Rotary konference - Dag 3

Søndag – Dag 3

Rotary konferencen sluttede lidt over 12 søndag, så endnu en dag, hvor vi skulle tidligt op. Denne gang for at pakke vores ting og spise morgenmad. Morgenmad var klokken 7, så vi skulle alle sammen tidligt op for at rydde alting op. Alarmen på vores værelse var sat til klokken 6.15.

Morgenmad var ligesom om lørdagen enten morgenmadsprodukter, det varme eller frugt.

Vi kørte fra centret klokken 7.45. 

Da vi ankom på Jupiters blev vi vist ind i et rum, hvor vi kunne opholde os, indtil vi skulle hjem. Vi smed vores ting i hjørnerne og fandt vores puder frem og lagde os på gulvet. I midten af rummet var der en vogn med to mystiske pakker. Vi havde fået besked om, at vi ikke måtte røre dem, da indholdet let kunne gå i stykker. Da vi spurgte dem hvad der var i kassen, nægtede de at fortælle os hvad de indeholdte, hvilket nok ikke var det smarteste for hvad sker der, når man efterlader to mystiske kasser i et rum fyldt med nysgerrige unge mennesker – jep præcist...... vi var nødt til at finde ud af hvad der var i dem. Så Sam, som den idiot han nu er, tog kassen og begyndte at ryste den. Vi undskylder meget til de læger hvis ting sikkert er gået i stykker.

Vi lå i rummet med de mystiske kasser indtil formiddagskaffe, hvor vi var ved at sulte, så vi gik ud og fik nogle donuts!! Vi spiste så mange donuts, at servetrisserne til sidst var nødt til at sige, at vi ikke måtte få flere, og hver gang vi gik i nærheden af de, holdte de en hånd over låget. UPS!

Da vi ikke måtte få flere donuts var vi nødt til at lave noget andet, så vi tog en bøtte og en flaske med neglelaksfjerner og gik rundt for at spørge folk om de ville have deres neglelak på deres lillefinger fjernet for 5 dollars. Problemet var bare at folk allerede havde fjernet deres neglelak, så vi fik ikke meget ud af det. 

Efter dette begyndte folk så småt at tage hjem. Jeg vidste på det tidspunkt stadig ikke hvor jeg ville komme hjem, men jeg havde skrevet lidt frem og tilbage med min counsellor Tim og han kom i kontakt med et medlem af Garden City Rotary klubben - en af de andre klubber i Toowoomba. Tim fik arrangeret at jeg kunne få et lift hjem med Rob og hans kone, så jeg kunne heldigvis komme hjem, da konferencen var slut.

Efter vores mission fejlede blev vi kaldt op på scenen. Ingen af os vidste hvad vi skulle gøre, så vi gik op på scenen uden nogle forventninger. Da vi kom op på scenen, stod tidligere præsidenter allerede deroppe, hvilket gjorde os endnu mere forvirrede. Men da de begyndte at spille Y.M.C.A, vidste de fleste af os godt hvad klokken var slået. VI SKULLE DANSE!!! Vi slog os løs i dansen og grinte, da publikum alle fik besked på at rejse sig op og danse.

Da vi kom ned fra scenen forsvandt de fleste. Til sidst var der kun Sonja, Isadora, Marieke, Paul, Nathan og jeg tilbage. Isadora og Marieke var faldet i søvn i midten af rummet, og Sonja og jeg var tæt på også at falde i søvn, men jeg lå og så konferencen på tv’et i stedet, mens Sonja sov op af mig. Vi lå i en stor klump og sov, hvilket morede Paul og Nathan, og alle de folk der kom ind i rummet.

David, Sonja og hende danskeren

Da det var tid til at tage hjem, og konferencen var færdig, spurgte jeg David, som er den næste YEP chairman, om han kunne vise mig hvem Rob var.

Det var ikke første gang jeg havde mødt Rob, men det var først gang jeg mødte hans kone, men de var begge to super søde. Selvom jeg havde mødt ham før kunne jeg ikke huske ham – det siger enten noget om at jeg møder for mange mennesker eller at jeg er ved at blive glemsom.

Min mors reaktion, da jeg sagde, at jeg havde fået et lift hjem med fremmede, morede mig, men det er jo det Rotary udveksling går ud på – møde fremmede mennesker, som senere bliver nære venner, nogle nærmest familie, så jeg så ikke problemet i det, især ikke når de fremmede giver dig frokost!!!

Vi fik læsset mine ting ind i deres bil og gik op på hotellet igen for at spise frokost på en cafe, og hvem dukkede op ud af det blå – Sonja, som også skulle have frokost på den samme cafe, så hun sad sammen med os, måske fordi hun kunne spise mine pomfritter. SNEDIGE PIGE!!

Da vi var færdige kørte Rob, hans kone og jeg tilbage til Toowoomba, og jeg var så kvæstet, at jeg faldt i søvn i bilen.

Jeg var hjemme omkring klokken 16 søndag eftermiddag efter en udmattende, men fabelagtig weekend.