lørdag den 18. februar 2017

Swimming Carnival


Svømme stævner er en stor ting i Australien, og når det er så ekstremt varmt, så giver det især mening at have en skoledag i poolen. 
Alle skoler over hele Australien har en dag hvor hele skolen samles ved poolen for at holde et svømmestævne. Min skole har en pool, men den er kun 25 meter og der er ikke plads nok til hele skolen i området omkring, så hele skolen tog mandag den 13. februar til Milne Bay – Toowoombas badeland.

Milne Bay har både en udendørs og en indendørs pool. Jeg skal ærligt sige at deres svømmehal overhovedet ikke er lige fantastisk som den vi har hjemme i Skive, men det kan måske skyldes at mange har deres egen pool eller også så er det bare fordi folk ikke tager i svømmehallen så ofte. Men det var hvert fald der vi havde vores svømme karneval.

Hele skolen tog til Milne Bay for at svømme. Alle 6 årgange samt mange af lærerne var dernede, så der var en del mennesker samlet. Vi er på min skole delt op i 4 huse: Carita (rød - velgørenhed), Fiducia (grøn – tillid), Speranza (blå - håb) og Stella (gul - stjerne). Jeg ved ikke om det var meant to be, men jeg kom i Speranza – DET BLÅ HUS!
Til svømmestævner møder alle op i huset farver og tema. I år var disse temaerne for husene. Carita var trænere (coaches), Fiducia var frøer, Stella var superhelte og Speranza var surfere.
I Speranza skulle folk møde op i Hawaii-trøjer, badeshorts, klipklapper og alt der følger med. Jeg lånte min værtsbrors grønne Hawaii-trøje, hvilket var lidt dumt eftersom vores farve var blå, men jeg havde ikke tænkt mig at gå ud og købe en ny trøje, som jeg kun ville bruge en gang. Jeg havde min blå svømmetrøje og et par shorts, samt mine klipklapper med det australske flag og så lånte jeg en blomster kæde i blå. Så jeg synes jeg klarede det meget godt. 

Sæderne i Milne Bay var opdelt i de fire huse, så vi var sammen med alle fra vores hus. Heldigvis er Liv fra min gruppe i mit hus, så dagen var ikke så kedelig. Vi brugte hele dagen på at heppe på dem som svømmede, så vi havde næsten ingen stemmer, da vi var færdige. Der var forskellige svømme distancer og discipliner, men de var delt op i 2 katagorier. 
Part A var konkurrence svømning og var meget seriøst. Der blev uddelt første, anden og tredje pladser. Som i nok kan regne ud fik man flere point hvis man kom først. Speranza har nogle af de bedste svømmere på hele skolen, så vi klarede os meget godt. Part B var ikke-konkurrence svømning, og det handlede faktisk bare om at få folk i vandet. Det var delt op i årgange, så over hele dagen hoppede de forskellige årgange i og svømmede 25 meter freestyle. Jo flere der hoppede i, jo flere point fik huset.
 
Vi sluttede med et senior hop, hvor alle fra 12. årgang sang serviam (skole sangen) og hoppede i poolen sammen. Det var så mærkeligt, men alle fra min årgang havde snakket om det hele dagen, så det var klart noget de så frem til. Det er åbenbart en tradition, så selvfølgelig skulle vi holde den igang. Hvis i gerne vil se videoen kan i finde den på min facebook side under mit album for mit udvekslingsår.



Vinderne af svømme karnevallet blev afgjort torsdagen efter ved assembly. Vinderne blev:
-       Udklædning, holdånd, stemning og oprydning: Fiducia
-       Svømning Part A: Speranza
-   Svømning Part B: SPERANZA WUHU

SÅ VI VANDT 2/3!!!      


Som jeg sagde var det min første, sidste og bedste svømme karneval. Det var en fantastisk oplevelse, men jeg er stadig glad for at det ikke er et begreb vi har i Danmark.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar