søndag den 4. december 2016

At blive sendt hjem

I skal ikke frygte, når I læser denne overskrift. Jeg er ikke blevet sendt hjem, og jeg har heller ingen planer om at blive det!!! Men emnet har alligevel haft en stor betyding for mig her på det seneste. 
Vi var i begyndelsen 12 inbounds, men på Roundabout turen mødte kun 11 af os op. Jeg vidste ingenting om dette inden jeg steg ombord på bussen i Toowoomba, og jeg var derfor nødt til at forhøre mig, for at finde ud af, hvad der var sket. Vi manglede èn, og jeg vidste med det samme hvem det var… David fra Schweiz.  
Jeg spurgte nogle af inboundsene om de kendte noget til Davids hjemrejse, og jeg fik nogle informationer, der virkelig chokerede mig. 
David tog ikke selv hjem. Han blev sendt hjem. De viste sig, at det ikke var Davids valg at tage på udveksling, og han havde en ide om at udveksling ikke handlede om skole, hvilket nærmest er det vigtigeste, især fordi vores visa er et skole-visa. 
Rotary foretrækker at hjælpe folk, i stedet for at sende dem hjem, hvilket lyder fantastiske i mine øre, men da David virkelig gerne ville hjem, gjorde han nogle ting, der gjorde, at de var nødt til at sende ham tilbage til Schweiz. Fra hvad jeg ved fortalte han nogle løgne, opførte sig som en idioter over for hans Rotary klub og vores distrikt, og udover alt dette havde noget at gøre med stoffer.
Det der sårede os mest var, at David ikke sagde noget som helst til os. I løbet af de 4 måneder vi har været sammen her i Australien er os inbounds blevet en international familie, og vi forventede derfor, at David ville have fortalt os sandheden, men vi fik intet at vide. 
Vi havde flere samtaler med vores Rotary ledere på vores Roundabout tur om hvad David gjorde, og det bedste råd de gav os var, at vi skulle glemme ham og lade ham sejle sin egen sø. Selvom vi ikke har det godt med hvad David gjorde, og vi gerne ville have hørt sandheden fra ham, så skal vi også passe på, at vi ikke bliver for optagede af at få sandheden at vide. 

Vi er en stærk gruppe – Vi står sammen i tykt og tyndt – Vi skal nok klare os - Vi er en familie!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar