lørdag den 6. maj 2017

Weekend ved kysten


Når man får tilbuddet om at tage til en tur til kysten i en weekend, så siger man da naturligvis ja, især hvis temperaturen i Toowoomba er på omkring 16 grader og den ved kysten er 25.
Den 1. maj i Australien er Labour Day, hvilket betyder, at det er en forlænget weekend, så den 28. april kørte jeg til kysten med Guy – et medlem af min Rotary klub. Guys kæreste Natalie bor ved kysten, så de sidste tre år har han kørt til kysten hver evig eneste weekend for at se hende.
Guy bor ikke langt fra hvor jeg bor nu, så han kom og hentede mig klokken 16.30 (præcist). Vi skulle køre til en Highfields for at hente en dreng Guy tager med til kysten hver anden weekend. Drengens (Jay) mor bor ved kysten, men han bor ved hans far i Toowoomba.

Efter at have læsset Jay af ved hans mor, kørte Guy og jeg videre til Natalies hus, som kun var 20 minutter væk. Klokken var 19.30, da vi ankom ved Nats hus, og hun have aftensmad klar til os. Det er altid lidt akavet at gå ind i et fremmet hus og møde dem for første gang, men at møde Nat var så nemt. Hun modtog mig bogstavelig talt med åbne arme. Det var måske fordi hun er damefrisør og derfor snakker så meget og har så mange spørgsmål (hendes ord).

Lørdag tog vi ud til et marked i Moololaba. Et hold venner til Nat og Guy – Linda og Dean tog ud med os. Vi gik rundt og kiggede på alle boderne. Min morgenmad var en donut og sammen med det fik jeg en juice lavet af sukkerrør, så jeg havde sukkerchok. Efterfølgende kørte vi til Palm Woods, hvor der var en vintage bilshow. Det var meningen at vi skulle have frokost på Ricks Garage, men det var så mange mennesker, så det endte med at vi blev der og fik noget at drikke, og gik i stedet til Palm Woods hotel, hvor vi kunne sidde ned og få noget at spise. Det tog en evig for at få vores med mad, så Nat og Linda begyndte at gamble. Da vi endelig fik vores mad var det overraskende godt. Vi fik pomfritter, blæksprutte, rejer L og forårsruller.




Da vi kom hjem satte de sig alle sammen udenfor for at få nogle drinks, men jeg havde en tale, der skulle laves, så jeg var nødt til at fokusere. Der blev kørt nogle drinks igennem og Dean blev en smule fuld, hvilket jeg ikke kunne lade være med at grine af. Vi bestilte pizza til aftensmad og dessert var isvafler. Guy lavede en kæmpe is til mig i en dansk vaffel og på toppen var der en timtam.
Den aften mødte jeg også Spot (Steve) - Nats housemate.

Søndag kørte vi fra Natalies hus lidt i tolv for at tage over og besøge Linda og Dean. På vejen hentede vi Doug – Guys far. Linda og Dean bor helt ud til kanalen i det mest fantastiske hus. Og når man bor helt ud til vandet, så skal man da selvfølgelig også have en båd, så inden vi fik frokost sejlede Dean, Guy, Doug og jeg op ad kanalen og ud til havet. På vores tur ud kiggede vi på nogle af husene der ligger helt ud til kanalen, og jeg så blandt andet Steve Irwins hus og båd, for selvom han er død så kan han da godt eje et kæmpe hus og en kæmpe båd.







Da vi kom tilbage til huset var frokosten serveret og en af Linda og Nats veninde Lesley var kommet over. Resten af eftermiddagen sad vi på terrassen og hyggede os. Vi tog en Uber hjem og var tilbage i Nats hus lidt i otte.


Mandag morgen tog Guy og jeg til Underwater World for at se på fisk, søløver og andre uhyrer fra havet. Vi brugte først en evighed på at finde en parkeringsplads og så tog det en evighed at få en billet til at komme ind i centret, men da vi kom ind var det et hele værd.
























Vi brugte et par timer i centeret, og på vej ud købte jeg nogle pins til min blazer.

Da vi kom tilbage var Lesley kommet på besøg. Inden vi tog ud for at spise ordnede Natalie mit hår. Det tog ikke lang tid, men hun sagde at mit hår var fantastisk en million gange, så det føltes som en evighed heheh. Da hun var færdig og mit hår var fantastisk kørte vi til The Yacht klub for at få noget at spise. Vi fik en god frokost, men vi sad og kiggede ud over havnen. Da vi kom tilbage stod to af Guy og Nats venner udenfor og ventede på os. Damen er fra Schweiz og manden er fra Tyskland, og jeg kan ærligt sige, at de var de mest irriterende mennesker. Ingen af dem kunne holde deres mund, og de havde ingen manér. De vadede bare ind og åbnede en flaske gin, fandt nogle glas og begyndte at drikke Nats alkohol.  De var der i en time og deres mund stod ikke stille i et sekundet. Selv Nat og Guy var ved at blive irriterede. De tog hjem lige før Guy og jeg kørte tilbage til Toowoomba HELDIGVIS. Guy og jeg kørte tilbage til kolde Toowoomba efter at have sagt farvel til Spot og givet Nat en kæmpe krammer. Vi havde 3 timers køretur foran hos (2 ½ timer med Guys kørsel).


En hektisk torsdag

Som titlen på dette blog indlæg indikerer, så havde jeg en meget hektisk torsdag i denne uge. I forrige uge fik jeg at vide, at jeg skulle snakke på assembly (fællessamling) torsdag den 4. maj, hvilket betød, at jeg skulle skrive en tale og lave en power point præsentation om Rotary Youth Exchange inden dagen. Jeg har ikke længere et problem med at tale foran folk, hvis det er en gruppe på størrelse med min Rotary klub eller min klasse, men da det gik op for mig at det faktisk var foran hele skolen hvilket er omkring 600 elever plus lærer og personale, hvilket betød at jeg skulle snakke foran over 700 mennesker. Assembly er altid lige før frokost, hvilket betød at jeg kunne gå og blive godt nervøs inden (FANTASTISK IKKE!!). Jeg skulle snakke i 5 minutter, hvilket er ret lang tid, når man tænker over det, men heldigvis var det ikke så slemt. Jeg rystede en del og var bange for at nerverne kunne høres på min stemme, men alle mine lærer og PC-gruppe roste mig efter, så jeg var tilfreds og jeg kunne trække vejret efterfølgende. Jeg var også super stolt af mig selv ikke kun fordi jeg ikke stod og gemte mig bag mine papir, men i stedet fortalte dem om det, men også fordi jeg snakkede for OVER 700 MENNESKER !!!


Det først Elizabeth spurgte mig om da hun hentede mig skole var hvordan min præsentation gik, og jeg kunne stolt sige at det gik udmærket. Elizabeth havde taget fri fra arbejde, da vi skulle ud og spise den aften. Elizabeth er chairman for Glennie, hvilket er en anden pigeskole her i Toowoomba, og det betyder, at hun bliver inviteret med til alle de formelle middage og andre Glennie begivenheder. Torsdag aften var der Rankin Leaders’ dinner for alle lederne på skolerne rundt omkring i Toowoomba, samt enten lederne af senior årgangen og rektorerne. Dette var for at skabe venskaber mellem alle lederne på skolerne rundt omkring i Toowoomba, da de alle sammen stod i den samme situation. Kate er en af de 6 ledere på St. Ursulas, så jeg vidste hun ville være der den aften, så da Elizabeth spurgte mig om jeg havde lyst til at komme med sagde jeg selvfølgelig ja. På invitationen stod der, at alle skoleelever skulle have den formelle skoleuniform på, men da jeg ikke er en leder på min skole, fandt jeg det mærkeligt at møde op i min skoleuniform, så jeg spurgte Elizabeth om det var i orden hvis jeg tog min Rotary polo og blazer på i stedet for. Hun var nødt til at kontakte rektoren på Glennie og spørge om det var okay, og heldigvis gav hun os grønt lys!
Middagen begyndte klokken 19, hvilket betød at vi skulle være der klokken 18.45. Jeg fik nogle mærkelige blikke fra folk, da de så mig i min blazer, men det tog jeg ikke så tungt, for jeg vidste at det ville lede til nogle gode spørgsmål. Der var ledere fra 14 skoler, så der var mange samlet. Jeg endte med at sidde ved det samme bord som Kate, hvilket var meget heldigt. Udover Kate og jeg var der også en pige fra Wilsonton Skole, en dreng fra St. Mary’s, en dreng fra Centenary Heights, en pige fra Glennie, en pige fra Downlands og en pige fra Christian Outreach College. 
Da vi havde sat os ned var der en introduktion og så havde vi tid til at tale inden middagen kom. Der var to muligheder: kylling eller karrygryde. Jeg fik kyllingen. Der var en god snak hele aftenen, og der var på intet tidspunkt akavet stilhed. Gæstetaleren for aftenen var en politiker - Mrs Deb Frecklington, som er født og opvokset i området. Jeg snakkede med hende inden vi satte os ned for at spise og hun var en virkelig sød. Efterfølgende blev desserten serveret, og det var enten brownie eller pavlova. Jeg fik brownien, og den var overraskende god. Der blev joket og grint ved vores bord, og vi havde en virkelig hyggelig aften. Da middagen var færdig sagde jeg farvel til alle lederne ved bordet, og gik rundt for at finde Elizabeth og Arthur. Jeg fandt dem sammen med Toowoombas borgmester. Elizabeth introducerede mig og jeg fik en god snak med borgmesteren - Paul Antonio. Han inviterede mig endda til at komme ind og se hans kontor, når jeg kommer hjem fra min Safari tur. 

Det første jeg gjorde, da vi kom ud til bilen for at køre hjem var at tage min blazer af. Den er efterhånden ved at blive virkelig tung!