søndag den 15. januar 2017

En tur til kysten


En tur til kysten er altid dejligt, især når det er med mennesker, som man kommer godt ud af det med. Min Rotary klubs nyeste og nok også yngste medlem Monica og hendes familie inviterede mig med til Solkysten i et par dage i begyndelsen af januar. Hun er gift med Cameron og sammen har de tre piger – Lauren på 14, Emily på 12 og Amelia på 10. De hentede mig fredag den 6. og kørte mig til Brisbane den 9., så jeg havde et par dage sammen med hele familien på stranden, hvor vi nød varmen. 

Men dagen inden jeg tog med dem til kysten tog Steve, Wendy og mig til tennis i Brisbane, også kaldt Brisbane international. Jeg har tidligere ikke interesseret mig så meget for tennis, men når det foregår så tæt på, så kan man ikke sige nej. Og jeg skal ærligt sige at jeg så så mange kampe på tv´et som muligt, og nu elsker jeg tennis - både at se og spille! I Brisbane så vi blandt andet det australske herredouble Thompson og Kokkinakis spille, derudover så vi også Mugurza, Cornet og Dimitrov. Det var egenligt meningen, at vi skule blive i Brisbane og overnatte, men da Monica kom og hentede mig den næste dag klokken 7.30 kørte vi hjem den aften.




Fredag morgen blev jeg hentet klokken 7.45, hvilket betød at jeg skulle tidligt op. Vi skulle køre i cirka 2 timer og 40 minutter for at komme til det sted hvor vi skulle bo. Stedet hed Surfside at the Beach og ligger som navnet hentyder helt ud til vandet. Vi havde vores egen lille lejlighed med en stue, et køkken, to badeværelser og 3 værelser. De to yngste skulle dele værelse og jeg skulle dele med Lauren.  
Vi var ved Monicas familie, som også havde lejet en lejlighed samme sted for at få eftermiddagskaffe indtil vi kunne få vores lejlighed.
Da vi først kunne få nøglen klokken 14 kunne vi lige så godt enten hoppe i poolen eller gå en tur. Det endte med, at de tre piger og jeg, samt pigernes to kusiner gik til den nærmeste legeplads på at udnytte tiden mest muligt. Da vi kom tilbage havde Monica og Cameron allerede flyttet vores ting, så vi kunne slappe af og gå en tur til stranden inden vi skulle afsted.






 Bluebottle Jelly-fish - FARLIG!!

Til aften tog vi over til Camerons familie for at få aftensmad, derovre var en hel flok mennesker at finde. Jeg mødte blandt andet brødre og søstre til Cameron og hans stedfar og stedfarens nye kone.
Det var meningen at vi skulle lege en ”leg”, hvor børnene skulle være detektiver og skulle løse et mysterium, som en at de voksne havde gjort, men det blev aldrig til noget.



Lørdag
Lørdag var en afslapningsdag. Vi var ved stranden og fik besøg til frokost af hele Camerons familie. De blev der indtil klokken var omkring 14, hvorefter de alle tog hjem for at gøre sig klar til juleaften. Ja i læste rigtigt juleaften!! Vi skulle holde jul hos Camerons familie. Det var med julegaver, kalkun, knallerter og det hele. Men inden vi tog over til dem tog alle pigerne og jeg ud for at shoppe. Cameron blev hjemme så der var plads til en mere, så Monias mor tog med os. Vi brugt lidt for lang tid i centeret for vi tog afsted klokken 16.30 og vi skulle alle hjem og i bad inden vi tog over til Camerons familie klokken 17.
Vi fejrede jul igen igen. Det startede med, at alle børnene (jeg slap heldigvis) skulle på en skattejagt. De voksne havde hver fået tildelt et barn, som de skulle købe en lille pakke og lave ledetråde til. Efterfølgende var det tid til julegaver. Til min overraskelse havde de også valgt at give mig gaver, så jeg fik en kalender med australske steder, 4 par øreringe og en bodylotion. Og bagefter var det selvfølgelig spisetid med skinke og kalkun og det hele.

Søndag tog Cameron til golf med hans stedfar og brødrene, og han kom først hjem til middag, så vi havde en pige-formiddag. Monicas familie skulle være ude af deres lejlighed den morgen, så broderen og hans familie kørte hjem og forældre sad i vores lejlighed helt indtil Cameron kom hjem. Men inden Monicas bror tog afsted havde han en fanget en slange. Han er frygtløs så selvfølgelige skulle han lave lidt sjov med den. Det var min første slange i Australien.....


Pigerne og jeg var i poolen hele formiddagen. Det var alt for varmt til at lave noget som helst og poolen var forholdsvis kold, så der var der vi befandt os indtil det var frokost tid. Efter frokost kørte vi alle 6 til Mooloolaba Beach. Vi fik frozen-yogurt og gik en tur op langs stranden.




Den aften skulle vi igen over til Camerons familie for at spise. Det var meningen at vi skulle spise rester, men de blev ved med at finde mere mad frem, så de havde nok mad til at kunne spise resten af resterne den næste dag.

Mandag skulle jeg hjem. Vi kørte fra kysten klokken 8 den morgen, så vi skulle alle ud af fjerene tidligt. Vi kørte til Maleny, som er en lille landsby i bjergene kun cirka 45 minutters kørsel fra hvor vi boede. Vi gik en lille tur i Maleny og fandt et turistkontor, men da de ikke åbnede før klokken 9.30, så havde vi noget tid at slå ihjel. Vi fandt et lille bageri, hvor de solgte meatpies (oversat til kødtærter). Australien er kendt for deres meatpies, og det er egentligt utroligt at jeg har været her i næsten 6 måneder og ikke havde fået en ordenligt tærte, men det blev der lavet om på den dag. Monica fortalte ejeren at jeg var en dansk udvekslingsstudent og de eneste meatpies jeg har fået er de frosne (SOM IKKE KAN ANBEFALES). Han sagde at han lavede nogle fremragende tærter og at jeg var nødt til at prøve dem, så vi købte en hver. Det for vores morgenmad/formiddagskaffe. Da turistkontoret åbnede fik vi derind for at finde kort og en pin til min blazer.

Efter vores tur til Maleny kørte vi til The Glasshouse Mountains. Navnet kommer fra Kaptajn James Cook som i 1770 fandt stedet. Bjergene mindede ham om glasovnene fra sin hjemegen i Yorkshire. Bjergene var for 24-27 millioner år siden vulkaner. De 11 bjerge har alle forskellige størrelser. Den største er Mt. Beerwah, som er 556 meter højt og den mindste er Mt. Elimbah som er 109 meter højt.

Da vi havde stoppet ved et par udsigtsposter og havde taget et par billeder, holdte vi på en resteplads for at have en tissepause. Vi gik en lille tur i en regnskov der ikke var langt fra restepladsen, men da vi skulle være i Brisbane klokken 14.30, så kunne vi ikke gå alt for langt før vi var nødt til at vende om igen. Udover at besøge Maleny besøgte vi også Montville, som er nabobyen til Maleny. Montville er lidt større og har en del flere turister end Maleny, derfor er det også naturligt, at der er flere butikker især souvenirbutikker. 
'












Vi købte en is, så en mand lave bolcher, gik på udgik efter postkort og pins i souvenirbutikker og havde bare generelt en hyggelig formiddag.  


Vi skulle mødes med Wendy i Brisbane klokken 14.30, så vi kørte fra Montville omkring klokken middagstid. Vi var dog så uheldige at der var sket et uheld på motorvejen, så vi sad i kø i et godt stykke tid.

En gave fra familien Wilson
Jeg sagde farvel til familien Wilson på en Macca´s parkeringsplads i Brisbane og kørte med Wendy til Toowoomba igen. Vi var hjemme lidt i 17, hvor jeg havde en halvtime til at gøre mig klar til Rotary møde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar