Safari – Dag 9

Port Augusta

Uden en bus kan man ikke komme langt, så i dag var vi standet i Port Augusta.

Port Augusta er ikke en særlig stor by, og den har kun et indbygger antal på cirka 14.000 mennesker. Byen er er ligesom Toowoomba definitionen på en bogan by (en bonderøvs by).

Vi havde en særlig stram plan for dagen, så klokken 11 gik vi ind i byen hvilket var en halvtimes gåtur.

Da vi kom derind fandt vi ud af, at vi skulle på et outback center, som skulle fortælle os om området og hvordan Port Augusta opstod og alt det der. Det var et lille informationscenter, så vi blev nødt til at gå igennem udstillingen i to grupper. Det var for at sige det mildt død kedeligt i centeret, så vi kom hurtigt igennem det hele. Nogle valgte at stoppe og og læse nogle af historierne, mens andre bare gik direkte igennem det hele. Jeg var lidt midt imellem, jeg havde ikke lyst til at læse alting, men jeg ville også gerne lære lidt om stedet, hvor vi var strandet.

Resten af dagen blev brugt på en lille picnic i en park midt i Port Augusta. Vi startede som en lille gruppe, men flere og flere sluttede sig til os. I begyndelsen var det dog kun Nathan, Milena, Sonja, Erik, Lukas, Sonja og jeg, men så kom Corri, Ellie, Jona, Paul og flere og til sidst havde vi nærmest en lille fest midt i parken.

Vi skulle mødes med John i parken klokken 15, da det var meningen at vi skulle gå hjem sammen, men han gav os i stedet valget om vi blive i byen eller gå hjem. Vi måtte selv gå hjem, så længe vi var i grupper af tre eller mere. Så Lukas, Sonja, Milena og jeg gik hjem sammen.

Det var forholdsvist varmt at gå hjem til campingpladsen, så da vi kom tilbage var det eneste vi havde lyst til at gøre at hoppe i poolen. Men inden vi hoppede i ville vi lige tjekke vandet og poolen for at se hvordan den så ud.

Og at stikke hånden ned i det var som at putte hånden ned i en skål med isterninger. Det var iskoldt. Jeg jokede med at de havde taget resterne af deres isterninger og hældt dem i poolen, men for at være ærlig så var det ikke en joke. Man ved aldrig hvad der sker på Big4 campingpladsen i Port Augusta, når det er mørkt.

Men jeg lavede en aftale med Lukas og Erik om at hvis jeg hoppede i poolen, så skulle de også hoppe i.

Så vi gik alle sammen ned og skiftede til badetøj, og jeg var den første til at hoppe i. Det var ikke noget med, at man skulle tage trappen ned i vandet, nej det var med at hoppe i med det samme så det gik hurtigere. Det plejer at være sådan er det bliver bedre hvis man svømmer eller bare bevæger sig i vandet, men det hjalp ikke denne gang, så jeg var ude af poolen på ingen tid.

Da drengene kom dog de en evighed om at komme i, og de troede ikke på at jeg havde været i så jeg blev nødt til at hoppe i igen.

Tredje gang jeg hoppede i, var det bare for sjov skyld. Jeg ville forsøge at være i poolen, så længe som muligt for at se hvor lang tid det tog før at det behageligt. Jeg var i poolen i lidt over fem minutter, og det nåede aldrig til at være behageligt. Det gik fra at være pisse koldt til at jeg ikke længere kunne mærke mine ben eller mine fingre, og så vidste jeg at det var tid til at komme ud og blive tør.

Louise og Lena

Det tog mig ikke lang tid at blive tør for jeg lagde mig bare i solen, men jeg fik ikke varmen igen før jeg tog et varmt bad.

Den aften spillede vi igen kort, og havde det hyggeligt sammen. Vi er efterhånden blevet så tætte, at vi har det pisse sjovt sammen. Selvfølgelig er der nogle mennesker jeg kommer bedre ud af det med end andre, men jeg synes selv at jeg havde fundet min gruppe og de mennesker jeg havde det godt sammen med hvilket var helt fantastisk.

Den nat i teltet var interessant. 

Da vi skulle til at gå i seng kunne vi høre noget der buldrede i det fjerne. Folk begyndte at flippe helt ud, da de troede at et uvejr var på vej, hvilket vi ikke ligefrem ønskede i vores ikke så vandtætte telte.

Corri, som den joker han er, begyndte at drille alle pigerne med at vi nogle monstre ville komme og tage dem mens vi sov. Jeg kunne ikke lade være med at grine af ham, og så var jeg ellers med på den. 

Da vi vågnede næste dag og alle sagde, at de havde sovet dårligt på grund af uvejret, så begyndte John at grine af os, og fortalte os, at det ikke var fordi jorden var ved at gå under at det bulrede, men at der bare var en togstation i nærheden, og det var der larmen kom fra.

Jeg sov ikke godt den nat, men det var ikke på grund af ”tordenvejret”, men i stedet på grund af en af naboerne til campingpladsen, som skræmte livet af mig. Jeg kunne høre at det var en ældre kvinde og hun sagde nogle mærkelige ting og skældte ud på hendes hunde som bare gøede videre.