Rotary konference - Dag 2

Lørdag

Dagen begyndte klokken 5.45, hvor vi skulle være oppe for at tage bad og gøre os klar til morgenmad, som var klokken 6.45. Inden morgenmad skulle bordene gøres rene og vi skulle sætte stolene op. Vi havde kun en halvtime til at spise morgenmad og gøre os klar i vores Rotary trøjer og blazer, inden vi skulle stå foran bussen. Busturen derind tog cirka 15 minutter. Vi hørte musik og havde en fest i bussen, for selvom det var tidligt, så kunne vi godt være friske.

Da vi ankom skulle vi skynde os op på scenen og få fat i flagene inden alle folk fandt deres pladser. Vi skulle nemlig gå ind med vores flag ved konferencen officiele åbning. 

Casey, som var udvekslingsstudent i Skagen, og jeg gik ind med det danske flag og jeg blev introduceret, som den danske udvekslingsstudent. De havde også mit navn på stor skærmen, men også det havde de stavet forkert. FLOT ROTARY FLOT!

Da vi alle var oppe på scenen fik vi at vide, at vi skulle synge den australske nationalsang, hvilket ingen af os var klar på, men efter mine mange Rotary møder kan jeg nu den australske nationalsang: Advance Australia fair, desuden havde de også teksten på storskærmen, så det var intet problem. 
Efterfølgende kunne vi gå ned fra scenen og indtil formiddagskaffe havde vi ”fri”.

Doug - distrikts præsidenten, ankom med stil

Vi fik taget billeder med Australia Lifeguard

Jeg gik med Heloise og kiggede på boderne, der var i rundt omkring. Vi fik snakket med en masse mennesker, hvilket var super godt. Da det var tid til formiddagskaffe skulle halvdelen af os male lillefingre, og resten skulle sælge tombola biletter. Heloise og jeg dannede et hold, og vi fik en lille bøtte til at putte penge i og en flaske neglelak og skulle gå rundt og putte neglelak på folks lillefingre.

Vi mødte Lachlan på vores tur rundt og han fandt os så morsomme, at han besluttede sig for at gå rundt med os, eller det var hvert fald det jeg sagde. Jeg tror han ville benægte, hvis I spurgte ham. Vi snakkede med forskellige mennesker på vores tur rundt og fik lagt neglelak på mange menneskers lillefingre. 

Grunden til at vi gjorde dette, var fordi at de i Indien, når børn bliver vaccineret, maler deres lillefinger negle enten lilla eller lyserød, så lægerne kan genkende dem. Vi kaldte kampagnen Polish for Polio, og os 5 hold af to personen fik i alt samlet $400 sammen. 

Som om vi ikke fik nok penge ud af dem med neglelakken, så fik Lachlan også solgte 5 hæfter fyldt med billetter.

Der blev solgt små hundehvalpe bamser ved en af boderne, og hvis man købte en blev pengene doneret til en Rotary støttet organisation for førerhunde. En af mændene, som vi havde snakket med på vores tur rundt, gav Heloise og jeg en af disse bamser, og vi syntes det var utroligt sødt, at han havde tænkt på os. Lachlan på den anden side, stod skuffet tilbage, da han ikke fik en, så han forsøgte ihærdigt på at stjæle vores.

Efter vores tur rundt fik vi lov til at tage noget at spise, så vi var alle glade. Da klokken ringede og konferencen begyndte igen, skulle alle os udvekslingsstudenter skynde os om bag scenen, da vi igen skulle op på scenen.

Denne gang var det fordi en tidligere udvekslingsstudent, som var i Ungarn i 2004-05, skulle holde en præsentation om hvad udveksling havde gjort for hende. Så vi skulle alle stå på en række i baggrunden og smile, mens hun holdte sin 20 minutters lange præsentation. 

Efterfølgende var det tid til frokost, hvor vi måtte tage lidt at spise, og så skulle vi ellers tilbage til centret. Men inden vi skulle afsted fik jeg en lille snak med Emma – værtssøster fra min første værtsfamilie, da hun er i RYLA – Rotary Youth Leaderships Awards.

Casey, Kate, Heloise og jeg halvt påklædte, men makeup og hår on point!

Efter frokost skulle vi tilbage til vores "lejligheder". Vi havde næsten 3 timer i vores lille lejlighed til at lave hvad vi havde lyst til og gøre os klar til aftenens formelle middag. 
Nogle gik til stranden, mens andre blev hjemme og tog en lur. Jeg blev hjemme, men jeg besluttede mig for ikke at sove, så jeg sad oppe og snakkede med Kate (Rebound - Sverige), da vi var de eneste, der var vågne.

Da alle kom tilbage fra stranden begyndte folk så småt at gøre sig klar. Pigerne ordnede hår og makeup, men vi var nødt til at holde pauser hele tiden for ikke at smelte. Rotarianerne fandt nogle snacks frem til os, så vi sad ned og spiste og snakkede, indtil folk begyndte at stresse over at blive klar.

Bussen kørte klokken 5.30, så vi var nødt til at være klar der. Det var en lejlighed til at have mine lange fine blå kjole på, så jeg var glad. Vi fik taget nogle billeder, inden vi skulle ombord på bussen igen. Vi havde en fest for at sige det mildt. Vi skrålede med på sangene i bussen og grinte til vi fik ondt i maven.

Da vi kom hen til konference centret var der allerede ved at være mange mennesker, men de var alle sammen forholdsvist godt oppe i alderen. Det første Wendy, YEP chairman, sagde til os da vi kom frem var: INGEN ALKOHOL TIL INBOUNDSENE!!! God måde at starte festen – med sodavand WUHU! Ej jeg tager pis på jer det var ikke et problem. Sodavand smager godt hehe!

Heloise

NEJ PAUL OG JEG ER IKKE KÆRESTER! 

Efter at have stået udenfor i en halvtime blev dørene åbnet til salen og vi kunne finde vores pladser. Der var over 30 borde med 10 mennesker ved hvert bord, så der var en del mennesker samlet. Man var delt op alt efter hvor man kom fra, så Laura og jeg sad ved et Toowoomba bord. Jeg havde ikke regnet med at der ikke ville være nogle fra vores klub, så da Errol og hans kone dukkede op var jeg ret chokeret. Men Laura og jeg fik snakket med folk fra de andre Rotary klubber i Toowoomba, hvilket var meget godt.

Vi startede med forret hvor der var to muligheder. Halvdelen ved bordet fik den ene ret og den anden halvdel fik den anden, og hvis man ikke kunne lide hvad man fik, kunne man bytte med sin sidemakker. Jeg var så heldig at sidde ved siden af Laura, så vi delte det meste af maden for at smage så meget som muligt. 

Til forret kunne man få:

- seared oksekød og asiatiske glas nudler med citrongræs dressing

- kammuslinger med grønne papaya salat og Yuzu perler

Jeg fik oksekødet og det var virkeligt godt!

Efter forret holdte Doug – distriktets præsident en lille tale om hans tid i distriktet og hvad han har fået ud af det.

Dernæst blev hovedretten serveret, og som ved forretten var der to forskellige:

- Lam marieneret i urter med med broccolini, baby tomater og sesam balsamico dressing

- Ristet Baramundi med grønsags frikassé og urte beurre blanc.

Jeg fik lam, og med min nyfundne kærlighed for lam var det perfekt. Jeg fik også lidt af Lauras fisk, og den var også god, men ikke lige så god som min ret.

Derefter var der underhold. Rotary havde lejet en komiker til at give os et godt grin, og det fik vi da også.

Da han var færdig blev desserten serveret, og som før var der to forskellige. Laura og jeg ville begge gerne have den første, så vi indgik en aftale om at vi ville dele. Man kunne enten få:

- passionsfrugt mille feuille med is af vilde bær og citrus salat

- æble og rabarbertærte med kanel is og rabarber sirup

Jeg var så heldig at få den første, men Laura og jeg delte så det hele blev løst.

Hele aftenen spillede et band: the dekades, alverdens musik for at underholde os. Det var ikke det bedste band, og det var umuligt at snakke, da de spillede så højt, men det var okay, da vi begyndte at danse. Det skal så lige siges, at musikken blev slukket omkring klokken 22, da det viste sig at nogle af naboerne havde brokket sig over at musikken var for høj, hvilket ikke gav nogen mening eftersom vi var på et meget fint hotel.

Kate

Efter at have danset til vi var helt svedige, satte os udvekslingsstudenter os ned sammen for at snakke. Kate og jeg gik ud for at få noget luft, og udenfor sad Katie, Sam og Isabel. Der var en anden fest lige ved siden af Rotary-festen og udfra den fest kom to fyre. Vi overhørte dem sige, at de ville crashe Rotary festen, men hvad de ikke vidste var at aldersgruppen nok var lidt højere end de havde regnet med. Sam råbte efter dem og spurgte om de ville have hans navneskilt, så de bare kunne gå ind. De var overraskede men begyndte at trække sig tilbage, det var lige indtil Sam sagde, at der var fri bar. Så var de på. De fortalte dem lidt om arrangementet og fortalte dem, at de alle var tidligere udvekslingsstudenter og jeg var en udvekslingsstudent fra Danmark. Den ene af dem sagde: det er det der land oppe i Norden er dette ikke…..

Men vi fik de to unge herre med ind til festen, og de fik deres gratis alkohol, og ingen opdagede noget som helst. De var midtpunktet for resten af aftenen. Næsten alle udvekslingsstudenterne sad omkring dem ved bordet.

Jeg brugte i stedet det meste af min tid sammen med Lachlan, da vi kom virkelig godt ud af det med hinanden og hans historier fra hans udveksling i Tyskland morede mig.

Lachlan

Da festen sluttede skulle de to mænd afsted inden nogle opdagede dem, men inden de tog afsted kom de op til mig og ønskede et godt udvekslingssår, hvilket var lidt mærkeligt, men sødt af dem.

Vi kørte fra festen 23.30 og var tilbage i centeret lidt i midnat, hvilket var et problem eftersom der var udgangsforbud efter klokken 22, så vi blev mødt af en sikkerhedsvagt, da vi kom frem.

Isabel og jeg efter en god dans...

Folkene i rummet ved siden af os besluttede sig for at holde deres egen lille fest, så de fik nogle af drengene og pigerne fra de andre rum til at komme over, men alle os i mit rum var kvæstede, så vi gik i seng efter at have brugt cirka en halv time på at fjerne vores makeup og tage vores kjoler af.

Problemet med deres feste var, at alle skulle være på deres eget værelse klokken 22, så da Wendy opdagede dem, blev hun UTROLIGT SUR. Hun begyndte først at skælde alle os på mit værelse ud, men da hun opdagede, at vi alle lå i vores seng og var ved at falde i søvn, var hun rolig igen, og gik over til fest i værelset ved siden af for at skælde dem ud. Så vi faldt ikke i søvn før klokken var 1-2.