Safari – Dag 23

Airlie Beach til Rockhampton

Dag 23 handlede mest om at køre. Vi skulle køre fra Airlie Beach klokken 6.30 for at nå til Rockhampton til frokost.

Busturen til Rocky var ikke specielt interessant. Køreturen ville tage næsten 6 timer, så vi kørte fra campen klokken 6.30 for slå det meste af køreturen ihjel, mens vi sov.

Tissepause i Mackay og billede med Cane toad 

Det første vi gjorde da vi ankom ved Rockhampton BIG4 campingpladsen var at sætte vores telte op for sidste gang. Sidste gang vi skulle slås om en god plads, sidste gang vi skulle hamre de skæve pløkker i jorden, sidste gang vi skulle kæmpe med den dumme stang i midten af teltet, sidste gang vi skulle folde vores stretchere ud og sidste gang vi skulle sove i et telt i meget lang tid.

Inden vi kørte fra campingpladsen havde vi en auktion med alle de ting, der var blevet fundet på bussen, da de gjorde den rent. Alle de penge der var blevet samlet sammen over de sidste uger gik til Royal Flying Doctor Service. Det endelige beløb der blev indkasseret var $57, hvilket vi var ret imponerede over. I undrer jer nok over hvordan det kunne blive til så mange penge, men hver gang vi mistede noget og lederne fandt det skulle vi betale en dollar. Jeg mistede kun en ting på turen hvilket var min oplader, men det var kun fordi jeg lånte den ud. Jeg betalte $2 for at få den tilbage da jeg ikke havde en dollar.

Efter vores lille auktion skulle vi igen ombord på bussen for at køre til Rocky bowlinghal. Vi sluttede nemlig vores tur med en omgang bowling og lasertag. Vi blev delt op i hold af 5 og så skulle vi bowle på livet løs. Det mærkelige var bare at point systemet ikke var automatisk så vi skulle selv fylde ind hvor mange kegler vi ramte. Lena, Margaux, Milena, Sonja og jeg dannede et hold. Det viste sig dog at ingen af os er særligt gode til bowling, og selvom jeg troede jeg ville være den værste så endte jeg med at komme på anden pladsen efter Lena.

Efter en omgang bowling skulle vi spille lasertag. Hele gruppen blev delt i to, da vi ikke kunne have 38 mennesker inde på en gang. Derefter blev vi igen delt i to – rød mod blå. Jeg var på team rød og jeg skal ærligt sige at jeg ikke havde særligt høje forventninger til mig selv, da der er første gang jeg nogensinde har spillet det. Det viste sig at være mega sjovt, men jeg var som forventet også virkelig dårlig.

Den aften havde vi vores sidste middag sammen. Det var en stor ting, da det betød at det var sidste gang vi skulle have Bob's fantastiske mad. 

Bobs mad var udsøgt den aften host host, men det var sidste aften vi havde sammen med ham så ingen sagde et ord. Bob og John havde begge en lille takke tale og John fortalte os nogle sjove ting om turen. Såsom hvor meget vi har spist af alting. Det vi var mest stolte af var at vi havde spist 48 store bøtter Nutella, og det var kun til morgenmad, da det var det eneste tidspunkt det blev serveret.

Den aften formåede alle på magiskvist at forsvinde, så Margaux og jeg gik en tur rundt på pladsen og snakkede.

Da vi kom tilbage dukkede alle pludseligt op, og Paul kom op med den geniale idé at vi skulle lege spin the bottle truth or dare. Det var sjovt i begyndelsen, men så begyndte flere folk at slutte sig til, og derefter gik det ned af bakke.

Den aften gik jeg i seng klokken 22, og skulle ved et tilfælde på toilettet klokken 22.30 og der mødte jeg ved et tilfælde Lukas. Det var meningen at Paul, Sonja og Milena også skulle komme, men de dukkede aldrig op. Det gjorde Erik, Kaho og Margaux dog i stedet for. Vi blev ved toiletbygningen for at vente og se om de andre ville komme, men det endte med at en af fastlæggerne på campingpladsen kom op til os og begyndte at snakke med os. Vi havde egentligt regnet med at han ville gå efter lidt tid, da han havde håndklæde og det hele med, klar til at gå ind i baderummene, men i stedet begyndte han en samtale med os. Jeg er ret sikker på at han ikke var helt normal, men jeg fandt ud af at han var en sikkerhedsvagt på campingpladsen så han gik rundt og tjekkede alt var stille ved midnat. Det vidste sig at blive en god ting, at være venner med sikkerhedsvagten for da han gik forbi os udenfor hilste han bare på os og gik videre.

Jeg satte mig ned på jorden, og så kom Erik op til mig og viskede om vi ikke kunne gå for han blev lidt synes manden var lidt ubehagelig. Af en eller anden grund mente de at det var mig der førte samtale, og derfor skulle jeg også slutte den, hvilket fik mig til at grine. Men jeg sagde farvel til manden, og så gik jeg men de andre var lige i hælene på mig.

Vi mødte nogle af de andre udvekslingsstudenter på vejen, men jeg havde ikke lige lyst til at sidde ved dem, da de alle røg. Så jeg fortsatte over og satte mig ved poolen og de andre sluttede sig hurtigt til mig. Jeg var den eneste der var klog nok til at tage et tæppe med mig, så de andre sad og så frøs, mens jeg havde det behageligt. Efter en halvtime af snak synes jeg igen at det var tid til at slutte os til de andre. Da vi kom derover var der langt flere end jeg havde regnet med. Langt over halvdelen af os var ude den aften. Jeg gik i seng klokken 1, hvilket var lidt trist for jeg vidste at vi skulle være oppe 5 timer senere, men alle andre var gået til McDonald’s og det havde jeg ikke ligefrem lyst til. 

Vi havde en god aften!