mandag den 16. januar 2017

Hygge i Brisbane

For lidt over en måned siden sendte jeg en besked ud til at inbounds og outbounds i distrikt 9630 for at høre om de havde lyst til at mødes i Brisbane den 11. januar til et sidste møde med alle outbounds, inden de alle rejser afsted den 20. januar. Og da de fleste af dem sagde ja blev jeg selvfølgelig ovenud lykkelig!

Det var meningen, at jeg skulle være blevet hos Monica ved kysten, men da jeg allerede havde planlagt noget med udvekslingsstudenterne var jeg nødt til at tage hjem efter et par dage.
Harris og jeg skulle tage bussen fra Toowoomba onsdag morgen klokken 8.45, men da han ikke havde andre muligheder for at komme til stationen kørte Karina ham hen til mit hus klokken 7, hvilket betød, at jeg skulle lidt for tidligt op. Jeg tænkte at jeg ligeså godt kunne lave pandekager til morgenmad, så vi fik et par pandekager inden Wendy kørte os til bussen. Der var oplader og internet på bussen, så vores 1 time og 45 minutters køretur var ikke så slem. Da vi kom frem skulle vi 2 km med tunge tasker for at komme frem til Southbank, hvor vi alle skulle mødes. Det var lige før vi havde taget en Über.
Vi er på nuværende tidspunkt 24 – vi mistede en outbound, som ikke længere skal på udveksling. Ud af de 24 mødte 3 outbounds og 2 inbounds ikke op. Så vi var 19 udvekslingsstudenter og kommende udvekslingsstudenter at finde på Southbank. Da temperaturerne var omkring 35 grader var de fleste af os i poolen. Vi havde ikke planlagt noget med mad, så alle havde bare taget penge med så vi hver især kunne købe hvad vi havde lyst til. 





Jeg havde inden aftalt med Isadora at jeg skulle bo ved hende i et par dage, så jeg ikke bare skulle tage bussen tilbage til Toowoomba igen, og så jeg havde noget tid sammen med alle inbounds. Min værtsmor Wendy havde snakket med Isadoras værtsforældre John og Sue, og de havde aftalt, at jeg skulle overnatte ved dem indtil lørdag den 14.


















Onsdag aften havde John, Sue og Isas Rotary klub et Rotary arrangement, hvor vi skulle i Beenleigh club for at spise og møde nogle andre medlemmer af klubben. Så Isa og jeg skulle lade som om vi ikke var ved at dø af udmattelse og tage det berømte og berygtede Rotary smil på :-)


Jeg fik lov til at sove på gæsteværeslet, hvor der var en dobbelt seng. Isadoras værelse havde kun en enkelt seng, som lavede det underligste lyde, hvis man bare rørte sig. Så Isadora flyttede ind til mig og vi havde rigeligt med plads i vores kæmpe dobbeltseng.

Torsdag tog Isadora og jeg i MovieWorld. 
Vi stod op klokken 8.30 for at spise morgenmad og gøre os klar. Sue havde smurt frokost til os og sagde, at hun kunne køre os derhen, i stedet for at vi skulle tage toget. Vi stod uden for Movie World klokken 10. Vi prøvede alt fra Superman til Batman og selvfølgelig også den med vand. Temperaturen var helt oppe på 34 grader, men fugtigheden gør at det var som 45 grader.




















Vi kom hjem torsdag eftermiddag med bus og tog.
Den aften fik vi spag bols til aftensmad, da Sue skulle til et arrangement med Rotary. Til dessert fik Isa og jeg is med hindbær og Maltesers… det var den næst bedste is jeg nogensinde har fået! Vi tog for sjov en test den aften som hed: Are you cool or not! Og som vi havde spået fik Isa at vide at hun var cool og jeg fik at vide at jeg var normal. Vi fortalte John om testen og resten af tiden jeg var hos dem var jeg the normal kid og Isa var the cool kid.

Fredag havde vi aftalt med Paul, Nathan, Marina og Sonja at mødes med dem på South Bank. De ville svømme, men Isadora og jeg ville hellere hen til Queens Street Mall. Vi købte en is og smooties, mens vi ventede på at Sonja og Marina kom. Vi fik rundt i forretningerne i QSM og nød at der var aircondition. Isa og jeg skulle ud og spise den aften, da vi havde et Rotary arrangement, så vi var nødt til at sige farvel til dem alle sammen omkring klokken 15. Vi tog toget tilbage til Beenleigh og tog bussen fra stationen til Isas hus.  Vi tog et bad, da vi kom hjem og jeg lånte en Beenleigh Rotary trøje af John, så jeg lignede de andre.




















































Vi skulle være i Beenleigh Club, hvor vi skulle sælge tombola billetter til aftenens tombola. Vi ankom omkring klokken 18 og skulle sælge billetter til alle de mennekser, som var kommet og det var en del. Der var alle slags mennesker, men dem som morede mig mest var dem sim havde fået lidt at drikke. Vi fik en meget sen aftensmad, men vi havde en god aften med fulde sjove mennesker, mærkelige tjenere og interessante samtaler.




Lørdag formiddag blev jeg hentet af Steve og Wendy. Isadora skulle ud med sin første værtsmor, så jeg nåede lige at sige farvel til hende, inden hun tog afsted. Jeg gav Sue og John en kasse med chokolade som tak for at have ladet mig bo hos dem.
Steve, Wendy og jeg kørte i IKEA for købe nogle ting. Jeg brokkede mig ikke for jeg kunne få svensk/dansk mad.


Jeg elskede virkelig mine dage i Brisbane sammen med alle udvekslingsstudenterne, og jeg hyggede mig så meget sammen med Isa. Jeg håber at jeg kan gøre det igen i den nærmeste fremtid. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar