Wildlife spotting

En ting jeg fuldstændig har glemt at nævne, men som stadig har taget op noget af min tid, var min tur ud for at finde det australske dyreliv. Og når jeg siger dyreliv, så mener jeg ikke de dyr du kan se i en zoologisk have, men de dyr du tager ud i naturen for at se.

En halvtime efter Wendy og jeg kom hjem fra vores tur til Brisbane, hvor vi tog til lufthavnen for at sige farvel til alle outbounds, blev jeg hentet af Mark Weaver og hans kone Leonie. Jeg havde aftalt med dem, at jeg skulle med dem ud på en køretur for at se på det australske dyreliv.

Jeg blev hentet klokken 15.30, hvorefter vi kørte til High fields, hvor de bor. Efter at have hentet noget hjemme ved dem kørte vi til Cooby Dam, hvor vi gik en lille tur. Det var meningen at vi skulle se nogle specielle ænder man ikke kan se andre steder, men da det var så varmt var der ikke meget vand i dammen, hvilket betød at der ikke var nogle ænder at se. 

Derefter kørte vi til Crows Nest Falls, hvor vi fik eftermiddagskaffe på en parkeringsplads. Leonie havde bagt en kage, som vi fik sammen med en kold drik. Vi kørte rundt i Crows Nest Nationalpark for at kigge på dyr, men vi så kun en enkelt Wallaby, hvilket Mark var utroligt skuffet over. Vi kørte på en fantastisk grusvej, som vi ikke havde nogen som helst anelse om hvor førte hen. Præcis som jeg elsker det! Da vi ikke kunne se nogle dyr kørte vi videre….

Vi kørte over en dæmning, hvor Mark sagde at der plejede at være mange dyr, men da vi kom der var der ingen. Jeg tror alle dyrene flygtede, da rygtet spredte sig at jeg var på udkig efter dem.....

Når du kan vil se noget, så er det der aldrig, men så snart du er væk, så dukker de op.

Jeg så dog den smukkeste udsigt og fik nogle fantastiske billeder.

Da vi kørte derfra var det så småt ved at blive mørkt, hvilket kun var godt for os, da det betød at dyrene var ved at komme frem. Efter dæmningen kørte vi til Ravenbourne, hvor vi fandt et lille bord, hvor vi kunne sidde og spise aftensmad. Leonie havde smurt en masse sandwiches med forskelligt pålæg og havde puttet det hele i en lille picnickurv, så vi rigtigt kunne lade som om vi var på picnic. Vi var dog så uheldige at det begyndte at blæse op og regne, da vi havde fundet vores mad frem, så vi måtte tilbage i bilen og finde et sted, der var overdækket. Efter vi havde spist vores fantastiske aftenmad (no joke) gik vi en lille tur rundt i området. 

Der så vi de mest ulækre frøer jeg nogensinde har set – de såkaldt Canetoads. De er en kæmpe udgave af frøer og så er de MEGA giftige. SÅ HOLD DIG FRA DEM. 

Jeg fik også muligheden for at bruge min pandelampe for første gang. 

Da vi kom ud af skoven kørte vi ad Seventeen Miles Road, som er en hyggelig grusvej som jeg gætter på er 17 miles (jeg ved ikke hvorfor den hedder det, da de ikke bruger miles)

Da vi kørte ad en lille vej på vej tilbage til Toowoomba, så jeg dagens højdepunkt. MIN FØRSTE DINGO! Og nu skal i ikke komme og sige at i ikke ved hvad en dingo er. GOOGLE DET!!! Jeg var sååå glad.

De kørte mig tilbage til Toowoomba, så jeg var hjemme klokken 22, efter en MEGET lang dag.

Dagens køretur: