Min første ferieuge

Det er utroligt, at jeg allerede har været her i 2 måneder, og at jeg allerede har min første ferie.

Australiens skolekalender er anderledes i forhold til den danske. I Australien har de 4 semestre. Første semester er fra slutningen af januar til slutningen af marts. Andet semester er fra starten af april til midten af juni. Tredje semester er fra starten af juli til midten af september. Fjerde semester fra starten af oktober til slutningen af november.

Fordi jeg går på privat skole, har jeg mere ferie end eleverne på de statsejede skoler. De her et udtryk her der hedder: ”The more you pay the less they stay!” Selvom folk synes det er åndssvagt, at vi har mere ferie end statsskolerne, så synes jeg det er fedt! MERE FERIE TIL MIG :-)

Min ferie slutter den 5. oktober, hvilket vil sige at jeg har lidt over 2 ugers ferie WUHU!

Min sidste skoledag for semesteret var den 15. september, hvor jeg havde skole indtil klokken 12.50. Der var ikke nogle store planer for dagen ud over en house riff-off. På min skole er vi delt op i 4 forskellige huse. Jeg er i Speranza – det blå hus, og på den sidste skoledag er der altid konkurrencer mellem de forskellige huse. Denne gang var det en sangkonkurrence. Hvert hus skulle synge en sang og to dommere skulle vælge en vinder. Vi sang ”Oh happy day” og lad mig bare sige at vi ikke kom i top 3 – så kan I selv regne ud hvordan det gik.

For at fejre at vi havde ferie, og fordi Grand Central åbnede den første del af det nye shopping center skulle vi selvfølgelig ned og tjekke det ud. Jeg havde i løbet af ugen aftalt med Kate, at vi sammen skulle gå der ned og shoppe, og inden vi fik fri skrev jeg en SMS til hende for at aftale hvor vi skulle mødes.

Efter at have ventet i 10 minutter ringede jeg til hende for finde ud af, hvor hun var, og som den ”fantastiske” ven hun er, havde hun glemt mig. Jeg nåede heldigvis at fange hende inden hun nåede der ned, og hun var pinlig berørt og begyndte nærmest at græde da jeg fandt dem. Hun havde det så dårlig med at have glemt mig, hvilket hun også burde! Jeg blev hentet klokken 3.45 efter at have købt min egen fødselsdagsgave – et par hvide converse :-)

På min første officielle feriedag fredag den 16. tog jeg med min værtsmor ned til St. Lukes kirke for at hjælpe til. For at fejre Carnival of Flowers havde kirken lavet sit eget lille marked. Foran kirken blev der solgt planter. Inde i selve kirken udstillede de alverdens blomsterdekorationer og havde live musik, og i bygningen bag kirken var der forskellige boder. Vi var en flok frivillige fra kirken, der solgte genbrugstøj til billige penge for at samle penge ind til folk i Nepal. Derudover var der andre forskellige boder med halstørklæder, smykker, træskulpturer og en masse andet. Markedet var fra fredag den 16. til onsdag den 21.

Trish havde skrevet sig på til at hjælpe: fredag, lørdag, mandag, onsdag og torsdag med at rydde op.

Trish og jeg begyndte vores arbejde klokken 11 og sluttede klokken 2. Der blev solgt en del, og selv jeg som har problemer med deres mønter formåede at sælge noget. 

Efter vores vagt fra ovre, tog vi hjem, så jeg kunne pakke til min Rotary camp, som jeg skrev om i mit tidligere indlæg.

Mandag den 19. lavede jeg absolut ingenting. Jeg var så træt efter campen, at jeg sov indtil klokken 12, men da Trish var ved St. Lukes indtil klokken 2, var det intet problem.

Jeg havde Rotary møde den aften og på vej ud mødte vi David – en af Rotary medlemmerne. Steve og David lavede en aftale om, at jeg skulle med David og hans kone ud på deres farm tirsdag.

Tirsdag skulle jeg op klokken 6, fordi jeg blev hentet af David og Jeannette klokken 7. Vi skulle køre i 1,5 timer for at komme til deres farm. Jeg havde taget ekstra tøj, et par gummistøvler, som jeg havde lånt af min værtsmor, en masse vand og en hat, som jeg havde lånt af min værtsfar. Vi kørte fra Toowoomba til Dalby, hvor vi fik morgenmad på The Coffee Club. Vi fik en god morgenmad og kørte en halv time mere for at komme ud til en MEGET lille by Macalister. 

Det første jeg så, da vi kørte ned til deres farm var 3 vilde kænguruer, da stod på deres mark. Vi var derude ved 9-tiden og det sjove begyndte med det samme. De har et stort morbær træ med en masse bær. Vi plukkede to bøtter med mulberries som jeg fik lov til at tage med hjem. 

Derefter vi jeg lov til at køre på deres quad – crosser. Jeg kørte et par ture rundt på deres grusvej og formåede ikke at blive mudret til. 

David viste mig rundt på farmen, og jeg så alle hans maskiner. Vi kørte en tur i hans John Deere traktor så han kunne vise mig, at den selv kunne køre. Han viste mig også hans 70 år gamle traktor. Han startede den, og vi stod med høreværn på fordi motoren larmede så meget. Han sagde til mig, at vi skulle køre en tur på den og halvvejs rundt om laden hoppede han til side, så jeg kunne køre. Den var besværlig at køre, fordi den var så svær at styre, men jeg kørte ikke ind i noget. 

Efterfølgende plukkede jeg ærter og appelsiner til at tage med hjem. 

Det var utroligt mudret......

Mit outfit :-)

Det mest sindssyge jeg gjorde, var da David spurgte om jeg havde lyst til at skyde lerduer. Jeg var lidt overrasket, men jeg sagde ja for hvorfor ikke – der var alligevel ingen naboer i nærheden, så der var ingen jeg kunne ramme. 2 skud var nok for mig. Jeg ramte ikke lerduerne, og heldigvis kom ingen til skade.

Bagefter var det frokost tid. Vi lavede nogle sandwich og sad på deres terrasse for at nyde dem. Vi pakkede bilen ved 2-tiden, og efter at have kørte næsten alle køretøjer på farmen synes David, at jeg skulle prøve at køre deres bil. Jeg kørte rundt om laden og ramte intet – det var min første køretime! På vej hjem mødtes vi med nogle af deres venner på The Coffee Club i Dalby igen og kørte bag efter hjem til Toowoomba. Da det var Carnival of Flowers ugen kørte vi omkring Laurel Bank Park for at se alle blomsterne. Årets tema for parken var musik. Jeg var hjemme igen ved 5-tiden efter en meget lang men oplevelsesrig dag.

ABBA, The Beatles, Michael Jackson og det hele…

Gæt et dyr!

Uh la la Paris

Onsdag sov jeg til klokken 8, hvilket var rart! Jeg havde lavet en aftale med Trish om at hjælpe til ved kirken igen. Vi havde igen en vagt fra 11-2 så vi kørte hjemmefra 10.40. Da onsdag var den sidste dag var det meste på tilbud, så vi solgte en del. Da det hele var ovre fandt vi ud af at boden på 6 dage havde solgt for over $1600 (mere en 8000 danske kroner). Efter vi var færdige ved kirken kørte vi til Grand Central for at shoppe. Jeg købte vegemite pyjamasbukser, et par jeans og en jakke – så jeg var meget glad :-)

Ugen forinden var jeg blevet inviteret til en afskedsfest for den franske udvekslingsstudent Joana, som var kommet nogle dage inden jeg kom til Toowoomba. Joana skulle kun være her i to måneder, og den tid var allerede gået. Hun boede sammen med en anden pige fra min skole, så festen var hos dem. Festen var klokken 5, så jeg kunne lige nå at komme hjem og klæde om inden vi skulle afsted igen, men inden vi kunne komme hjem, skulle vi omkring supermarkedet så jeg kunne købe et kort og Danish Pastry, som de faktisk sælger hos det lokale supermarked. Vi var 10 piger samlet for at sige farvel til Joana. Til forret fik vi chips, til hovedret fik BBQ-burgers og til dessert fik vi en regnbuekage, som Joana selv havde bagt. Det var en god aften, og en god måde at sige farvel til Joana. Jeg kommer til at savne ikke at være den eneste underlige udvekslingsstudent.

Selfie med Gen – denne gang uden selfiestang

Fransk og dansk

Torsdag tog Blake, Trish og jeg tilbage til St. Lukes for at hjælpe med at rydde op. Vi var en flok, så det gik hurtigt. Efter en halv time var vi færdige og vi kunne køre igen. Inden det skulle Trish dog lige kigge på planterne, der var på tilbud, og selvfølgelig købte hun et par stykker. Efterfølgende kørte vi ud til nogle af haverne der var med i havekonkurrencen. Hvert år, når det er Carnival of Flowers ugen, er der en stor konkurrence for alle haverne. Hvis man deltager i konkurrencen kommer et hold dommere ud til haven for at give den point. Der er forskellige kategorier fx stor have, lille have, forhave, baghave osv. Der er mange kategorier og derfor mange vindere. Man kan komme ind og se de forskellige vindere gratis, og den lokale avis sender et kort ud når man køber deres avis.

Vi tog ud for at se The Grand Champion, der virkelig ikke vare noget at råbe hurra for. Det var en meget lille forhave, som jeg ærligtalt ikke kunne forstå vandt, men sådan var det altså.

Vi kørte hjem for at droppe Blake af og for at smøre en madpakke. Vi mødtes med Steve i Queens park, hvor vi spiste vores frokost. Picnic i Queens park! Vi gik rundt for at se de utroligt smukke blomster.

Vi kørte hjem for at droppe Blake af og for at smøre en madpakke. Vi mødtes med Steve i Queens park, hvor vi spiste vores frokost. Picnic i Queens park! Vi gik rundt for at se de utroligt smukke blomster.

Eftersom Steve skulle tilbage på arbejde, tog Trish og jeg ud for at se nogle flere haver.

Ud over vinderhaverne kan man også komme ud for at se udstillingshaver – haver der er for gode til at være med i konkurrencen. I år var der 5 forskellige udstillingshaver og min Rotary klub stod for at sælge billetter til en af dem. Pengene går ubeskåret til et godt formål. Vi betale de 12 dollar (60 kr) for at komme ud for at se alle 5 haver. Vi så to af udstillingshaverne torsdag og planlagde at tage ud og se de tre sidste fredag, fordi de var tæt på huset. I High Fields har de den mest utrolige have, der burde have vundet det hele. De har et vandfald, et kort over Australien og en masse andet.

Vi havde en kaffepause i Highfields og kørte ind for at se The Danish Flower Art shop. Jeg har længe ville se hvad det var, og jeg blev endnu mere spændt, da Trish fortalte mig at den faktisk var ejet af danskere. Jeg følte mig hjemme med det samme, da jeg så de danske flag og det blev endnu bedre, da jeg fik lov til at snakke dansk igen med ejeren!!

Fredag morgen tog vi ud for at se de tre sidste haver. Vi kom hjem igen lidt inden frokost og så var det tid til at slappe af. Jeg havde en aftale med min counsellor Tim, der skulle komme og hente mig klokken 3. Vi skulle ud og hjælpe til ved haven Rotary stod for. Der var ikke mange mennesker og ikke rigtigt noget at lave så Tim og jeg stod bare og kiggede. Vi stod ved udgangen og når folk gik forbi sagde de flot have. Tim svarede med tak. På den måde tog han æren for haven, hvilket jeg fandt utroligt morsomt for lige pt har han ingen have, da de er ved at bygge hus. Efter at have lavet absolut ingenting i en time, kørte vi til Tim og Terris nye næsten færdige hus. Vi mødtes med Terri, og jeg fik en rundtur i huset. Jeg var hjemme igen klokken 5.30 hvor vi fik tidlig aftensmad, for den aften skulle vi nemlig til Empire Teater for at se den lokale produktion af Grease. Jeg ELSKER Grease så selvfølgelig nød jeg hvert eneste sekund af det. Efterfølgende gik vi downtown for at få en kop varm kakao.

Lørdag skulle jeg tidligt op igen for Steve, Trish og jeg kørte til Gold Coast. Turen tager normalt to timer, men da Steve tog en detour og der var meget trafik tog turen tre timer. Vi kørte til Coolangatta, hvor vi gik til Rainbow Bay for at spise frokost på surf-klubben. Selvfølgelig skulle vi have fish&chips, og vi havde den bedste plads på terrassen helt ud til vandet, så det blev ikke bedre!

Steve og Trish 

Efter frokost gik vi på til fyrtårnet – også kaldet point danger. Point Danger er kaptajn Hooks værk, og punktet ligger på grænsen mellem New South Wales og Queensland. Jeg stod med et ben i hver stat! 

Fyrtårnet

Fyrtårnets midte

Supermodellen Steve 

Et ben i Queensland – et ben i New South Wales

Kæmpe firben og kalkun…..vi så lidt af hvert

Man skulle nærmest tro de havde besluttet sig for at kopiere San Fransisco

På toppen kunne vi se ud i vandet. En masse mennesker stod og kiggede ud for at se hvaler. En gruppe hvaler sprang op af vandet, men uheldigvis fik jeg ikke billeder af deres hop.

HVALER!!

Da vi kom ned til bilen kørte vi til Surfers Paradise, men inden kørte vi på Hedges Avenue, Mermaid Beach – vejen med huse for over 20 millioner dollar. Da vi kom til Surfers Paradise parkerede vi i et parkeringshus ikke langt fra stranden. Vi gik ned til Surfers Paradise skiltet, og jeg fik et par billeder. 

Der til og ikke længere! Det var pisse koldt

Trish var utroligt uheldig for, da hun ville pege på skiltet, sked en måge på hendes hånd. Jeg var ved at dø af grin. 

Vi smed skoene og gik ned på selve stranden. Jeg soppede mine fødder i vandet, men det var pissekoldt så jeg hoppede ikke i. Vi skyllede vores fødder ved bruserne der er på stranden og Trish havde igen et lille uheld. Hun havde ikke set at bruseren sad højt oppe, så hun tændte den bare og blev på den måde gennemblødt.

Vi gik tilbage til nogle af butikkerne og Trish ringede til Joy. Tilbage i parkeringsparken kunne vi ikke komme ud fordi vores billet meldte fejl. Vi sad i bilen i 10 minutter og ventede på hjælp, og vi kom heldigvis ud – endda gratis! Vi boede hos Joy og Jeff i deres hus ved Paradise Point. De har tre døtre og lige pt bor 2 af dem stadig hjemme, så jeg mødte også dem. Vi fik Thai til aftensmad, og Jeff og Steve synes noget af det var stærkt, men jeg havde ingen problemer, så vi konkluderede at de var nogle tøser.

Søndag morgen efter morgenmad tog Steve og jeg ud for at sejle i kano i kanalen, der er tæt på Joy og Jeffs hus. Det var en varm morgen, så det var dejligt at komme ud på det kolde vand og køle lidt ned. 

Ømme arme og det hele!

Ømme arme og det hele!

Efterfølgende tog vi til Harbour Town – et outlet shoppingcenter. Jeg købte ingenting, men de andre gjorde nogle gode køb. Efter at have fået frokost kørte vi hjem. Inden vi forlod Gold Coast kørte vi omkring Sovereign – en ø med SINDSYGT dyre huse!

Huse på denne størrelse hele vejen igennem. 

Jeg sov det meste af vejen hjem, så jeg så ikke så meget. Da vi kom til Toowoomba steg vi ud af bilen i shorts og t-shirt, hvilket var en dårlig beslutning for det var skide koldt!

Det var min første ferieuge. Jeg troede ikke at jeg skulle lave det helt store, men hver dag har jeg oplevet noget nyt! Ferie er det bedste!