lørdag den 25. februar 2017

Graduation dinner

Den 11. februar var jeg inviteret til en middag for alle rebounds – de udvekslingsstudenter som kom hjem fra deres udvekslingsår i januar. Det var en middag for at fejre, at de var kommet sikkert hjem og havde haft et godt år. Middagen foregik i Beenleigh Club i Brisbane - hvis I har en god hukommelse kan I måske huske at jeg havde været der 2 gange før dengang jeg brugte nogle dage sammen med Isadora.


Det var først meningen at jeg skulle derned sammen med min værtsfamilie, men de tøvede lidt og ville faktisk kun med fordi jeg ikke skulle være alene. Det hele hjalp lidt, da jeg fik en besked fra Karina og jeg ville have et lift derned. Jeg takkede ja! Jeg tror mine værtsforældre var ekstremt lettede.

Karina kom og hentede mig klokken 14, og så kørte vi imod Brisbane. Karinas forældre bor en halvtimes kørsel fra Beenleigh Club, så hun skulle overnatte ved dem. Jeg havde fået tilbuddet om at blive hos dem natten over, men jeg takkede nej, da jeg hellere ville tilbage til Toowoomba sammen med Laura – udvekslingsstudent fra Toowoomba som var i Schweiz.

Vi kørte ned til Karinas forældre i en dejlig kold bil. Da vi forlod T-Wombs var der 40 grader udenfor, og da vi kom ned i dalen til Gatton var temperaturen oppe på 43. Da vi ramte Karinas forældres hus og stod ud af bilen var det som at gå ind i en mur af varme. Vi skyndte os ind i huset, hvor der var aircondition. Karina hav mig en lille rundtur i sine forældres have og vi gjorde os klar til at køre derfra klokken 18. Vi skulle nemlig være der til klokken 18.30, hvor det hele begyndte.


Det var omkring 50 mennekser samlet – Rotary folk, os inbounds, rebounds og forældre.
Der var 12 inbounds, og nu tænker i nok vent lige i var da kun 11 sidste gang, men det er fordi vi har fået en ny udvekslingsstudent – Milena fra Ecuador. OG JA DET UDTALES PRÆCIST SOM MIT UDOVER AT DET ER A I SLUTNINGEN I STEDET FOR E OG DET ER VILDT IRRETERENDE. Dette skyldes at Sydamerika (ikke Brasilien) og Australien sender ud i januar/februar og resten af verden sender ud i juli/august. Så vi er ny 11 oldies og 1 newbie.

Der var 10 rebounds som tog til følgende lande:
-       Sam: Taiwan
-       Casey: Danmark
-       Laura: Schweiz
-       Isabel: Brasilien
-       Annalee: Brasilien
-       Felicity: Belgien
-      Jacqueline: Schweiz
-       Kate: Sverige
-       Katie: Frankrig
-       Lachlan: Tyskland

Vi startede med at sætte os ned for at spise hovedret. Der var 3 forskellige retter, så folk kunne bytte hvis de ikke kunne lide hvad de fik. Jeg fik 3 stykker fantastisk lam med kartoffelmos og grønsager. Alle inbounds sad ved et bord sammen, men det var lidt klemt, da det kun var beregnet til 8 personer.
Efter hovedretten holdte Casey, som var i Danmark, en præsentation om hendes udvekslingsår. Det var en virkelig god præsentation og jeg grinte op til flere gange når hun fortalte om Danmark – da alt hun sagde var sandt. Det er lidt pinligt men hendes dansk er bedre end mit, og hun har kun været i Danmark i et år, men vi snakkede hvertfald sammen på dansk og vi forstod hinanden hvilket var vigtigt!


Efter Caseys præsentation fik vi dessert. Endnu engang var der forskellige desserter. Jeg fik maccarons med creme i der alle smagte forskelligt. 
Vi havde en lille pause hvor jeg fik snakket med nogle af reboundsene om deres år. Det var fantastisk at høre om deres oplevelser i Europa. Jeg ville ønske jeg havde haft længere tid til at snakke med dem, men de må vente til næste gang jeg ser dem. 




Efter vores lille pause holdte Isabel, som var i Brasilien et oplæg om hendes år. Det var utroligt at se hvor rørt hun blev, da hun snakkede om hendes venner og familie i Brasilien, og det bedste var at jeg kunne relatere til det.

Efterfølgende holdte David Bray – den næste YEP-chair en tale om udvekslingsstudenterne og hvor meget han glædede sig til at komme til at arbejde med udveksling.
Han introducerede Doug St. Clair – distrikts guvernøren, som også holdte en tal om udveksling og hvilken betydning det har. Derefter blev reboundsene kaldt op en efter en for at modtage et diplom for at vise at de har gennemført deres udvekslingssår.



Alle os udvekslingsstudenter tog et billede sammen efterfølgende. Vi gik ud på terrassen for at tage et billede og blev derudover indtil det var tid til at tage hjem.




I bilen hjem sammen med Laura og hendes mor fik vi snakket til om Lauras oplevelser, og jeg fik arrangeret at hun skulle komme til Rotary møde dagen efter og holde sin præsentation dagen efter. Vi aftalte også at vi skulle mødes i Laurel Bank Park om søndagen, så vi kunne snakke. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar