Ride the range

Ride the range er et cykelløb, som finder sted her i Toowoomba. Folk kommer fra nær og fjern for at deltage, og de penge der bliver samlet sammen går til Australian Rotary Health Projects. Ud fra dette kan i nok godt regne ud at cykelløbet er arrangeret af Rotary - min Rotary klub for at være præcis. 

Ride the Range blev afholdt for første gang i 2011, så i år havde arrangementet 7 års jubilæum. Cykelløbet blev i år afholdt den 26. marts.

Der er i alt 4 forskellige cykeldistancer:

-       The Nifty Fifth (58 km)

-       The 85 (88km)

-       The Classic (112km)

-       The 100 mile (164km)

Navnet Ride the Range indikerer at cykelrytterne skulle gøre ned af bjerget og nogle cykelryttere er så heldige at få fornøjelsen af at cykle hele vejen op igen, det kommer dog an på hvilken rute man tager.

I år deltog 452 mennesker, hvilket var et godt nummer, men vi havde alligevel alle sammen håbet på, at vi ville ramme 500. Overraskende nok valgte de fleste af rytterne at tage turen på 112km. 

Selvom cykelløbet først var om søndagen, så tog det alligevel en del forberedelse optil dagen. Mange timer blev brugt på denne begivenhed, så alle håbede på at det ville gå godt.

Lørdag skulle min værtsmor Nicky og jeg begge møde op ved Picnic Point klokken 12 for at registrere cykelrytterne. Vi skulle kunne være der i 2 timer, men i den tid fik vi en del ryttere igennem, og vi fik en god snak med mange af dem. Til at svare på de spørgsmål, som vi ikke kunne svare på, var Event gruppen. Event gruppen er tre damer, som står for mange begivenheder over hele T-Woombs. De tre damer har hjulpet til med RTR i de syv år, det har eksisteret. Udover de tre damer, så var også en af damernes lille søn Matt der. Han ”hjalp” Nicky og jeg med at give rytternes numre ud. Han var så sød og han kunne tydeligvis godt lide mig, for han gav mig en krammer, da vi kørte hjem. 

Søndag skulle jeg var ved Picnic Point klokken 9, men min alarm gik ikke, så jeg vågende klokken 9 og gik i panik. Jeg gjorde mig klar på rekordtid, og jeg stod ved Picnic point klokken 9.20, hvordan det lykkedes mig, er jeg ikke helt klar over, men jeg gjorde det.

Heldigvis var ingen af cykelrytterne kommet tilbage, så jeg kunne alligevel ikke gøre noget.  Event koordinatoren, som er lederen af Event gruppen, var ret sur, da jeg kom, men jeg tog det ikke så tungt for jeg kunne ikke gøre noget ved det, og jeg troede bare hun var stresset.

De første ryttere kom ind over målstrengen klokken 10, og der begyndte mit arbejde. Jeg skulle uddele madbilletter til rytterne, når de kom ind over målstrengen. Mad billetten var med i de $80 rytterne havde betalt, da de registrerede sig, og for den billet kunne de få en drik og en burger fra Rotary vognen. Jeg fik det gode job, for alle blev glade, da jeg fortalte dem hvad det var.  

Bussen med rytterne, der havde cykelrytterne fra Nifty fifty kom ind lidt over 10, og jeg fik givet dem alle sammen deres madbilletter.  Der var en konstant strøm af cykelryttere hele dagen. De fleste var venlige og blev super glade da jeg fortalte dem at de kunne få en ”gratis” burger og drik, men det skete da også at der kom folk ind som var fuldstændig udkørte og sure.

I løbet af dagen uddelte jeg 334 mad billetter, så jeg vi snakket med RIGTIG mange mennesker. Jeg stod op fra klokken 9 til klokken 14, så jeg havde ondt i mine ben da jeg var færdig, men jeg synes ikke jeg kunne brokke mig, da jeg ikke lige havde cykel 58-164 km.

Jeg havde ikke tænkt over at tage solcreme, men da der var 30 grader udenfor, så var det dumt. Heldigvis reddede Tim mig, da han kom med en bøtte solcreme. Det var dog allerede for sent for da jeg kom hjem kunne jeg tydeligt se hvor min trøje gik til. 

 

Da det hele var ovre kom Jo, event koordinatoren op til mig og undskyldte over sin opførsel den morgen. Det var sødt af hende at undskylde, men det var ikke noget problem. 

Det var meningen at Nicky skulle komme og hente mig, da det hele var færdigt, men jeg kørte i stedet hjem med Steve (min første værtsfar). 

Så snart jeg får fat i flere billeder fra dagen, så poster jeg dem under dette oplæg, så hold øjne og øre åbne. 

Verdens bedste hjemmelavede is, en god nyhed og International Women’s day

Det kommer nok ikke bag på jer, når jeg fortæller jer at de fejrer International Women’s Day på en pigeskole, og især ikke når jeg fortæller jer, at rektoren på skolen også er en dame. Det hele giver pludselig mening ikke!

I ugerne op til IWD havde der været en konkurrence i PC. Hver PC fik et papir man kunne udfylde, og hvis man deltog og fik svarene korrekt, kunne man vinde is.

Selvom is generelt er fantastisk, så var det her EKSTRA specielt, for det var ikke bare hvilken som helst is, det var is lavet med flydende nitrogen. Papirerne, som skulle udfyldes, omhandlede kvinder i naturvidenskab. Vi fik i alt tre stykker papir over 2 uger, som hver havde fire eller fem kvinder der havde noget med naturvidenskab at gøre. Man skulle svare på spørgsmålene: Hvem er hun, hvad er hun opfundet og hvordan har hendes opfindelse påvirket vores samfund.

