Rotary Formal

Den 17. juni havde jeg mit Rotary formal på Kookuburra Queen i Brisbane. Formal er ligesom Galla hvor vi fejre at vi er blevet færdige. Formal her i Australien er næsten lige så stort som Prom er i Amerika, og når year 12 kommer så går pigerne amok med kjoler, hår makeup og negle til formal. Formal på St. Ursula's College er i November, hvilket betyder at jeg ikke når at være med til mit formal, og sådan var det for mange af os udvekslingsstudenter, så Rotary YEP havde arrangeret et lille formal hvor os inbounds i distrikt 9630. 

Tim, min counsellor kørte Milena og jeg til Yeronga, Brisbane, hvor vi skulle gøre os klar. Tims datter Bridget og hendes kæreste Thorbjørn havde givet os lov til at låne deres lejlighed, da de var i Toowoomba den weekend.

Vi kørte fra Toowoomba klokken 8.45, og var i Yeronga klokken 10.30, og så havde vi ellers hele dagen for os selv i Bridget og Thorbjørns lejlighed til at gøre os klar.

Tim havde fortalt os at der var et godt bageri kun 2 minutters gang fra lejligheden, hvor vi kunne få verdens klasse meat pies, så der gik vi hen for at spise frokost. Vi købte nogle helt fantastiske meatpies (dette er ting jeg virkelig kommer til at savne her i Australien), og lammingtons (og en anden ting jeg kommer til at savne).

Efter frokost gik vi tilbage til lejligheden, og gjorde os klar.

Tim og Roisin (Tim mellemste datter) kom og hentede os klokken 18. Aftenen begyndte klokken 18.30. Vi kom ombord på båden (jeg glemte nok at nævne at Kookuburra Queen er en båd, der sejler på floden i Brisbane), og da vi alle havde fundet en plads, så rejste alle inbounds sig og gik ud for at tage billeder, hvilket vi for resten er blevet super gode til. 

Derefter blev vi kaldt ind, da vi skulle have en sikkerhedsintroduktion i tilfælde af at vi stødte ind i et isbjerg eller sådan noget.

Efter dette gik der lidt tid ingen middagen blev serveret. Der var et stort tag-selv-bord med en masse fantastisk mad. 

Efter hovedretten havde vi mere tid til at tage fantastiske billeder udenfor. 

Da desserten var blev serveret holdte David en tale for os, og jeg skal ærligt sige at jeg var ved at græde. De havde lavet diplomer til hver og en af os, som et bevis på at vi havde klaret et helt år i som udvekslingsstudenter og det var et meget rørende øjeblik.

Derefter holdte Malin en tale hvor hun sagde tak til dem alle sammen.

Derefter gik mange af os nedenunder på de to andre dæk for at danse. På hvert dæk var der en sanger, så vi kunne selv vælge hvem vi ville høre på. Vi startede i bunden og arbejdede vores vej op.

Der var ingen på dansegulvet på mellemste dæk, og det betød at vi var nødt til at sætte festen i gang, men heldigvis var musikken de spillede fantastisk så det gjorde det lidt nemmere at gøre sig til grine på dansegulvet. Vi dansede indtil vi var ved at dø af varme, og så gik vi udenfor få at få noget frisk luft indtil vi blev kaldt op, da de havde lavet et lille billedshow, men billeder fra vores år. Det var endnu et rørende øjeblik at kigge tilbage på alle de vidunderlige ting vi var lavet sammen.

Vi var tilbage på kajen klokken 22, og så sagde vi farvel til alle folk og i stedet for at tage tilbage til lejligheden så tog vi til Kates afterparty (vi havde selvfølgelig aftalt det med Tim). Jeg kan ikke sige så meget om den aften udover at vi havde det utroligt sjovt, og det var en god måske at slutte et fantastisk år af på.

Dagen efter kom Elizabeth og hentede os fra Kates hus, og kørte os tilbage til lejligheden, hvor vi kunne hente vores ting og tage et hurtigt bad inden vi skulle til en park i Wynnym/Manly, hvor vi skulle have vores sidste officielle YEP event sammen.

Vi skulle selv tage alting med, men Milena og jeg var ikke sultne, så vi havde ikke taget noget med. Arthur og Elizabeth havde planlagt at have en picnic sammen med Phoebe og hendes kæreste Sam i samme park, så det var nemt.

Vi brugte et par timer i parken på bare at ligge på et tæppe og snakke, og da det var tid til at folk skulle hjem, så tog vi de sidste billeder vi sammen. Isadora, Sonja og Irin var de eneste der ikke var der.

Det var sidste gang jeg så mange af dem, og jeg hader at side farvel, men det var heldigvis ikke et farvel men et på gensyn for jeg ved jeg kommer til at se alle fra mit distrikt igen! Vores historie startede på August Camp og se hvor langt vi er kommet. Det er så vildt at kigge tilbage og tænke på hvor akavede vi var da vi mødte hinanden første gang, og nu er vi som en familie.

Da vi kom tilbage til Toowoomba var klokken 17. Milena ringede til hendes mærkelige værtsfamilie som var lige i nærheden, og de kom og hentede hende. Da hun var taget afsted gav jeg Arthur hans gave, da det var hans fødselsdag. Han fik en flaske snaps, og jeg har aldrig set den mand så glad før. Han åbnede flasken med det sammen og han elskede det.