavet den bedste pizza. Tim – min counsellor var dommer og som i nok kan regne ud betød det selvfølgelig at han vandt, hvilket ingen af os var enige i. Vi så kongens store tale den aften.



Lørdag tog Mairead og Tim hen til Horizon – Tims kontorbygninger for hans revisionsfirma, for at studere, og Terri og jeg blev hjemme. Cobb&Co museet i byen har for tiden en Anne Frank udstilling, så den tog vi tog derhen for at få tiden til at gå. 





'

Vi tog også omkring supermarkedet for at købe lidt mad og hvor vi Blockbuster. Jep ligesom vi engang havde i Danmark, har de har steder man kan leje film! Vi lånte 5 film, som vi skulle se i løbet af weekenden.

Naboerne til min counsellor har nogle unge mennesker boende hjemme for tiden, og de unge mennesker elsker at feste. Terri fortalte mig at de flere gange er blevet holdt vågen til tidlig morgen fordi de har hørt høj musik, og jeg fandt ud af at det ikke ligefrem er det pæneste sprog de snakker (ja far det er værre end mit sprog)! Lørdag formiddag da vi kørte ud var der stadig liv og glade hos dem. De står normalt op klokken 11 og så begynder festen, og da vi kom hjem den eftermiddag var de stadig i gang. Vi gav dem et par øgenavne som jeg nok ikke skal putte på internettet ;-)


Terri og jeg fik frokost på cafe Valetta – en utrolig smuk cafe tæt på Queenspark. 
Jeg fik en Club Sandwich med pomme fritter og en milkshake. 
Jeg var mere end mæt da jeg var færdig. Jeg kunne lægge mig ned på vejen og trille hjem, sådan havde jeg det virkelig, men det gjorde jeg dog ikke. Da vi kom hjem satte vi os ned for at se en af de film vi lånte – The big wedding. Da vi var færdige med filmen kom Tim hjem. Han havde ”efterladt” Mairead på kontoret så hun kunne studere og så vi kunne køre ud for at kigge på deres nye hus.
Da vi kørte hjem hentede vi Mairead, som skulle hjem for at gøre sig klar til fødselsdagsfesten. Vi fik Thai-gryde til aftensmad og så endnu en film – Brooklyn. Terri og jeg var lidt i tvivl om Tim kunne holde sig vågen til en kærlighedsfilm men han sagde at han nok skulle klare den og da jeg sagde at der stod drama var han lidt mere begejstret. Gennem hele filmen blev han ved med at lave sjove kommentarer så vi kunne ikke rigtigt tage noget som helst seriøst, men det var en god film.
Mairead sagde at hun ville komme tidligt hjem så kun kunne studere søndag, men jeg tror vi har forskellige definitioner af tidligt for hun kom hjem klokken 4 om natten…

Søndag lavede Tim bacon og æg til morgenmad til os alle sammen, men Mairead skulle ud til morgenmad med nogle veninder, så der var mere til os andre. Tim tog igen på kontoret for at studere og det samme gjorde Mairead, da hun var færdig, så Terri og jeg havde hele dagen sammen igen. Der var marked i Queenspark, så vi tog ned og kiggede på de forskellige boder. Da vi kørte hjemmefra, så vi en tom politibil uden for naboens hus og ud af huset kom 3 politimænd i uniform og det hele. Vi vidste at det ikke var et godt tegn, men vi kunne ikke lade være med at more os over det.
Vi tog bagefter hjem og så 2 tog film mere – Pitch Perfect 2 og How to be single. Der var ikke en lyd fra naboens hus resten af dagen, men vi fandt rester fra vandballoner rundt om i haven så vi gættede på, at det var fordi de troede det var os som klagede over dem, men det var det ikke!
Efter de to film var vi firkantede i hovedet og besluttede os for at komme ud og få lidt luft. Vi tog Lexie – deres hund, med til en hundepark, så hun kunne løbe rundt.
Da Tim og Mairead kom hjem var klokken ved at være 5 og vi skulle til at lave aftensmad. Jeg hjalp med at lave mad – fisk/skaldyr og spagetti- en mærkværdig kombination, men det smagte godt. Vi satte os til at se den sidste film – Money Monster, men jeg nåede ikke at se den færdig før jeg blev hentet af Steve og Trish.

Jeg havde en god weekend, og jeg var ret stolt over at jeg så 5 ½ film på 3 dage!

2 kommentarer:

  1. Godt skrevet.
    Fine billeder.
    Det var godt du ikke fik viklet i d i den fest som de holdt hos naboen.
    Det er godt du har sådan en reservefamilie.
    Far

    SvarSlet
    Svar
    1. mange tak! Ja jeg er utrolig glad for at jeg ikke havde noget med naboerne at gøre. Jeg er så glad for at cousellors som dem.....

      Slet