tirsdag den 20. juni 2017

Australia Zoo


Mandag den 12. maj var den dag jeg havde set frem til længe. Lige siden jeg flyttede ind ved Elizabeth og Arthur har vi snakket om at tage i Australia zoo, og den mandag blev det virkelighed.
Vi kørte hjemmefra klokken 6.45, da Elizabeth havde en telefonkonference klokken 7, og det ville være nemmere hvis vi allerede var i bilen, da det begyndte.
Køreturen derned tog 3 timer med en tissepause i Kilcoy, hvilket betød at vi var ved Australia Zoo klokken 9.30.





Efter at have købt vores billetter og have fået et kort, så gik vi i gang med at se på alle dyrene. Vi så krokodiller og krybdyr i massevis med det samme vi kom ind.








Det første show var ved skildpadderne klokken 10, så vi havde en halvtime til at kigge på slanger og wombats.










Klokken 10.30 var der et odder show på, og det kunne vi selvfølgelig ikke gå glip af, men vi havde et kvarter at slå ihjel inden showet var på så i den tid gik vi over for at se på skildpadder og dingoer. 












Klokken 12.00 var det næste show, og det var det store Australia Zoo Wildlife Warriors show, hvilket var helt fantastisk. De startede showet med at få publikum godt i gang med at lave nogle indtryk af fugle og dernæst ville de finde ud af hvor folk var fra, så man skulle råbe hvis man kom fra et land. Der var folk fra USA, Canada, England, Europa, New Zealand og selvfølgelig Australien. Og så ville de have en konkurrence om hvem der kunne råbe Crikey højest for det var nemlig det udtryk Steve Irwin var kendt for. Efter det havde det free-flight fugle, som bare fløj rundt blandt publikum. Denne del var jeg ikke helt vild med.
Dernæst så kom nogle af dyrepasserne rundt med slanger, og de havde en lille præsentation om hvad man gør hvis man bliver bidt af en slange.
Derefter kom den bedste del. De havde en kæmpe saltvandskrokodille inde og lavede et lille show med ham. Alt i alt var det show et af højdepunkterne for dagen.







Da showet var færdigt gik vi igennem Roo Heaven, hvor vi fik lov til at klappe kængugurer og wallabies, derefter gik vi ind igennem Asien hvor vi så røde pandaer og tigere, og vi fandt ud af at der var et tigershow klokken 13, som vi bare ikke kunne gå glip af, men vi havde stadig lidt over en time til at gå gennem Afrika. I Afrika var der næsehorn, giraffer (Elizabeths yndlings) og zebraer, og der brugte vi en del tid fordi Elizabeth var så betaget af girafferne.








Derefter gik vi til Bindi’s Island, hvor der var slanger, lemurer, flere fugle og skildpadder. Og så var det tid til at gå tilbage til tiger showet.



Der fortalte de os lidt om tigerne, og vi så dem lave nogle tricks så som at klatre i træer og jagte mad. Vi havde ikke de bedste pladser til tigershowet, men vi så tigerne så det var okay.



De sidste dyr vi så, var da vi skulle igennem Rainforest Aviary, som et et lille hus hvor man går imellem fuglene, så det var jeg ikke helt begejstret for, men jeg klarede mig igennem uden at dø, og som om jeg ikke havde fået nok fugle så skulle vi også lige igennem wetlands fuglereservatet og over til fugleshowet som det lige passede med et vi kom til….helt fantastisk (NOT)

Vi kørte fra Australia zoo klokken 15.45 efter at have gået næsten 9 kilometer alt i alt.








Australia Zoo har været på min bucketlist lige siden jeg kom til Australien, så det var en stor ting endelige at komme op og se det. Vi havde alle tre en super god dag der, og da Elizabeth sagde at hun var glad for at jeg var kommet og havde sagt at jeg gerne ville til Australia zoo, så kunne jeg kun sige at jeg var glad for at de havde taget mig med.

Vi var tilbage i Toowoomba klokken 18.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar