fredag den 9. juni 2017

Safari – Dag 8

Adelaide til Port Augusta


Dette var nok den værste dag på hele turen, men det var stadig en god dag (giver det mening?). Vi kørte fra Adelaide klokken 10, hvilket betød at vi kunne sove længe, og det var vi alle sammen glade for, for sengene vi sov i var utroligt behagelige.




Vi havde kun to timer syd for Adelaide, da det hele gik galt. På Roundabout i november/december sidste år brød bussen sammen for os, og vi skulle kun vente i cirka et kvarter før Carl havde fikset bussen, og den var klar til at køre igen, men denne gang var det lidt af den anden historie. Inden bussen faktisk brød sammen, så begyndte den at lave nogle mærkelige lyde og jeg sagde for sjov at den ville brænde sammen, men da Carl stoppede bussen ude midt i ingenting og sagde, at vi alle var nødt til at forlade bussen, så var det lige pludseligt seriøst. De sagde at vi kunne tage stole ud af bussen, og sætte os i skyggen, da det var utroligt varmt, og endnu værre så var der fluer overalt.


Vi legede forskellige mærkelige lege for at få tiden til at gå, og der var en lille marksti vi kunne gå ad for at have noget at lave. Drengene begyndte at spille rugby, og pigerne begyndte at solbade.
Jeg gik i stedet en lang tur med Lukas, Erik, Milena og Sonja. Jeg gik dog hurtigt død, da jeg ikke havde nogen hat så jeg satte mig i skyggen, mens de andre gik videre. Erik sluttede sig dog hurtigt til mig, da vores skandinaviske hud ikke klarer lige så meget som resten af flokken. Vi fik vendt verdenssituationen og diskuterede især forholdet mellem Sverige og Danmark. Da Sonja, Milena og Lukas kom tilbage kunne vi ikke lade være med at grine for jeg fortalte Erik, at jeg havde forsøgt at få Lukas og Milena sammen, men da de kom tilbage holdte Sonja og Milena hånd, mens Lukas gik ved siden af og så forvirret ud.

Efter 3-4 timers ventetid ude midt i ingenting, så fik vi endelig en anden bus, så vi kunne komme ud derfra. Det betød dog, at vi skulle flytte alle vores ting fra Carls bus over i den nye bus.

Klokken var på daværende ved at være 16, så vi ville ikke være i Port Augusta før klokken 18, da køreturen fra hvor vi var strandet til PA var cirka 2 timer.
Da vi kom frem skulle vi have alt ud af bussen, da det ikke var vores bus resten af turen. Det betød også at vi skulle sætte vores telte op i mørket. Vi havde dog skiftet teltmakkere, så jeg var sammen med Jona, og vi slog teltet op på rekordtid.

Da vi ikke havde en bus og madtraileren var bag på bussen, så kunne vi ikke lave aftensmad den aften, så vi var nødt til at gå ind til Port Augusta by for at finde et sted at spise. Vi fik fish & chips den aften, og gik tilbage til campingpladsen for at spise det. Paul, Margaux, Lena og jeg endte med at sidde ved et bord for os selv, da alle de andre borde var fulde. Paul og jeg har en joke med at vi dater, og Margaux og Lena var med på joken med det samme, hvilket gjorde det så meget sjovere.

Det var en god aften hvor vi bare spillede kort og havde det sjovt. Vi var alle sammen uvidende om hvad der ville se den næste dag, da vi hverken havde mad eller bus.


Jona, Corri og Coco



Sonja, Milena og jeg havde en ekstra sjov aften. Jeg tror vi var nået til det punkt, hvor vi var så trætte at alt var sjovt. 


Da det var sengetid havde jeg en god snak med Jona, og det skal siges at Jona ikke er den mest stille person, så lederne blev nødt til at tysse på os et par gange, but that’s life!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar