mandag den 23. januar 2017

En ny familie….


Mit gamle værelse
Så kom tiden, hvor jeg skulle skifte familie for tredje gang. Denne gang et skift fra en lille familie med kun mine forældre til en lidt større familie med to børn. Fra familien Roberts til familien Mahendran. 

Det var første gang jeg skulle ind i en familie med børn, og jeg glædede mig, men samtidigt var jeg også en smule bange for hvordan de ville reagerer. Det var planlagt, at jeg skulle skifte familie den 22. januar, hvilket var en af mine sidste feriedage, men vi nåede det heldigvis inden skolen begyndte.
Ligesom sidste gang var det svært for mig at sige farvel. Ikke at jeg ikke glædede mig, men i de sidste 3 måneder havde jeg fået et super godt forhold til mine værtsforældre især min værtsmor, så det var hårdt at flytte.
Min nye hjem er hos en familie på 4. Min far Suresh er øre- næse- hals læge og har hans egen klinik, hvor min værtsmor Nicola (vi kalder hende Nicky) også arbejder hun er i administration, hun er dog uddannet sygeplejeske. 
Min søster Annu er 13 og går på Fairholme, en anden pigeskole her i byen. Hun er en stille pige, men samtidigt kan hun godt sige fra sig især når det kommer til hendes bror.
Harrish er 11 og går på Grammar drengeskole ikke langt fra hvor vi bor. Han er en meget højrystende og aktiv dreng og efter første dag gik han mig allerede på nerverne, som en rigtig lillebror jo skal gøre. Faktisk er det en familie på 5, da de har hunden Max på 8 måneder. 

På nuværende tidspunkt undrer i jer nok lidt over deres navne da det ikke er typiske engleske/australske navne, men faktisk er Suresh født i Malaysia og Nicky er fra England, hvilket betyder at hele Nickys familie er tilbage i England, og det meste af Sureshs stadig er i Malaysia.

Min nye familie bor i et stort hus på to etager. De har deres egen pool og deres egen tennisbane, så de næste 3 måneder skal nok blive interessante. 

Min nye adresse for de næste 3 måneder er:
43 Harvey Street, Mount Lofty
Så send gerne breve eller lignende!!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar