Safari – Dag 11

Cooper Pedy til Kings Canyon

Den morgen skulle vi op klokken 4. Der var nærmest ingen grund til at sove den nat, da vi bare lukkede vores øjne og så skulle vi op igen.

Vi havde heldigvis ingenting, som vi skulle pakke, så det var nemt bare at komme ud af døren, da Carl havde en stram plan om, at vi skulle køre fra stedet klokken 4.30.

Meningen med at vi skulle køre så tidligt var, at vi skulle indhente noget af det vi tabte, mens vi var strandet i Port Augusta og ventede på at få en ny bus.

Vi faldt alle sammen i søvn med det samme vi kom ombord på bussen, og vi blev først vækket klokken lidt i 8 af Carls (forbandede) godmorgen sang. 

Jeg kan stadig synge sangen den dag i dag, da det er en sang du kan spille en gang, og så har du den på hjernen. 

Good morning, good morning, good morning
It's time to rise and shine
Good morning, good morning, good morning
I hope you're feeling fine

The sun is just above the hill
Another day for us to fill
With all the things we love to do
Oh can't you hear, it's calling you

Vi stoppede ude midt i ingenting for at spise morgenmad, men det fantastiske var at vi så solen stå op mens vi spiste.

Efter fire timers køretur så krydsede vi grænsen mellem South Australia og Northern Territory, og det havde de selvfølgelig gjort noget stort ud af med et kæmpe monument. Så Carl stoppede bussen lige før vi krydsede grænsen, så vi kunne hoppe over på den anden side, og tage nogle billeder med skiltet.

Vi stoppede ved en lille aboriginal pub for at spise frokost, og I gætter aldrig hvad Bob serverede – WRAPS!!!! WHAT A SURPRISE!

Dagens køretur var på lidt over 8 timer, men vi klarede det meste af det inden frokost, så vi var var Kings Canyon lidt i 3.  

Den nat fik vi igen lov til at sove udenfor, så da vi kom frem til campingpladsen skulle vi ikke til at slå telte op, men skulle i stedet bare have vores ting ud af bussen og folde en stretcher ud.

Og efter at have ordnet vores senge, så havde vi en halvtime til at klæde om og fylde vores vandflasker for vi skulle på en stor gåtur i Kings Canyon, hvilket kun var 20 minutters køretur fra hvor vi skulle overnatte.

Vi tog The Rim Walk, hvilket var en rute der tog cirka 3-4 at gå. Den starter med en udfordrende 500-trins stigning. Det var et af de øjeblikke, hvor jeg nærmest troede at jeg skulle dø, men jeg klarede det, og efter vi havde klaret den første bid der var virkelig stejl så var der ingen problemer og jeg nød resten af turen rundt.
Da vi kom op på toppen af bjerget så beundrede vi udsigten over Watarrka National Park. Derefter gik vi ind i selve canyonen til en grøn oase i ”Edens Have”. Udsigten fra nogle af stederne vi stoppede var helt vilde, og vi nød turen så meget!

Vi klarede turen på 3 timer selvom vi for vild et par gange.

Vi var røde i hovedet og svedige, da vi mødte Carl igen nede på parkeringspladsen, men vi havde et smil på vores læber.

Vi havde et bål den aften med skumfiduser og det hele, men som astmatiker, så var det ikke helt fantastisk, men det var stadig en god aften, og at falde i søvn under stjernerne var spektakulært!