torsdag den 24. november 2016

Rotary Barbecue

Min 2. værtsfar Steve står for barbecue vognen og arrangementer, hvor vi skal lave mad. Jeg har indtil videre deltaget i 4 arrangementer.

Vi blev spurgt om vi ville servere mad til et K9 frisbee event, hvor hunde skulle gribe frisbee’s i en konkurrence. Avisen sagde, at der ville være 70 hunde, men da vi kom derud, var der ikke engang 10 hunde i konkurrencen. Vi skulle servere mad over to dage – frokost og aftenmad den første dag og morgenmad og frokost den anden dag. Steve vidste i starten ikke helt om han skulle sige ja, men han troede vi kunne tjene på drikkevarerne. Det vidste sig at vi kun skulle servere 5 sandwichens og 9 hotdogs. VI VAR IKKE IMPONEREDE! Jeg var kun med til at servere de to frokoster for der skete ærligtalt intet.
Midnight Basketball er et arrangement for unge, der er i pengeproblemer. Det varer 8 uger to gange om året, hvor de unge lærer at spille basketball og at være en del af en holdsport, samt får nye venskaber. 
Vi lavede hvad jeg synes var meget mad, men det forsvandt hurtigt!

Det er LØGn......

Der var 4 af os til at lave maden, og de frivillige der stod for arrangementet servede maden, så det behøvede vi ikke at bekymre os om. Da vi var færdige og havde pakket sammen blev vi kaldt indenfor. Jeg var lidt forvirret over hvad der foregik, men vi blev kaldt ind for få en applaus.















Dette var en fredag aften. Lørdag morgen var det på dupperne igen. Jeg havde sat alarmen til 5, hvilket var virkelig ulækkert. Jeg nåede ikke engang at få morgenmad inden vi skulle ud af døren. Vi kørte hjemmefra klokken 5.30 for at være i Highfields til klokken 6. 






















Vi blev mødt derude af David, ham hvis farm jeg besøgte, og Elizabeth, min næste værtsmor. Chris Clark - klubbens sekretær mødte senere. 


Vi var blevet bestilt til at lave 150 burgers, men i de 4 timer vi var der, solgte vi kun omkring 100. Begivenheden hed MS swimathon – en svømmekonkurrence, hvor hold af 12 har en 12 timers konkurrence, hvor de samler ind til MS - Multipel Sklerose.
Jeg stod for at tage imod penge, hvilket jeg synes for vildt dumt for jeg fatter stadig ikke helt deres penge, og det var ALT for tidligt til hovedregning! Men jeg klarede det!!!! Jeg fik snakket med mange forskellige mennesker, hvilket var fantastisk! Det værste ved det var at vi blev angrebet af en million aggressive fluer.

På billedet er David i den blå trøje og Steve i den lilla. Samt Elizabeth og jeg.

Afsked til 12. årgang

Der var kun 8 skoleuger af 4 semester og den tid er allerede forsvundet!
Forige uge var den sidste uge for 12. årgang, så den blev brugt på at fejre dem. I den uge havde alle i 11. årgang eksamener, men der var stadig tid til at fejre 12´erne.
Torsdag holdte vores PC high-tea for de to piger fra 12. årgang. Alle medbragte enten kager, kiks, frugt eller noget andet. Jeg medbragte havregrynskugler, som de alle elskede. En af de andre piger som også forlader samt de to 12´ere fik alle sammen et plastik diadem, da de selvfølgelig skulle føle sig som prinsesser, men den anden pige kom ikke, så jeg i stedet for æren af at være prinsesse for en dag. WUHU!


Torsdag aften tog jeg sammen med Sandra til gudstjeneste for Year 12. Da jeg tog afsted med en lærer, sad jeg selvfølgelig mellem alle lærerne, hvilket var ret så akavet! Jeg fik nogle mærkelige blikke og nogle mærkelige kommentarer, blandet begyndte min kemi lærer at snakke eksamen med mig! KVINDEMENNEKSE STOP!! INGEN EKSAMENS SNAK UDENFOR SKOLETID!!!!


Vi bad og klappede og bad og klappede noget mere. Det var godt, også selvom jeg ikke er katolsk, og det var en god måde for 12´erne, at få en katolsk afrunding på deres skoledage.

Fredag skulle jeg kun være i skole til klokken 1. Alle pigerne på hele skolen tog til Empire – teateret i byen, for at have en afsluttende forsamling. Der blev uddelt priser til 12. årgang for alt fra topkarakter i de forskellige fag til hvem, der har udvist mest ”serviam” i deres skoletid. Derudover blev skolens nye ”kaptajn” for 2017 også udråbt, hvilket var højdepunktet for aftenen for min ven Kate var en af de 4 muligheder, men for at være ærlig tror jeg hun er glad for at det ikke blev hende. Efter skole blev jeg hentet af Wendy som kørte os ned i byen, hvor vi skulle mødes med Steve til frokost.


Fredag aften tog jeg til formal med min værtsmor. Formal er ligesom prom i USA og galla i Danmark. Det kom lidt ud af det blå, da jeg foreslog, at vi tog ned for at se de fede biler og de smukke kjoler. Vi stod der i lidt over en time, hvilket var længere end vi regnede med. Der var nogle utrolige kjoler og nogle jeg var knap så vild med fx kom en pige i en neon gul kjole – den var FORFÆRDELIG! Da vi kom hjem fik vi en meget sen aftensmad, mens vi diskuterede kjolerne.

Det var sidste gang vi så 12. årgang. Jeg ønsker dem held og lykke i fremtiden!
At de forlod skolen betød også at vi var de "store" nu! Det var der nogle af pigerne som så meget frem til......blandt andet mig!