Kænguru fodring, Brisbane og universitetsbesøg

Selvom man for det meste regner weekenden for at være den tid man slapper af, så har min weekend været stik modsat. Fordi mine værtsforældre har meget travlt i hverdagen, er weekenderne derfor vi tager ud og oplever noget, og denne weekend var ingen undtagelse.  Blake (min bror), Trish (min mor) og jeg kørte hjemmefra klokken 9 lørdag morgen. Vi havde en del planer for dag, så det var med at komme hjemmefra så hurtigt som muligt.  Min værtsfar var taget afsted til Kingaroy for at cykle 130km og ville først komme hjem søndag eftermiddag.

Vi skulle køre 1 ½ time for at komme til Lone Pine Koala Sanctuary. Lone Pine er lidt ligesom en zoologisk have, men de specialiserer sig i koala og har lige pt. 150 af dem. Ud over koalaer har de mange af de forskellige australske dyr som kænguruer, dingoer, emuer, næbdyr, tasmansk djævel osv.

Blake og jeg der ser overraskende glade ud selvom vi virkelig ikke gad have taget et billede, men Trish insisterede.

Vi ankom omkring klokken 10.45, og efter at have betalt gik vi på eventyr i reservatet. De første dyr vi så var fuglene…. mit yndlingsdyr (sarkasme)! Jeg gik hurtigt forbi alle fuglene, hvilket min værtsbror fandt meget underholdende, fordi han åbenbart ikke forstår hvor bange jeg er for alle dyr, der har fjer!

Det første dyr jeg faktisk så var en tasmansk djævel. Jeg så også næbdyr, som faktisk er et meget sjældent dyr her i Australien. Jeg så også koalaer i alle aldre. De har både en børnehave og et plejehjem for koalaer, hvilket er ret sødt. Vi så de sødeste dingoer og selv en ret sød fugl (på afstand).

 Dingo

 Tasmansk djævel

 Når man ikke gider købe et billede med en koala så må man jo bare tage et selfie i stedet for. 

Kookabura,

 Næbdyr

Klokken 11.30 var der Wildlife forestilling, hvor vi så en dingo, en eller anden fugl og et krybdyr helt tæt på. Klokken 12 var der en præsentation om koalaer. Vi lærte en del om dyrene. Efter præsentationerne gik vi ned til kænguru anlægget, men inden havde vi været inde i en lille butik for at købe kænguru foder.

Der var mange kænguruer i anlægget, men mange af dem gad ikke have vores foder. Da vi endelig fandt nogle, der gad os, skulle vi selvfølgelig have tonsvis af billeder. 

JAAAAAAH jeg fik lov til at fodre kænguruer. SE HVOR GLAD JEG SER UD

Og selvfølgelig skulle der tages en selfie!

Det var meningen, at jeg skulle have et billede med en koala, men da vi kom til Lone Pine stod der at det kostede 150 dollar at få et billede med en, men fra klokken 1.00-1.30 kunne man få et gratis billede ved siden af en dyrepasser der holder koalaen. Da vi kom til køen var den ekstremt lang, så jeg synes ikke at det var det værd.

Vi forlod parken omkring klokken 1.00 for at køre til Brisbane for at mødes med Emma og Elana (mine værtssøstre). Vi parkerede i Toowong og hoppede på en CityCat – en lille båd der fungerer fuldstændig som en bus eller et tog bare i vandet. Det kostede dog 4.80 dollar (24 kr.) at sejle fra Toowong til South Bank ikke ret langt derfra. Det var en fed oplevelse som jeg klart synes var pengene værd.

Vores flydende bus

Da vi kom til South Bank, hvor vi skulle mødes med Emma og Elana var de begge to forsinkede, men der var heldigvis et marked, så vi gik og kiggede på nogle af boderne indtil de kom.

Boderne solgte alt fra smykker til drømmefangere

Vi spiste frokost på en græsk restaurant. Vi fik de bedste pitabrød jeg nogensinde har smagt og nogle vildt godt pommes fritter med fetaost (så far nu snakker jeg om mad igen UPS). 

Mig, Elana, Blake og Emma

Vi snakkede om at gå ned forbi Brisbane bogstaverne, krydse floden og gå til Queens street Mall, men da vi skulle til at gå begyndte det at øsregne. Vi løb hen til en chokoladeforretning, hvor vi fik en kop varm kakao eller kaffe. Vi sad lige ved siden af en maskine som rørte rundt i en stor mængde chokolade – vi kunne ikke lade være med at savle.

Da det endeligt stoppede med at regne, gik vi ned forbi stranden og poolen (ja Brisbane har lavet sin egen pool og strand på kajen ned langs floden).

Vi gik ned og tog et par billeder foran Bribane bogstaverne og krydsede broen for at komme over til Queens street mall – en gade med en masse forretninger fuldstændigt ligesom vi har gågader.

 Blake, Elana og jeg foran de kendte bogstaver. Kan i gætte hvor vi er?

Elana og jeg der forsøger at lave det famøse hop det lykkedes ikke rigtigt…. men i det mindste rører vi ikke jorden.

Da vi kom derover var klokken ved at være 5-5.30 så butikkerne var ved at lukke, men vi nåede at kigge i Forever 21. Jeg nåede også ind i en souvenirbutik for at købe nogle postkort og nogle pins til min blazer.

De havde for nyligt lavet om i gågaden. Dette var en af butikkernes beklædning.

Brisbane by night

Vi sagde farvel til Emma og Elana, og tog igen Citycatten hen til bilen. På turen hen til bilen mødte vi den sødeste kontrollør på båden. Vi fortalte om at jeg var fra Danmark og han sagde at den eneste dansker han kendte var kagerne, men de var også lækre. Han sagde også at han synes jeg skulle blive i Australien fordi de manglede bagere der kun lave rigtigt danske kager. Han ønskede os en god tur hjem og sagde at vi skulle passe på i trafikken.

I vores lange biltur hjem snakkede vi om alverdens ting, men især kendte aussies.

Da vi kom hjem så vi lidt tv, og vi gik derefter i seng for vi var godt trætte.

Billede fra broen inden vi sagde farvel til Emma og Elana.

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Søndag morgen var vækkeuret igen sat til klokken 8.00. Jeg havde nogle dage forinden lavet en aftale med Karina (hende fra Rotary campen) om at tage til Gatton (en by cirka 30 minutters kørsel fra Toowoomba) for at deltage i University of Queenslands åbent hus.  Karina og hendes to sønner Patrick (11 år) og Harris (14 år) kom og hentede mig klokken 9.00, hvorefter vi kørte til Gatton. Der er ikke så meget at se i Gatton, da det er en meget stille by, der ligger ude midt i ingenting med kun 7000 indbyggere. Der er faktisk ingenting ud over universitet, nogle huse og selvfølgelig en McDonald’s.

Da vi kom til UQ havde vi lidt problemer med at finde en parkeringsplads, men vi fandt heldigvis en. Midt i universitetsområdet havde de slået en række telte op, hvor man kunne se forskellige ting. Der var gratis ting overalt så jeg fik nogle kuglepenne, en ko man kan klemme hvis man er stresset og nogle frø jeg gav til min værtsforældre som de kan plante. Udover gratis ting havde de også gratis mad. Vi fik alle fire en snowcone – fint skåret is med smag (jeg fik med blå hindbær).

Det er hvad der sker når man spiser blå is – selv mine tænder har en blåtone.

Vi fik lov til at røre med forskellige krybdyr og jeg fik lov til at få et billede med en koala. JEG SPAREDE LIGE 150 DOLLAR WUHUUU!!! Men da jeg skulle til at tage billedet, prøvede koalaen at kravle over på mig ved at sætte sine klør i min jakke og min trøje. Der skete heldigvis ingenting, men det tog tre kvinder til at få den af mig. MEN JEG FIK ET BILLEDE!

Karina tog en del billeder af da Koalaen ville være min ven, så jeg synes i skulle se hvad der skete!

Da jeg var kommet mig over angrebet, tog vi på to ture rundt på universitetsområdet – en for mejeriområdet og en for dyrlæge afdelingen.

Karina, Harris, Patrick og jeg på eventyr

Til frokost fik vi sausage sizzle – en australsk udgave af vores hotdog, dog bedre! De bruger toast brød i stedet for hotdog brød og så putter de grillede løg ovenpå. Vi sad på græsset i skyggen og nød vores mad.

Da vi var færdige kørte vi hjemad, fordi Harris skulle til band klokken 2, men inden skulle vi lige ind omkring en plantehandel for at kigge, hvilket drengene ikke var helt tilfredse med.

Australske planter hvis navn jeg ikke kan huske

Vi kørte hjem til Karina for at aflevere Patrick, og fordi jeg liiiiiiiiiige skulle se deres hus og deres høns…… ( YES flere fugle :-( ).

Efter at have samlet en af Harris´ venner op og kørt dem til band, tog Karina og jeg hen på byens bibliotek for at få et lånerkort til mig, men det ville de selvfølgelig ikke give mig fordi jeg ikke havde noget papir med min australske adresse med. FEEEDT!

Byens bibliotek

Vi besøgte også byen kunst museum, som udstillede kunst lavet af unge fra byens mange skoler.

I Toowoomba har de hvert år i marts måned en street art festival der hedder first coat. Efter at have parkeret bilen og været på en kaffebar for at købe varm kakao og kaffe, gik vi rundt i byen for at kigge på kunstværkerne. Vi så de mest fantastiske kunstværker, og fandt endda en restaurant Karina aldrig havde set før, som vi snakkede om at besøge en dag. Det er en virkelig god idé at få kendte kunstnere til at lave et kunstværk på byens mange kedelige mure i gyderne. Det forhindre de unge i at tagge alle byens mure med graffiti, og så får man folk hen til steder de aldrig har set eller vidste fandtes.

Jeg fandt ud af at man på en hjemmeside kan finde et kort over alle kunstværkerne i gyderne, så jeg håber at jeg en dag at kunne printe kortet ud og gå rundt for at se alle kunstværkerne i byen.

Da jeg kom hjem klokken 4 en eftermiddag var de alle sammen hjemme – Steve var kommet hjem fra hans cykeltur, og Trish og Blake var kommet hjem fra kirke, hvor de skulle hjælpe til.

Om aftenen skypede jeg med far og mor og fik alt det nyeste sladder fra Danmark. Det var meget rart at få snakket med dem igen, eftersom det var to uger siden vi sidst havde skypet.

Jeg gik tidligt i seng den aften, fordi jeg havde sat mit vækkeur til klokken 3 (altså om natten) for at se OL håndbold finalen mellem Frankrig og Danmark. Det var en meget intens kamp men VI VAAAAAANNNDDDT, så jeg havde en lille fest for mig selv, mens de andre sov.

Det var en rigtig god weekend (især fordi vi fandt GUUULLLDDDD)!!!!