fredag den 9. juni 2017

Safari – Dag 7


Warrnambool til Adelaide

Vi kørte fra campingpladsen i Warrnambool klokken 6.



Vores første stop var i Mount Gambier, hvor vi stoppede klokken 8 for at få morgenmad. Da vi gik ud af bussen var det som at gå ind i en mur af kulde. Det viste sig, at der kun var 4°C udenfor, så vi var heldige at vi havde trøjer, sokker og tæpper med os i bussen for ellers ville fryse vores fingre af, mens vi spiste morgenmad.
På rastepladsen i Mt. Gambier var der et "sinkhole", hvilket er et kæmpe hul i jorden der er forårsaget af vanderosion, som har gjort at overfladevandet har fundet en rute og derfor er forsvundet under jorden.
Og det fantastiske ved dette sinkhole var at vi kunne gå ned i det.








Vi var tilbage i den varme bus klokken 9. Fra Mt. Gambier til Adelaide var en 5 timers køretur, så vi ramte ikke Adelaide før klokken 15.



Og med det samme blev vi læsset af og så havde vi fritid i byen indtil klokken 18.
Paul, Lukas, Nathan, Milena og jeg gik ud for at udforske byen. Vi havde i starten Sonja med os, men hun forsvandt hurtigt sammen med Malin.


Det første vi gjorde var at gå til Rundle mall for at se de berømte kugler og grise midt i gågaden. 





Da vi havde gjort det, gik igennem universitet (det var et uheld okay) og ned til åen Karrawirra Parri floden. 


Vi stoppede i en af parkene for at slappe lidt af. Da vi ville krydse vejen forsvandt Milena, og vi kunne ikke stoppe midt på vejen, så vi blev nødt til at fortsætte. 

1000 opkald og et par sms’er senere dukkede hun op, men hun var ikke alene. Hun kom gående med to mænd, hvilket skræmte mig en smule, men hun grinte så jeg troede ikke at der var et problem. Da de kom tættere på gik jeg op til dem og begyndte at snakke med dem. Det viste sig at Milena havde mødt en tjekke og russiske mand, og de var fulgt efter hende, så hvis jeg ikke var kommet op til hende og var begyndt at snakke med hende, så tror jeg at de havde fulgt efter hende hele dagen. Drengene var ikke til nogen hjælp, da de bare sad på en bænk og diskuterede fodbold.





Vi gik langs floden op til midtbyen igen. 

¨


Adelaide er ikke som Sydney og Melbourne hvor man altid kan finde noget at lave eller se. Adelaide kaldes kirkernes by, men på vores tur rundt i byen, så vi kun to kirker, så jeg har på fornemmelsen, at de bare gav dem navnet for at byen havde noget. 



Det mest spændende var, da vi var på vej ind i midtbyen, og jeg fandt en lille gyde med street art.



Det endte med at vi brugte vores sidste time på McD. Her fik vi en god frozen coke, og vi endte ved at snakke med en familie, der sad ved siden af os, da vi havde lagt mærke til at alle gik rundt i de samme farver: blå, orange og gul. Det viste sig, at der var en AFL kamp den aften og Adelaide Crows skulle spille, hvilket forklarede farverne.



Det var meningen, at jeg skulle mødes med Laura, en udvekslingsstudent fra Viborg der bor i Adelaide, men hun havde ikke tid til at mødes den aften, så vi aftalte at vi skulle mødes om formiddagen den næste dag, da Carl havde sagt at vi havde tid i byen den næste dag.

Da vi kom tilbage til bussen havde vi kun en halvtimes køretur før vi var ved campingpladsen, hvor vi skulle bo den nat. Og da vi kom frem fik vi den bedste nyhed! Vi skulle nemlig sove i hytter. Vi fik også nyheden at vi ikke havde tid i Adelaide den næste dag, da han mente at der ikke var mere at se i Adelaide. Det betød dog at jeg ikke fik set Laura, hvilket var virkeligt trist.

I hver hytte skulle der være 5-6. Hytterne var indrettet, så der var et køkken med borde og stole og en dobbeltseng i et rum, og i et andet rum var der 2 køjesenge, så hvert hus kunne der max være 6. I min hytte var Milena, Sonja, Jona, Heloise og Coraline. Det endte med, at Milena og jeg delte dobbeltsengen, og de andre havde hver deres seng i det andet rum.

At vi skulle sove i hytter betød at der var et lille tv, og den dag passede det lige med at Eurovision var på. Det gik dog ikke op for os før jeg fik en besked fra Gen hjemme i Toowoomba, at det var på og Danmark var lort. Så da jeg fortalte Sonja, at det var på gik hun helt amok, for hun elsker Eurovision, så hun ville ikke andet end at se det på tv den aften.



Den aften var der en masse drama. Jeg vil ikke sige hvad der skete, eller hvem der var involveret, men vi havde fået at vide at hvis drenge var i pigers hytte eller omvendt, så ville de der blev snuppet puttet i et telt, men vi blev heldigvis ikke snuppet den aften. 

Selvom drama altid er dårligt, så var det alligevel en god aften!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar