Safari – Dag 17

Mt Isa til Charters Towers

Dag 17 var endnu en af de dage hvor vi bare skulle fra A til B, og denne gang var der ikke rigtigt noget at se på vejen.

Vi forlod campingpladsen i Mount Isa og kørte til Charterts Towers, hvilket var en køretur på lidt over 8 timer, så vi skulle starte tidligt.

Vi stoppede i Richmond, hvilket var cirka halvvejs, for at have en svømmetur i Fred Tritton Lake. Vi havde muligheden for at svømme i søen der var der, hvilket vi alle var begejstrede for, eller det var vi hvertfald lige indtil, at vi så hvor mudret søen faktisk var. Men de fleste af os tog chancen og hoppede i alligevel. Carl havde sagt til os at vi skulle svømme ud til øen midt ude i søen, da meningen med livet stod på skiltet derude, så det gjorde vi. Vi var dog godt klar over, at vi ikke skulle få for høje forventninger til skiltet for Carl har det med at fortælle også nogle løgne. Og det vidste sig bare at være et bræt med et hul i, så vi svømmede tilbage til fastlandet, hvor det var ved at være frokost tid. Og I ved hvad frokost betyder…….WRAPS!!!

Fra Richmond havde vi en køretur på 4 timer før vi var ved campingpladsen i Charters Towers, hvilket betød at vi ikke ville være fremme før klokken lidt i fem. Det første vi gjorde, da vi kom frem var at slå teltene op, da det så ud til at begynde at regne. Vi havde fået nye teltmakkere og denne gang var jeg sammen med Katharina. Mine sidste to makkere var altid gode til at hjælpe med at slå teltet op, men Katharina forsvandt hver gang det var tid til at slå teltet op, hvilket irreterede mig grænseløst.

Den aften var ikke super fed. Der var en underlig stemning på camping og vi var alle sammen sur over det regnede, så det var ikke det fedeste.

Aftensmaden den aften gjorde det heller ikke bedre. Bob havde lavet spaghetti og kødboller, og det var frygteligt! Men det ledte til at vi havde pasta og pizza samtalen med Elie, Corri og Lorenzo, og det bedste var, at de bare kiggede på pastaen Bob havde serveret og sagde: This is not right!

Det var en sur nat da det stod ned i stænger, og som jeg har nævnt før var vores telte ikke vandtætte, så vi blev nødt til at tage stole ind i vores telte, så vi hævede vores tasker fra jorden i tilfælde af, at vores telt blev oversvømmet.

Heldigvis havde jeg tænkt om mig og havde slået teltet op under et træ, så vi var i læ og ikke fik nær så meget regn som de andre.