søndag den 4. juni 2017

Safari – Dag 3

Sydney til Albury

På dag tre var det tid til at sige farvel til Sydney og køre mod Albury, hvor vi skulle overnatte.

Vi havde en knap 7 timers køretur foran os, da vi kørte fra Narrabeen, Sydney, så vi blev nødt til at underholde os selv i bussen, og det blev gjort med musik, kortspil, film og hinandens selvskab selvfølgelig. Vi flyttede rundt i bussen hele tiden, så vi fik snakket med forskellige mennesker og hvis man endte med at sidde ved en der ville sove, så var det med at flytte så hurtigt som muligt. På den dag endte jeg ved at sidde ved Heloise, Paul, Sonja og Lukas, hvilket jeg synes var ret godt gået.
Heloise faldt i søvn, Paul blev for irreterende (han ville tage selfies hele tiden), Sonja flyttede og så endte jeg ved Lukas, som ikke kunne sige nej til mig, da det var første gang vi rigtigt snakkede sammen. 





De synes jeg var mærkelig fordi jeg kun ville spise de blå m&m’s, men da de fandt ud af hvorfor, så gav det mening!

Dagens bedste stop, ifølge Carl, var i Gundagai, hvor vi så den berømte statue for Dog on the Tuckerbox. For kun i Australien kan en hund, der narrede mad fra de oprindelige bosættere blive udødeliggjort i sten og være en af de mest berømte ikoner. 




Vi havde 3 stops den dag, og en af dem var et sted vi brugte meget tid på turen – McDonald’s. Gratis internet, toiletter og frozen cokes for $1!


Vi skulle campe ved Lake Hume i Albury den aften. Bussen parkede udenfor hvor vi skulle slå teltene op klokken 17.30, og så havde vi ellers en halvtime til at slå teltene op inden det blev mørkt. Vi havde lidt problemer med at slå teltene op, da der var kæmpe sten i jorden, og hver gang vi første at slå pløkkerne ned så ramte vi selvfølgelig en. Vi nåede det dog inden det var mørkt.

Den aften skulle vi ud og spise, så Bob slap for at lave aftensmad. Der var en lille restaurant på camping pladsen, så vi skulle derop og have fish & chips. Det bedste var, at jeg inden vi gik op til middagen havde taget et bad, og derfor havde skiftet til min pyjamas, og da jeg spurgte John om det var acceptabelt at tage derop i den, så sagde han ja. Så jeg spiste i min pyjamas den aften. BEST NIGHT EVER!

Da klokken blev ti, og det var sengetid, så gik vi alle sammen ind i vores telte, og efter at lederne var gået i seng, så sneg vi os ud. Sonja, Milena, Lukas, Erik, Nathan og jeg endte nede ved søen. Vi spillede højt musik, da vi var langt væk fra teltene og bussen, og så dansede vi natten lang…. eller indtil jeg først faldt og trillede ned af bakken, og derefter faldt i et hul. Så var det ikke sjovt længere for jeg blev våd.
De jokede med, at jeg var fuld, men det var bæl mørkt, så jeg kunne ikke se noget som helst, og græsset var vådt, så det var nemt at glide, og jeg behøver ikke at være fuld for at være klodset.



Da klokken blev 23, gik jeg tilbage til teltet, da jeg begyndte at fryse da alt mit tøj var vådt. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar