Rotary møder

Min klub her i Toowoomba hedder The Rotary club of Toowoomba og er bare en klub ud af hele 6 her i byen. I min klub er der cirka 45 medlemmer flest mænd, men også et par kvinder. De 6 klubber her i byen gik for nogle år siden sammen og købte Regents on the Lake i håb om at kunne tjene penge på det en dag. Hver klub har en dag hvor de mødes, derudover kan man også leje stedet for fx at holde bryllup. Min klub mødes der hver mandag klokken 5.30pm med nogle få undtagelser.

Mit første møde med klubben var mandag den 1. August og jeg skal ærligt indrømme at jeg var meget nervøs! Jeg havde dagen inden skiftet værtsfamilie men min counsellor havde lovet han ville sidde ved mig de to første gange så jeg ikke var alene, men hverken min counsellor eller Sandra – bibliotekaren fra min skole kunne komme, så den eneste jeg kendte var min værtsfar Steve og præsidenten i klubben Rob.

Jeg havde inden mødet aftalt med Rob at jeg skulle op og sige et par ord om mig selv og hvor meget jeg glædede mig til at tilbringe et år i Toowoomba sammen med dem – og selvfølgelig et tak for skoleuniformen som de var så søde at betale for mig. Og det gjorde jeg selvfølgelig også :-)

Selvom alle møder klokken 5.30pm begynder selve mødet ikke før 6.00pm. Når mødet begynder er aftenens ”leder” oppe og sige et par ord og derefter må vi gå op og tage noget mad. Det er buffet hver gang og det er sindssygt lækkert!

Når folk er færdige med at spise siger han igen et par ord og der samme gør præsidenten. Til mit første møde var det der jeg var oppe og sige et par ord. Rob overrakte mig Rotarys officielle pin for året og jeg overrakte ham banneret for Skivehus Rotary klub.

Min Rotary klubs præsident Robert (Rob)

Bagefter er der dessert (den bedste del) – igen tag selv med en masse forskeligt. Når alle er færdige med at spise er der en gæstetaler. Til mit første møde var det et af medlemmerne og hans søn, der sammen driver en bedemandsforretning i byen. De var oppe og fortælle om hvordan der er at være 4. og 5. generation til at drive en forretning.  

Til mit andet møde var gæstetalen blevet forhindret i at komme og de var i lidt af en krise, dog fik de ideen at bruge m&m’s. Man skiftedes til at vælge en m&m og den farve man fik fortalte hvad man skulle op og snakke om i et minut. Blå var noget man har set eller hørt i tv/radio, grøn var et barndomsminde, orange var hvad man lavede den forinden, brun var noget man ikke kunne leve foruden osv.

De har en sjov tradition i klubben – når de møder køber de en, to ja nogle endda tre billetter. På billetterne står der et nummer – på præsidentens bord eller som jeg kalder det de fines bord (hvor jeg har været de sidste par gange ;-)) står der en roulette. Det nummer den lander på giver en gratis middag til næste Rotary møde. Derudover har de også to sparebøsser. Hvis man har lavet noget dumt eller fx bare købt nyt tøj og folk bemærker det, skal der penge i en af sparebøsserne. Lederen for aftenen påpeger eller driller en person og personen smider penge i bøsserne. Alle pengene både for billetterne og fra sparebøsserne går til velgørenhed eller klubber/arrangementer i omegnen.

Til allersidst rejser alle sig op og synger den australske nationalsang. Møderne slutter normalt klokken 7.30pm.

I sidste uge havde min klub tre udvekslingsstudenter fra Japan boende. Tre drenge; en på 20, en på 18 og en på 13. Vi havde den 13-årige dreng boende hos os hele ugen. Det vil sige at jeg havde en australsk storebror og en japansk lillebror for en uge, hvilket var ret fedt. Hvert år sender min klub tre til Japan i januar og så modtager de tre her i august. Dette kan lade sig gøre fordi de har en venskabsklub i Japan. Selvom min ”lillebror” Takuto havde boet 3 år i New York var hans engelsk ikke super godt, men vi formåede at snakke med ham. Ud af de tre var Takutos engelsk hel klart bedst. Hele ugen skulle de nå så meget som overhovedet muligt, så jeg så ham oftest kun om morgenen og så når vi skulle have aftensmad. De var blandt andet ude og så en bomuldsfarm og ude for at se Queen Mary Falls.

Det var meningen at de skulle lande i lufthavnen på Gold Coast søndag aften, men der var tekniske problemer så flyet var nødt til at nødlande på Guam. Der var de indtil mandag morgen klokken 3, hvor de skulle flyve til Australien. Da de så endeligt landende klokken 9 blev de nødt til at vente en time for at komme igennem sikkerhedskontrollen. Selvom de kun skulle være her i en uge havde de alle tre kufferter med på størrelse med min. Et af Rotary medlemmerne skulle hente dem i lufthavnen om søndagen, men fordi flyet var aflyst blev han nødt til at overnatte der, men han har heldigvis et hus der. Da han skulle hente dem i sin bil var baggagerummet i stort nok til de tre kufferter, så de blev nødt til at sidde med en af dem på skødet indtil de nåede til Ipswich hvor en anden mødtes med dem og tog kufferterne. De havde det helt store eventyr :-)

Billede fra da vi var ude og spise sammen med de japanske drenge og et andet Rotary medlem. På billedet er Takuto (min lillebror), og de to andre fra Japan, Lucy (datter af Rotary medlem) mig der griner og Blake min bror.

Mine skoledage slutter normalt omkring klokken 3pm, men fordi min værtsmor har band efter skoledagen er omme kan hun ikke komme og hente mig mandag og min værtsfars arbejdsdag slutter normalt klokken 5pm så han kan først komme og hente mig når han engang er færdig. Derfor tager jeg med Sandra hjem næsten hver mandag for at slappe af og for at kunne nå at klæde om inden Rotary møderne begynder.

Sandra og jeg

Jeg skal fremover med til alle møderne medmindre jeg er syg.