En hektisk torsdag

Som titlen på dette blog indlæg indikerer, så havde jeg en meget hektisk torsdag i denne uge. I forrige uge fik jeg at vide, at jeg skulle snakke på assembly (fællessamling) torsdag den 4. maj, hvilket betød, at jeg skulle skrive en tale og lave en power point præsentation om Rotary Youth Exchange inden dagen. Jeg har ikke længere et problem med at tale foran folk, hvis det er en gruppe på størrelse med min Rotary klub eller min klasse, men da det gik op for mig at det faktisk var foran hele skolen hvilket er omkring 600 elever plus lærer og personale, hvilket betød at jeg skulle snakke foran over 700 mennesker. Assembly er altid lige før frokost, hvilket betød at jeg kunne gå og blive godt nervøs inden (FANTASTISK IKKE!!). Jeg skulle snakke i 5 minutter, hvilket er ret lang tid, når man tænker over det, men heldigvis var det ikke så slemt. Jeg rystede en del og var bange for at nerverne kunne høres på min stemme, men alle mine lærer og PC-gruppe roste mig efter, så jeg var tilfreds og jeg kunne trække vejret efterfølgende. Jeg var også super stolt af mig selv ikke kun fordi jeg ikke stod og gemte mig bag mine papir, men i stedet fortalte dem om det, men også fordi jeg snakkede for OVER 700 MENNESKER !!!

Det først Elizabeth spurgte mig om da hun hentede mig skole var hvordan min præsentation gik, og jeg kunne stolt sige at det gik udmærket. Elizabeth havde taget fri fra arbejde, da vi skulle ud og spise den aften. Elizabeth er chairman for Glennie, hvilket er en anden pigeskole her i Toowoomba, og det betyder, at hun bliver inviteret med til alle de formelle middage og andre Glennie begivenheder. Torsdag aften var der Rankin Leaders’ dinner for alle lederne på skolerne rundt omkring i Toowoomba, samt enten lederne af senior årgangen og rektorerne. Dette var for at skabe venskaber mellem alle lederne på skolerne rundt omkring i Toowoomba, da de alle sammen stod i den samme situation. Kate er en af de 6 ledere på St. Ursulas, så jeg vidste hun ville være der den aften, så da Elizabeth spurgte mig om jeg havde lyst til at komme med sagde jeg selvfølgelig ja. På invitationen stod der, at alle skoleelever skulle have den formelle skoleuniform på, men da jeg ikke er en leder på min skole, fandt jeg det mærkeligt at møde op i min skoleuniform, så jeg spurgte Elizabeth om det var i orden hvis jeg tog min Rotary polo og blazer på i stedet for. Hun var nødt til at kontakte rektoren på Glennie og spørge om det var okay, og heldigvis gav hun os grønt lys!

Middagen begyndte klokken 19, hvilket betød at vi skulle være der klokken 18.45. Jeg fik nogle mærkelige blikke fra folk, da de så mig i min blazer, men det tog jeg ikke så tungt, for jeg vidste at det ville lede til nogle gode spørgsmål. Der var ledere fra 14 skoler, så der var mange samlet. Jeg endte med at sidde ved det samme bord som Kate, hvilket var meget heldigt. Udover Kate og jeg var der også en pige fra Wilsonton Skole, en dreng fra St. Mary’s, en dreng fra Centenary Heights, en pige fra Glennie, en pige fra Downlands og en pige fra Christian Outreach College. 

Da vi havde sat os ned var der en introduktion og så havde vi tid til at tale inden middagen kom. Der var to muligheder: kylling eller karrygryde. Jeg fik kyllingen. Der var en god snak hele aftenen, og der var på intet tidspunkt akavet stilhed. Gæstetaleren for aftenen var en politiker - Mrs Deb Frecklington, som er født og opvokset i området. Jeg snakkede med hende inden vi satte os ned for at spise og hun var en virkelig sød. Efterfølgende blev desserten serveret, og det var enten brownie eller pavlova. Jeg fik brownien, og den var overraskende god. Der blev joket og grint ved vores bord, og vi havde en virkelig hyggelig aften. Da middagen var færdig sagde jeg farvel til alle lederne ved bordet, og gik rundt for at finde Elizabeth og Arthur. Jeg fandt dem sammen med Toowoombas borgmester. Elizabeth introducerede mig og jeg fik en god snak med borgmesteren - Paul Antonio. Han inviterede mig endda til at komme ind og se hans kontor, når jeg kommer hjem fra min Safari tur. 

Det første jeg gjorde, da vi kom ud til bilen for at køre hjem var at tage min blazer af. Den er efterhånden ved at blive virkelig tung!