Jeg hader at sige farvel, og det tror jeg faktisk at alle gør, men da dagen kom hvor alle outbounds skulle afsted på deres udvekslingsår kunne jeg ikke lade være med at tage i lufthavnen for at sige farvel. Der er en længere forklaring til hvorfor i tog til Brisbane, men den får I ikke. Men eftersom vi alligevel var i Brisbane, og jeg ikke havde sagt farvel til Harris, tog vi i lufthavnen. Wendy var lidt i tvivl om vi kunne finde vej, men vi for ikke vild på vejen, vi var dog tæt på et par gange. Vi fandt en parkering og var i lufthavnen 40 minutter før alle andre skulle komme. Heldigvis dukkede Karina, Steve, Patrick og Harris op lidt før, så vi var ikke helt alene.
Jeg gav Harris den lille gave som jeg havde købt dagen forinden (et engangskamera), samt nogle pins som kan kunne putte på sin blazer.
To grupper var taget afsted tidligere på dagen, så denne gruppe som jeg skulle sige farvel til var kun Ryan, som skulle til Østrig og den anden Ryan, som skulle til Tyskland, Emily, som skulle til Sverige, de to piger Tzani og Claire, som skulle til Danmark, og selvfølgelig Harris, som skulle til Frankrig. Jeg kunne mærke på dem alle sammen, at de vi glade for at se mig og Malin (pigen fra Sverige) i lufthavnen, både fordi de ikke havde regnet med at vi ville komme, men også fordi de synes det var fantastisk, at vi var der for at støtte dem og hjælpe dem i gang med deres år, når vi har stået i præcis samme situation som dem.
Malin og jeg var som det glade opbakningshold. Vi prøvede at banke stemningen op og få alle de nervøse unge mennesker til at tænke på noget andet, men da det kom til stykket kunne vi ikke holde tårene inde, da vi skulle sige farvel.
At sige farvel til dem var svært, da jeg ikke ved om det er et endeligt farvel. Med pigerne der skal til Danmark og Sverige er det lidt nemmere, for chancen for, at jeg ser dem igen er 100%, men med drengene er chancen ikke så stor og måske får jeg dem aldrig at se igen. Den tanke skræmmer mig!!! Men sådan er udveksling og det er det værste ved det hele! Du skal tage afsked med mennesker du holder så utroligt meget af hele tiden. Måske får jeg dem at se igen en dag enten i Europa eller i Australien hvem ved.
Da det var tid til at de skulle afsted til deres flyver gav jeg dem alle sammen en KÆMPE krammer og ønskede dem det bedste år nogensinde for det fortjener de! Disse fantastiske mennesker fortjener det bedste af det bedste!
Jeg håber selvfølgelig også at Jarrod, Ellie, Caleb, Emily, Travis og Ehlayna hår det bedste år, og jeg ser dem igen i den nærmeste fremtid.
Jeg vil savne dem alle sammen utroligt meget!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar