Safari - Dag 2

Sydney

På vores første dag sammen fik vi lov til at sove længe. Dagen blev brugt i Sydney, så vi var så heldige at vi ikke skule tage vores telte ned den morgen.

Efter at vi havde spist morgenmad, børstet tænder og pakket vores rygsække, så var vi klar til at tage ud og udforske Sydney.

Inden vi kørte ind i Sydney midtby, så kørte vi til den verdensberømte Bondi Beach hvor vi skulle tilbringe formiddagen.

Inden vi ankom ved Bondi Beach stoppede vi to gange. Første gang for at se udsigten ud over Sydney by og Sydney Harbour Bridge.

Andet stop var ved The Gap, som er en klippe på sydhoved halvøen i det østlige Sydney. Området vender ud mod Tasmanhavet og er i forstaden Watson Bay. Vi fik ikke meget at vide om The Gap udover at de var nødt til at sætte hegn op langs kanten, da det er et populært sted at begå selvmord. Vi klatrede sten og klipper for at få den perfekte udsigt, og den fik vi skam også.

Sonja og jeg forsøgte at tage et billede med The gap i baggrunden men det lykkedes ikke

Erik og Heloise havde en konkurrence om hvem der kunne se bedst ud med solbriller på….

Da vi endelig ankom ved Bondi Beach var der næsten ingen mennesker. Efter at have set tusindvis af billeder fra Bondi, hvor der er et hav af mennesker på stranden, så var vi lidt skuffede da vi steg ud af bussen, og så at de eneste der var på stranden var en asiatisk kvinde der ihærdigt prøvede at få det perfekte billede mens hun løb med hendes halstørklæde, og hendes veninde der stod bag kameraet. Det var godt nok uden for sæson, da maj i Australien er efterår/vinter, men vejret var stadigvæk godt, så vi havde forventet flere mennesker. Nogle af udvekslingsstudenterne valgte at hoppe i havet, men Heloise og jeg gik blot ned for at dyppe vores tæer i vandet og det var nok for os, da det var pisse koldt.

Heloise og jeg gik i stedet op i den lille by der er ikke langt fra stranden for at finde nogle souvenirs og noget varmt tøj, for vi havde ikke fået den bedste nattesøvn, da det var pissekoldt og ingen af os havde taget nok varmt tøj med. De siger at man tager til Bondi Beach ser det, køber en t-shirt og så tager man derfra, men Heloise og jeg valgte at gå for noget lidt varmere og købte istedet nogle pisse seje hættetrøjer der var på tilbud (er du stolt af mig nu mor?).

Da vi kom tilbage til Sydney var det ved at være frokost tid, så en gruppe af os gik ud for at udforske byen. Laura gik med os i første omgang, da hun ihærdigt forsøgt at få nogle af os overtalt til at gå med på kunst museet, men vi var så opsatte på at noget mad at hun måtte give op. Efter at have fået en god frokost i madcenteret i Pitt Street Mall, så gik vi ud for at købe nogle flere ting der kunne holde os varme den aften. Vi købte ikke tonsvis af tøj, da vi vidste at vi ikke have plads i vores tasker, men nogle simple ting som et halstørklæde, handsker eller nogle leggings vi kunne have under vores pyjamas bukser. Sonja, Katharina, Coco, Heloise og jeg var gået ud for at opleve Sydney sammen, men Sonja og jeg havde aftalt, at vi ville op i et lille tårn der er på Sydney Harbour Bridge, hvor man kunne se ud over hele området. Det var de andre med på, men de havde tusindvis af ting de lige skulle nå inden vi gik, hvilket irriterede Sonja og jeg grænseløst. 

Som I nok kan regne ud endte det med at jeg ikke kom op i tårnet for da vi steg ud af bussen den formiddag var vi blevet delt op i to hold, og vi havde fået at vide at hold et (hvilket var mig), skulle være tilbage til ved Circular Quay klokken 15.15. Tiden rendte fra os, men Sonja var så heldig, at hun var på hold 2, så de havde en halv time ekstra til at udforske byen, og hun havde derfor tid til at komme op i tårnet. Nu har jeg dog en grund til at tage tilbage til Sydney!

Jeg glemte dog alt om min skuffelse, da vi tilbage til Circular Quay for at tage på vores jetboat tur. Det var en halvtimes tur i en båd der sejler i høj hastighed og laver 360 grader drejninger. Da vi kom derned skulle vi skrive under på, at vi gjorde det på vores eget ansvar og alt det der, og derefter kunne vi gå nok og tage vores røde regnfrakker på, som var så store at det var en hel balkjole, og derefter kunne vi tage redningsveste på og hoppe ned i båden. Jeg endte med at sidde bagerst i båden sammen med Laura, Linda, Heloise og Katharina. Inden vi kom ud på vandet gav de os nogle instruktioner for hvilke signaler han ville give os, når han drejede og bremsede, hvilket gjorde os alle sammen vildt nervøse, men da vi kom ud på vandet glemte vi alt om det. Vi spillede højt musik og skrålede med til sangende, og vores ”kaptajn” fortalte os nogle ting om Sydney havn og hvad vi så. Vi lavede nogle fantastiske drejninger, men det bedste af det hele var når vi kom op i høj hastighed og han så bremsede. Det var der vi blev mest våde, men det var en del af oplevelsen, så vi brokkede os ikke – eller Linda gjorde, men resten af os sagde ingenting.

Vi skulle alle mødes ved bussen klokken 16.15, og så kørte vi tilbage til campen, hvor vi havde lidt fritid inden aftensmaden. Den tid blev brugt på at snakke og at lære hinanden bedre at kende, samt på at spille kort.

Kaho, Erik, Heloise og Laura