Tanken om at rejse hjem

I dag er der præcist 5 dage til jeg lander i Danmark, noget som jeg nok burde se frem til men i stedet er jeg trist. Trist fordi jeg ikke er klar til at forlade dette vidunderlige land som jeg nu kalder for mit andet hjem.

Et par dage inden jeg tog til Australien kan jeg huske, at jeg var ramte af en virkelig slem nervøsitet. Frygten for at tage af sted til et land, hvor jeg ikke kendt nogen, ikke vidste noget om kulturen eller levestilen og slet ikke kendte til hvad australsk slang egentligt var, var enorm stor. Jeg følte mig på en ene side overhovedet ikke klar til at sige farvel til alt og alle jeg holder af, men på den anden side, så var jeg også klar til at prøve noget nydt.

Da den 24. juli 2016 kom var jeg mere end nervøs. Jeg begyndte at tvivle på om det var en god idé at tage af sted, men da jeg endelig kom ombord på flyveren i København, så forsvandt al tvivlen, og jeg vidste at jeg havde træffet den rigtige beslutning.

Med mindre end en uge tilbage i Australien, så kan jeg mærke at den bittersøde fornemmelse er kommet tilbage og denne gang er den mere bitter end sød. Jeg skal nu hjem for at træffe beslutninger om studie og min fremtid og med det kommer der mere og mere ansvar, som jeg ikke ved om jeg er klar til at påtage mig.

Jeg føler ikke at mit år er slut og jeg er slet ikke klar til at tage hjemme, da der er så meget mere jeg gerne vil nå inden jeg tager hjem.

Jeg fik en sød lille besked fra en udvekslingsstudent for noget tid siden som fortalte mig at han synes jeg havde været en fantastisk udvekslingsstudent fordi jeg klarede at skrive månedsbreve hver måned, holde en blog kørende og samtidigt opleve så utroligt mange ting. De ord varmede mig meget, og han fik mig til at kigge tilbage på mit år med helt andre øjne. Jeg har oplevet så meget mere end jeg havde forventet i min tid i Australien, og hvis man kigger på den bucketlist jeg lavede i begyndelsen så har fået krydset næsten alting af, men også oplevet ting som jeg slet ikke turde sætte på min bucketlist. Jeg har fået 4 nye familier her som jeg holder utroligt meget af, samt fået en masse venner som jeg kommer til at savne helt vildt. Jeg her lært Australsk slang hvilket i sig selv er en præsentation, jeg har lært en ny kultur og et nyt land at kende og jeg har forladt min komfortzone adskillige gange siden jeg forlod Danmark i juli sidste år. Og jeg kan nu også blærer mig med mine karaktere for jeg forlod St. Ursula’s College med 3 A’er i fagene Religion, Engelsk og Science 21.

I løbet af de sidste år har jeg fået mig et helt nyt liv her i Australien.  

Udveksling er en kæmpe beslutning som kræver tid og hårdt arbejde bare for at komme igennem processen og blive udvekslingsstudent, men det er en beslutning jeg overhovedet ikke fortryder. Det har i min mening været den bedste beslutning jeg har truffet i mit 17-årige liv. Og nu hvor mit år næsten er slut, så er jeg taknemmelig for at jeg overhovedet fik muligheden for at tage ud på denne vilde rejse.

Noget af det sværeste ved at tage af sted i et helt år er, når venner eller familie ikke helt forstår hvad det er man skal ud på og i stedet ser det som en ferie eller bare en ”tur”, men sådan var det ikke helt. Jeg håber at jeg med denne blog har vist jer lidt af det gode og det onde ved udveksling, og at det er gået op for jer, at udveksling ikke bare er rosenrødt. Jeg er godt klar over at jeg har fokuseret mere på det positive, men det har til tider været svært og det har langt fra været sukkersødt hele tiden.

Mit år har budt på en masse udfordringer, hvor jeg har testet mig selv og mine grænser og på den måde lært mig selv bedre at kende.

Den første uge af mit år var rædselsfuld. Med en blanding af sygdom, jetlag og at vende sig til det hele, så var det ikke sjovt, men da jeg kom over det var det overraskende nemt.

Heldigvis har jeg ikke været vildt ramt af hjemve. Der har selvfølgelig været dage hvor det ikke var sjovt, men det var oftest dage hvor jeg var syg eller havde en dårlig dag i skolen. Disse dage vil jeg heller kalde for dage for jeg følte mig ensom i stedet for at kalde det hjemve, for jeg følte ikke at jeg havde brug for at tage hjem. Rotary advarede os om disse dage, og sagde at de kunne snige sig ind på os uden at vi vidste det.

Jeg havde personligt troet at julen og nytår ville blive en tid, hvor jeg ville få hjemve. Men julen i Australien er en ting jeg især vil huske. Julehøjtiden har altid været min yndlingshøjtid, da vi i Danmark har så mange traditioner som jeg holder så meget af, og jeg et blevet så vant til dem at jeg altid har troet de var de samme over hele verden. Det gik op for mig da jeg oplevede julen i Australien at det er fuldstændig anderledes. De har ikke nær så mange traditioner som vi var. Jeg elsker dansk jul, men australsk jul har også formået at finde et sted i mit hjerte.  Mine familier holdte mig beskæftiget da julen og nytåret kom så jeg havde næsten ikke tid til at tænke på dem derhjemme.

Når jeg ser tilbage på det sidste år, så kan jeg slet ikke forstå at det hele er sket på så kort tid. Tiden er fløjet og nu er timeglasset ved at løbe ud.

En af de ting som skræmmer mig er når Rotary fortæller os, at vi skal forberede os på hvordan det bliver når vi kommer hjem. De siger at det føles som om intet har forandret sig, og at tiden blot er gået i stå i den tid vi har været væk, men at vi har forandret os så meget……så passer jeg så stadig ind iblandt vennerne, familien osv. hvis så meget alligevel har forandret sig?                     
Den sidste måned har jeg brugt på at sige farvel til det hele hernede, familierne, vennerne, kulturen osv. På den ene side ser jeg en smule frem til at komme hjem så jeg kan se familie og venner igen, og jeg ser utroligt meget frem til dansk mad og det kommet nok til at lyde mærkelige, men jeg ser også frem til vinter, hvor der bliver koldt og vi muligvis får sne. Men på den anden side ville jeg ønske, at jeg havde 2 uger hjemme og så var det tilbage til Australien, men sådan er det ikke helt. Det gør mig trist, at jeg ikke ved hvornår jeg kommer tilbage til Australien, og at jeg skal sige farvel til alle de mennesker som jeg holder utroligt meget af. Det er specielt mine familier og venner jeg er ked af at skulle sige farvel til. Det er som om den boble jeg har været i de sidste år, som er fyldt med rejser, fantastiske mennesker, en fed kultur og varmt vejr er ved at briste sammen med mit australske liv.

Men vi ses snart Danmark whether I like it or not!