Roundabout 2016 - Dag 8 + Afsked + De bedste øjeblikke

Dag 8  - 3/12
Wivenhoe Dam - Wacol - Toowoomba

Sidste dag på vores tur kørte bussen mod Rotary Huset i Wacol, Brisbane. Vi stod op klokken 6 for at pakke sammen og tage vores telt ned inden klokken blev 7, hvor vi alle skulle være klar til morgenmad. Vi skulle rydde det hele op, så det så ordenligt ud, og var godt nok til at pakke ned. 

Det var meningen, at vi skulle pakke vores eget telt sammen, men vores buschauffør Carl, mente han ville klare det bedre selv, hvilket ingen af os havde problemer med. Men inden vi kørte fra Wivenhoe fejrede vi Irin og Ryan #2s fødselsdag. Claire, Emily, Heloise og jeg købte et banner, da vi var i Dalby. Vi sang for dem og de fik deres banner. 

Vores sidste tur i bussen var kun en times kørsel for at komme til Rotary huset i Wacol. Her skulle vi sige farvel, og alle outboundsene skulle have deres blazer.

Da vi kom frem fik vi den ”gode” nyhed, at Carl måske skal være vores chauffør på Safari-turen i maj. Jeg ved ikke, om jeg skal græde eller grine.

Jeg fik et lift med Karina hjem. I bilen var også… Caleb, Travis, Ellie og Harris, så der var fuldt hus. Jeg fik nogle interessante ting at vide som skete under turen, og det tror jeg også Karina gjorde. Vi lavede en aftale: ”hvad der sker i bilen – bliver i bilen!”

Farvel

Farvel er altid svært. Mit ynglings citat er af Peter Plys og lyder:

How lucky am I

To have something

That makes

Saying goodbye

So hard.

På dansk er dette: For heldig er jeg at have noget som gør at sige farvel så svært. Dette er mit yndlingscitat, da det er SÅ rigtigt. Farvel er altid svært, især når man ved at chancen for at man ser personen igen ikke er stor. At sige farvel til alle outboundsene var svært. Jeg lovede mig selv ikke at græde, og det gik fint lige indtil Emily, nok den person som betød mest for mig, begyndte at græde. Og så begyndte jeg også. Jeg krammede dem alle sammen, især Claire, Emily og Caleb fik en ekstra stor krammer. 

Det er utroligt, at man kan danne et så stærkt forhold til en gruppe mennesker, fordi man har den samme passion – Rotary Udveksling. Vi blev som en familie. Et bevis på dette er fra vores nat ved Wivenhoe Dam. Efter vi havde taget en svømmetur, sad alle pigerne sammen og snakkede. En mand kom op og sagde: jeres familie er godt nok stor." Hvis dette ikke er et bevis på at vi er en familie, så ved jeg ikke hvad det er! 

Vi havde en fantastisk uge, og jeg kan sige uden at tøve, at det var den bedste uge i mit liv. Jeg elskede hvert eneste øjeblik. Jeg fik en nye familie!

Jeg ønsker mine 14 søskende det bedste år i deres liv. Jeg håber de får lige så mange utrolige minder, som jeg tager med hjem fra mit år :-)

På vores tur kørte vi alt cirka 2600 km og kørte i alt cirka 42 timer

De bedste øjeblikke fra turen 

Dette var bare nogle af de øjeblikke, som jeg vil huske tilbage på med et smil. Hvis jeg kunne ville jeg tage tilbage og opleve det hele igen, men jeg ville ikke ændre en eneste ting. Hvert eneste øjeblik var guld værd <3

Husk at værdsætte og nyde hvert eneste øjeblik for du ved aldrig om der kommer et øjeblik som det igen.