Safari - Dag 1

Så er jeg tilbage folkens og denne gang bliver det med en masse sjove historier og spændende oplevelser, så læn jer tilbage for over det næste stykke tid uploader jeg en masse oplæg om min Safari tur. 

Toowoomba til Sydney

Den 7. maj gik det hele løst. Jeg skulle på flyveren i Brisbane for at flyve ud på mit livs eventyr – Safari 2017.

Jeg skulle ombord på flyveren i Brisbane klokken 11.05, men skulle allerede være der klokken 9.30 for at mødes med alle de andre udvekslingsstudenter. Køreturen fra Toowoomba til Brisbane tager lidt under to timer, så det betød, at jeg skulle køre hjemmefra 7.00 for at være sikker på at jeg ville nå det. Problemet var dog, at ingen havde tid til at køre mig til Brisbane da det som sagt tager to timer at køre derned og to timer hjem. Min værtsmor havde endda spurgt om hjælp i min Rotary klub, men ingen kunne. Heldigvis fik Steve (første værtsfar) kontakt til et af Rotary medlemmerne, som foreslog at han kunne flyve mig derned. Det lyder nok lidt åndsvagt at flyve fra Toowoomba til Brisbane, da det kun tager cirka 25 minutter, men hvem siger nej til sådan en oplevelse.

Så den 7. maj skulle jeg op klokken 6 for at pakke de sidste ting og spise morgenmad inden jeg skulle mødes med Andrew klokken 7.15, så vi kunne flyve til Brissie.

Efter at have puttet mine ting ombord på flyveren og have sagt farvel til Elizabeth og Arthur, så steg vi ombord på den lille flyvemaskine og fløj afsted. Der er to lufthavne i Brisbane – den store som jeg skulle flyve fra til Sydney, og Archerfield som er en lille lufthavn cirka 30 minutters kørsel fra den anden. Andrew og jeg havde aftalt at han skulle flyve mig til Archerfield lufthavn eftersom det er en lille lufthavn og det er let at komme ind og ud derfra. Hvis han skulle have fløjet mig til Brisbane Airport kunne vi godt skulle have ventet i lang tid, eftersom vi var et lille fly og derfor var en lille prioritet. Problemet var dog at jeg enten skulle tage en taxi eller finde en anden løsning for at komme til den rigtige lufthavn. Heldigvis havde Elizabeth ringet rundt og hun havde fået kontakt med en af YEP rotarianerne, som ikke boede langt fra lufthavnen og han have sagt ja til at komme og hente mig eftersom han selv havde en YEP student boende, der skulle til lufthavnen.

                         Før

                        Efter 

Så da vi landede i Archerfield lufthavn klokken lidt i 8, efter en helt fantastisk flyvetur hvor jeg så Toowoomba oppe fra, så blev jeg hentet af Craig.

Craig, Debbie og Paul (YEP) skulle første hente mig klokken 8.30, men de var kommet tidligt for at se os lande, dog ikke tidligt nok for at de kom ind af døren sad vi i sofaen og ventede på dem. Craig blev dog så spændt, da han så flyveren at han blev nødt til at tage ud for at tage billeder af den.

Efter at have sagt mange tak til Andrew så kørte vi. Paul, Craig, Debbie og jeg kørte i godt 30 minutter før vi var ved lufthavnen. I den tid drillede jeg Paul, hvilket jeg er super god til. Vi var ved lufthavnen lidt i 9, og da vi ikke skulle mødes med de andre før klokken 9.30, så havde vi tid til at sætte os ned og nyde en kop varm kakao med skumfiduser.

Alle fra distrikt 9630 plus John og Laura som var to af vores ledere, og nogle udvekslingsstudenter fra de andre distrikter skulle flyve fra Brisbane lufthavn, så allerede der fik vi sagt hej til de første. 

Flyveren til Sydney lettede klokken 11.05 og en time senere stod vi i Sydney Lufthavn. På flyveturen derned sad jeg ved siden af Nathan og Malin, og det var en meget interessant tur, da Malin hader at flyve. Jeg var derfor nødt til at berolige hende, da vi lettede og landede.

Spot de blå Rotary tasker

Da vi ankom i Sydney og havde fået fat i vores tasker, så blev vi mødt af alle de andre udvekslingsstudenter. Det var virkelig overvældende, da der var 36 af os og derfor 24 nye navne og ansigter at huske, men det gik meget godt, og da vi fik vores navneskilte blev det hele pludseligt meget nemmere (hvis vi ser bort fra at de IGEN havde stavet mit navn forkert).

Der var som sagt 36 udvekslingsstudenter fra 4 distrikter. 12 af dem var fra 9630, hvilket er mit distrikt så dem kender I allerede til, men de resterene 24 var fra et distrikt over os (9570), et distrikt under os (9640) og Tasmanien (9830) (den lille ø under Australien som alle joker med).

Jeg besluttede mig for at skrive lidt om de mennesker jeg tilbragte 3 ½ uger sammen med så I ved hvem det er jeg snakker om.

Fra Tasmanien var der:

-   Corrado (også kaldet Corri eller Curry (af mig)) fra Italien. Corri er en af de mennesker på turen som jeg kom bedst ud af det med, og det gjorde alle for at være ærlig. Corri er altid smilende og hvis man var i dårligt humør skulle man bare komme til ham. Første gang jeg så Corri var i lufthavnen og han skræmte mig, for selvom han er min alder så havde han et skæg, hvilket fik ham til at se meget ældre ud. Jeg blev dog allerede venner med ham på første dagen, da han fortalte mig at han havde købt et marmelade glas med den reneste luft i hele verden. Lige siden jokede vi hele tiden.

-   Jona er fra Schweiz. Hun er den sødeste pige, men man kan også nemt få for meget af hende. Jona er den person du kan høre på kilometers afsted, da hun er meget højtråbende og hendes grin er lad mig sige specielt. Jona og jeg kom godt ud af det med hinanden, da vi havde en del at snakke om. Jona og jeg var i telt sammen i uge 2, og selvom vi ikke have ret mange nætter sammen, så havde vi det sjovt i de vi havde.

-   Erik er fra Sverige. Allerede på første dagen vidste jeg at vores venskab ville være stærkt, da vores første samtale gik ud på at han jokede om Danmark og jeg jokede om Sverige. Efter dag et havde vi en lille kamp mellem Danmark og Sverige, og det sjove var at folk troede vi var seriøse med vores had til hinandens land. Kampen mellem Danmark og Sverige resulterede i, at vi var nødt til at lave en liste så vi kunne sammenligne landende, men det endte dog med at vi var lige!

-    Lisa er fra Finland. Jeg skal ærligt sige, at jeg ikke brugte ret meget tid sammen med hende, men de få gange vi snakkede sammen så virkee hun meget sød. 

-   Jacky fra Taiwan. De fleste af folkene fra Asien var meget stille, men når man endelig fik noget ud af Jacky, så var han utrolig sjov.

9640 - Gold Coast området:

-    Margaux fra Frankrig. Det er svært at forklare Margaux men man kan ikke andet end at holde af hende. Jeg fik sent på turen et meget tæt forhold Margaux hvilket jeg var trist, men jeg kan ikke lave om på det. Heldigvis snakker jeg stadig med Margaux nu, og jeg ved at det vil forsætte.

-    Lena fra Frankrig/Tyskland. Leans far er fransk og hendes mor er tysk, men hun bor lige nu i Frankrig. At have en tosproget familie gav hende den fordel at hun kunne kommunikere med de fransktalende og de tysktalende. Lena og Sonja ligner så meget hinanden at vi kaldte dem for tvillinger på turen. Lena er en fantastisk person og hun kunne altid få mig til at smile (selv da jeg skulle sige farvel til hende og tårene løb ned af mine kinder) 

-    Kaho er fra Japan. Hun er den søde pige der ALTID smiler, og jeg tror at det var derfor alle elskede hende. Folk fortalte mig at Kahos engelsk ikke var særligt godt da hun ankom, men på denne tur var det fantastisk – langt bedre end de andre fra Asien. Jeg ville kalde Kaho the good girl, men på den gode måde!

-   Lukas er fra Tyskland. Han er en short term exchange student hvilket betyder at han kun er her i 6 uger af de 6 uger så blev over halvdelen af den brugt på Safari, hvilket jeg synes var ret imponerende. Lukas blev hurtigt som en lillebror for mig på turen, hvilket der var mange der ikke forstod, men så længe Lukas og jeg forstod det så var det okay. Han kunne være pisse irreterende den ene dag, men fantastisk den anden. 

-   Moeri er fra Japan. Jeg har på 3 ½ uger kun hørt hende snakke 3 gange, hvilket er ingenting. Moeri ankom i marts, så hendes engelsk er stadig ikke helt super og hun er som person meget stille, så det var utroligt svært at få noget ud af hende.

-    Lorenzo er fra Italien. Han var den som alle pigerne synes var virkelig lækker og han vidste det godt. Lorenzo have sine gode øjeblikke hvor han var menneskelig og omkring halvvejs på turen gik det op for ham at os i den ”normale” gruppe faktisk var gode nok, så han begyndte at snakke med os og efter det var han ikke så slem.

-   Kira er fra Østrig. Hun er utrolig sød og sjov og vi jokede hele tiden med at hun ikke kunne finde ud af at udtale mit navn, hvilket hun faktisk ikke kunne.

-    Eve er fra Frankrig. Jeg snakkede ikke meget med Eve på hele turen, men de få gange jeg gjorde havde jeg opfattelsen af at hun var en rigtig sød på.

-   Oceane er fra Frankrig. Jeg delte telt med Oceane den første uge, og på den måde lærte jeg hende at kende. Jeg tror ikke at jeg ville have snakket så meget med hende hvis vi ikke havde været i samme telt. Hun er en utroligt sød pige og jeg er så glad for at jeg lærte hende at kende.

-  Elisa (Elie) er fra Italien. Hun var den søde og smukke pige som alle kunne snakke med.

-   Maike (Mai) er fra Tyskland. Hun er en mærkelig pige. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare hende, men jeg siger bare hun ikke brugte en hårbørste i al den tid vi var væk.

9570 – Gladstone området

-   Louise fra Danmark. Jeg mødte allerede Louise i Danmark på vores departure camp hvor jeg var så heldig at dele værelse med hende. Louise er fra Holstebro, så vi jokede en del på turen om Jylland. 

-   Matias er fra Finland. Jeg skal ærligt sige at jeg ikke brugte meget tid sammen med ham på turen da han ikke lige var min kop te, men sådan er mennesker jo forskellige.

-   Theo er fra Belgium. Han var den anden dreng som pigerne var helt vilde med. Dette kunne jeg dog ikke helt forstå. Theo var den type man virkelig skulle lære at kende før man fandt ud af at han faktisk var okay. Problemet med ham var at han godt vidste at han så godt ud, han havde dog hans menneskelige øjeblikke. 

-    Helena er fra Østrig. Helena er endnu en af dem som jeg ikke snakkede meget med på turen da hun ikke lige var min type. Vi havde nogle få samtaler sammen som var okay.

-    Chloé er fra Frankrig. Jeg snakkede ikke rigtigt med Chloe før vi kom til Cairns hvor jeg skulle dele værelse med hende og to andre piger. Hun er en sjov pige men også meget højlydt.

-    Oscar er fra Taiwan. Han var slet ikke som de andre asiater. Man kunne sagtens have en god samtale med ham og han var altid vældig sød.

-   Coraline (Coco) er fra Frankrig. Coraline og jeg blev venner i lufthavnen, og vi snakkede godt sammen efter det.

-   Katharina er fra Tyskland. Katharina var endnu en af de stiller typer og det var virkelig svært at få et ord ud af hende, men da uge tre kom og jeg skulle dele telt med hende, så gik det lidt bedre. Selvom det var svært at holde en længere samtale med hende. 

Det betød at lande fordelingen var:

-       Frankrig: Eve, Oceane, Lena, Coraline, Chloé, Nina

-       Tyskland: Sonja, Lukas, Katharina, Maike,

-       Danmark: Louise, Malene

-       Sverige: Erik, Malin

-       Finland: Matias, Lisa

-       Schweiz: Jona, Marieke

-       Østrig: Paul, Kira, Helena

-       Italien: Corri, Lorenzo, Elisa

-       Taiwan: Oscar, Irin, Jacky

-       Japan: Moerri, Kaho

-       Belgium: Nathan, Heloise, Theo, Margaux

-       Ecuador: Milena

-       Brasil: Isadora, Marina

Hvilket betød at der var et overtal af fransk og tysktalende folk, hvilket til tider gjorde det hele lidt svært, men overordnet set gik det hele okay.

Vi havde 5 ”ledere” for turen.

-  Bob var vores kok. Bag på bussen havde han nemlig en trailer, med et lille køkken med en fryser og et køleskab, så der var alt vores mad for turen. Bob var en spøjs gut. Vi så ham aldrig smile og han virkede som om han var sur hele tiden, og vi var alle sammen sikre på, at han hadede børn, men da det kom til den sidste dag hvor han holdte en lille tale sagde han at han havde haft den bedste tur og han elskede os alle sammen. Classic Bob.

-   Carl var vores buschauffør for turen. Alle os 9630 studenter kendte Carl, da han var vores buschauffør på Roundabout, men efter den tur var vi alle sammen lidt bange for ham, da han bare virkede som en sur mand, men sådan var han overhovedet ikke på Safari. Han var sjov (selvom jeg hader at indrømme det), venlig og bedst af alt så var han som en del af gruppen. Selv med hans lorte sange og underlige danse så var han en verdensklasse underholdning og ingen af os døde på turen, så han var også en verdensklasse buschauffør.

-    John var vores officielle turleder. Han skulle holde styr på os alle sammen. Han er fra mit distrikt, så jeg kendte ham allerede inden jeg tog afsted. John tager alting stille og roligt, og han havde holdning at han også var ung engang, så han var den perfekte turleder. Da turen var færdig gav han Sonja og jeg en kæmpe krammer og sagde tak fordi vi var hans bedste venner på turen.

-   Linda er fra distriktet under os. Linda blev hentet ind da der var 3 mandlige turledere og de derfor manglede nogle kvinder. Linda havde ikke den bedste tur for at sige det mildt. Hun hadede at campere, så i den sidste uge fik hun en hytte hvor end vi tog hen. Selv Laura og John var trætte af Linda til sidst da hun brokkede sig over alting. Selvom hun brokkede sig hele tiden, så var hun en okay turleder man skulle bare tage alt hun sagde som en joke, for hvis man tog det personligt, så kunne hun godt virke ond.  

-    Laura er en rebound fra min klub i Toowoomba. Hun var vores tredje officielle leder. Jeg har et godt forhold med Laura, så turen med hende var helt fantastisk. Vi jokede konstant om Toowoomba og om 9630, og halvdelen af tiden troede folk vi var bindegale.

Vi havde nogle fantastiske ledere på turen, og jeg ved at den ikke ville have været det samme uden dem.

Nu tilbage til selve turen 

Da vi alle var ankommet i Sydney lufthavn kom Carl for at hente os i hans bus, og det viste sig til alles overraskelse at være den samme bus som vi kørte i under Roundabout.

Efter vi havde fået nogle informationer kørte vi ind til Syndey midtby for at have et fotostop ud over Sydney Harbour Bridge og The Opera House. Vi havde kun 15 minutter til at tage billeder, men vi var alle sammen så betaget af bygningerne at vi endte med at komme for sent til bussen og så var Carl sur. God måde at starte Safari.

Efterfølgende kørte vi længere ind i byen og Carl parkerede bussen og vi havde fritid i byen. Vi havde 2 ½ timer i byen til at gøre hvad vi havde lyst til. Heloise og jeg gik ud for at udforske alting. Vi brugte en del tid på at tage billeder foran Operahuset og af Sydney Habour Bridge. Derefter gik vi ud for at finde noget at spise. Vi havde nogle problemer først, men da vi fandt en foodcourt, hvor de havde crepes så vidste vi godt hvad klokken var slået. Det bedste var at folkene der serverede var franske, så Heloise bestilte på fransk mens jeg bare stod ved siden af og grinte. Heldigvis var jeg ikke den eneste der grinte for en af kokkene grinte også. Det vidste sig at han var fra Ecuador og heller ikke forstod fransk, så vi var i samme båd. Det endte med at vi faktisk havde en god snak med ham, og da vi spurgte om han havde nogle ideer til hvor vi kunne fylde vores vandflakser tog han bare vandflasken og fyldte den med iskoldt filteret vand. Han var fantastisk.

Vi spiste vores fantastiske crepes og gik tilbage til operahuset for at sidde i parken og slappe lidt af. Vi skulle være tilbage klokken 17, og denne gang var vi nødt til at komme til tiden, så Carl ikke slog os ihjel på dag 1.

Vi var ved campingpladsen hvor vi skulle slå ly for natten omkring klokken 18. Carl gav os instruktioner for hvordan vi skulle putte teltene og strecthere op, men alle os 9630 studenter havde allerede gjort det så mange gang, så vi stod i stedet bare og kigge på de andres reaktioner, da Carl forklarede dem hvordan det skulle gøres. Vi fik tildelt en telt partner og min var Oceane, så vi fik vores telt slået op og vores strechere foldet ud, og så puttede vi vores tasker og andet ind i teltet.

Derefter gik vi ud for at mingle. Alle havde på daværende tidspunkt stadigvæk deres navnskilte på så vi gik op til folk og læste deres navnskilte og samtalerne startede derfor.

Den aften mødte vi Bob for første gang, og vi fandt ud af hvem vi var på køkkenhold med hvilket var angivet på vores navneskilte. Den aften fik vi en tre-retters menu (over det meste af turen var der suppe til forret, en af bobs delikatesser til hovedret og is og frugt fra dåser til dessert).  Over aftensmaden lærte vi hinanden bedre at kende og vi havde det sjovt og sådan fortsatte det efter vi havde spist.

Sengetiden for første nat var klokken 22, men da det var første nat kunne vi ikke falde til ro, da vi var så spændte, så lederne blev nødt til at tysse på folk hele tiden. 

Exchange student life........og antallet af ting der skulle oplades blev værre som dagene gik