Safari – Dag 20

Cairns

Dag 20 var en spændende dag. Vi skulle nemlig ud og snorkle/dykke ved Great Barrier Reef. Vi skulle igen tidligt op, da vi have det meste ud af dagen. At komme ud af sengen den morgen var dog ikke sjovt, hovedsageligt fordi jeg var øm og havde blå mærker op og nede af hele mit ben, men også fordi jeg virkelig nød at sove i en rigtig seng. Men tanken om at vi skulle bruge hele dagen på havet gjorde det lidt nemmere.

Vi blev hentet af en bus, som kørte os til Cairns havn, hvor vi skulle ombord på en båd, der skulle sejle os ud til Outer Barrier Reef. Vi fik ikke morgenmad inden vi kørte hjemmefra, da det ville blive serveret på båden.

Vi blev mødt af en af pigerne der arbejde ombord på båden, og det første hun sagde til os var...how’s it going kiddies. Det sjove var at hun max var 5 år ældre end os, så at kalde børn var lidt af en joke. Vi skulle inden vi gik ombord på båden aflevere en dykker og snorkle seddel, og da vi kom ind fik vi vores snorkling gear og våddragt.

Inden vi begyndte at sejle var morgenmaden serveret, hvilket var en æg og bacon sandwich, men den var bedre en alt det mad Bob har serveret os, så vi brokkede os ikke.  Vi fik en introduktion til hvordan det hele foregik, og så kom vi på hold. Der var tre grupper den dag. Første gruppe var dem som kun ville snorkle, hvilket var mig, da jeg ikke må dykke på grund af mit astma. Andet hold var dem som ville dykke, men også snorkle, og tredje hold var dem som kunne fri-dykke og snorkle. Fri-dykke betød at de havde et certifikat i dykning.

På vej til vores første stop, hvilket var lidt over en times sejltur væk, blev en del folk søsyge, hvilket jeg fandt lidt morsomt. Selvfølgelig havde jeg ondt af dem, men de sad alle sammen på en række og brækkede sig.  

Ved vores første stop var der mange bølger og det var første gang jeg havde snorkelet, så jeg var meget usikker, og min astma hjalp overhovedet ikke, og det blev hurtigt alt for meget for mig, og jeg var ude af vandet indenfor meget kort tid.

Da vi stoppede anden gang efter at have sejlet i en lille time, så var der næsten ingen bølger, og jeg besluttede mig for at hoppe i vandet igen. Og denne gang var det let som en leg. Og den bedste del var de smukke koraller, fisk og andre skabninger der var under os. Vi var i vandet i laaaaaannnngg tid, da vi bare ikke kunne få nok af det, og vi gik ikke op før de kaldte os ind, da det var tid til frokost. I løbet af dagen var de fleste nede og dykke, og det tog en del tid, da de var blevet delt op i 12 grupper, og hver gruppe skulle ned.

Da vi kom op var det tid til frokost, og de havde en kæmpe buffet, og endnu engang formåede de at slå alt Bob har serveret os, men det var for at være ærlig heller ikke så svært. Vi sad udenfor og spiste maden for selvom det blæste en smule, så var det stadig bedre end at sidde indenfor i bræklugten.

Efter frokost fik vi endda lov til at komme i en lille båd med en glasbund, så vi kunne se lige ud i vandet og se alle korallerne og fiskene.

Sejlturen tilbage til fastlandet tog næsten to timer, men det gjorde mig ingenting, da vi kunne sidde på dækket ovenpå og nyde vinden og vandet.

Dette var absolut en af de bedste dage på turen, og vi alle nød det så meget. Jeg var bare glad for, at min skade dagen før ikke var så slem og at det ikke stoppede mig fra at hoppe i vandet.

Da vi kom tilbage til fastlandet var klokken 17, og vi var ikke hjemme før klokken var 17.30. Jeg var virkelig øm og havde bare lyst til at lægge mig ned og slappe af, men det var der ikke tid til, for vi skulle selvfølgelig gå til det sted, hvor vi skulle have aftensmad den aften. Og nu hvor jeg kigger tilbage på det, så var det måske en god ting at jeg holdte mig i gang.

Det var en halvtimes gåtur for at komme til restauranten, hvilket er langt så man har et ømt ben, men det gik fint, da jeg fik hjælp af Lena og Paul. Vi sad ved 5 borde, og ved mit bord var Lukas, Nathan, Oceané, Sonja, Paul, Milena og Lena. Jeg sagde til Nathan, da vi satte os ned at jeg virkelig ikke havde lyst til cola, og at jeg håbede at de serverede Lemon-Lime Bitters, hvilket er det bedste man kan få at drikke, og det var til mit held hvad de serverede. Maden vi fik var fish & chips, og det var en kæmpe portion, så inden af os spiste op den aften, udover Lukas som æder som om hvert måltid er hans sidste.