Da jeg har 2 ”fritimer” (næsten) hver eneste dag, så påtog jeg mig jobbet og udfyldte de 3 sider.

Og en uge senere fik vi nyheden, at vi havde vundet konkurrencen.

 VI VAAANNDT!!!!

Det betød, at vi fik lov til at lave is med flydende nitrogen. Vi valgte jordbær og nutella som vores smage. Så en frokost mødtes vi med en af naturfagslærerne og så ham lave isen. Vi fik endda lov til at prøve. Det var så vildt!!

I Engelsk havde vi også brugt meget tid på feminisme, som hænger godt sammen med IWD. Vi havde arbejdet med emnet: Kvinder og medier. Vi skulle under det emne skrive en opgave om feminisme har gjort sit arbejde og kæde det sammen med kvinder på tv. Jeg valgte at skrive om feminismen i Danmark og om de danske serier: borgen og forbrydelsen. Det var en oral (mundtlig) aflevering, hvilket betød at vi skulle præsentere den, men vi havde ikke nok tid, så jeg fik lov til at slippe. Og nu til den bedste del…… JEG FIK KARAKTEREN A-…… hvilket svarer til 12 med pil ned!!!!! JEG ER STADIG CHOKERET!!!!!!!!

Men International Women’s dag blev fejret på St. Ursulas College den 10. marts med en udvidet frokost.

Alle service grupperne på skolen havde en bod, hvor der blev solgt alverdens ting i frokostpausen. Interact havde selvfølgelig også en bod. De medlemmer, som havde muligheden, skulle bage brownies, som vi skulle sælge. Jeg købte to pakker med brownie mix og bagte hurtigt 30 brownies torsdag eftermiddag. 

På dagen kunne man få en brownie med is for kun $3. Det var et godt køb og RIGTIG mange piger og lærer købte det! Vi havde udsolgt inden frokost var ovre. Vi solgte brownies for $500 (2606 kr.).

Pengene gik ubeskåret til en organisation som vi i Interact havde valgt, hvilket denne gang var women for women.

Det er første gang jeg nogensinde har prøvet at fejre International Women’s Dag, men jeg kan da kun sige, at jeg fik noget godt ud af det.

Broncos vs cowboy

Den 10. marts tog jeg til en NRL kamp mellem Broncos og Cowboys. NRL er national rugby League, og er en ud af fire forskellige "football" typer her i Australien.

Der er:

- NRL (National Rugby League

- Australian Football Leauge (Aussie Rules)

- Super Rugby (Rugby Union)

- A-League (Soccer)

Broncos er et Brisbane hold og Cowboys er fra Townsville, en by i den nordlige del af Queensland. Folk havde inden kampen fortalt mig, at det ville blive en spændende kamp, da Broncos og Cowboys er tog virkelig gode hold, så det ville blive en intens kamp.

Bill hentede mig klokken 16, så jeg skulle skynde mig hjem fra skole og klæde om, men i Australien har de problemer med tiden (far du burde nok flytte til Australien) så den var lidt over 16, før han dukkede op. Køreturen plejer at tage omkring halvanden time, men da der var så meget trafik på grund af kampen tog lidt længere tid. Det føltes dog ikke som lang tid for Bill og jeg fik en god snak på vej derned.

Kampen begyndte klokken 19.05, så vi kørte direkte ind til Bills Brisbane kontor, hvor vi kunne parkere i en parkeringskælder. En af de andre ansatte stod ude foran og røg, så hun åbnede porten for os. Heldigvis skulle vi ikke gå ret langt for at komme til Suncorp Stadium, hvor kampen blev spillet, så vi var på ingen tid.

Da vi kom ind på stadionet købte vi noget mad – pomfritter, meat pies og sodavand for at være helt præcis og fandt vores pladser.

Da spillerene løb ind på var der fyrværkeri og flammer og det helt store show.

I begyndelsen af kampen forklarede Bill mig reglerne, men jeg fandt snart ud af det og i slutningen af første halvleg kendte jeg sporten ud og ind (næsten da).

Broncos maskot er en hest, så hver gang de scorede et try, kom en levende hest med rytter løbende ind på banen og publikum jublede. Der var 47.703 mennesker på station, så stemningen var vild!

Da første halvleg sluttede var stillingen 14-6, hvilket var meget godt for Broncos. Men så snart anden halvleg begyndte så gik det helt galt, og da slutfløjtet lød var stilling 20-20, hvilket betød, at de skulle ud i Golden Point, som er 2x 5 minutters kamp indtil et hold får point. Det var nogle intense minutter, men kampen endte med 20-21 til Cowboys.

 

Da kampen var færdig gik Bill og jeg tilbage til parkeringskælderen for at finde bilen og køre tilbage til Toowoomba.

Da vi kom op til kælderen virkede Bills kort ikke, så vi kunne ikke komme ind til bilen. Bill var ved at gå i panik, selvom han ikke ville indrømme det og blev ved med at scanne kortet, hvilket ikke hjalp.

I mens han var optaget med kortet, fandt jeg en lille port som jeg lige kunne snige mig igennem for at komme ind og åbne porten. Jeg smed min taske om på den anden side og sneg mig ind igennem hullet og åbnede porten og på den anden side stod en forvirret Bill. Da han opdagede at jeg stod på den anden side begyndte han at grine og kaldte mig en tyv, da jeg kunne bryde ind. (Hele min Rotary Klub havde hørt historen ved Rotary mødet mandagen efter og de grinte alle sammen af mig).

Efter et stop på en tankstation i udkanten af Brisbane var vi tilbage i Toowoomba omkring klokken 23.